Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag, der har til formål at gennemføre store dele af flerårsaftalen for kriminalforsorgen. Lovforslaget varsler bl.a. et opgør med de indsatte, der overfalder fængselspersonalet og bryder spillereglerne i fængsler og arrester. Derudover sættes hårdt ind over for de dømte, der ikke møder op til afsoning.
Regeringen indgik den 15. december 2021 sammen med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en aftale for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af flerårsaftalen for kriminalforsorgen, som kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder bl.a. elementer, der varsler et opgør med de indsatte, der overfalder fængselspersonalet, og med de indsatte, der bryder de fælles spilleregler i fængsler og arrester. Derudover sættes hårdt ind over for det store antal dømte, der ikke møder op til afsoning.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”Jeg er meget bevidst om den bekymring og utryghed pga. vold og trusler, som fængselspersonalet oplever i deres dagligdag. Derfor skærper vi straffen for vold mod fængselspersonalet til det dobbelte. Det skal simpelthen kunne mærkes, hvis man overfalder personalet. På samme måde skal der sendes et klart signal til alle indsatte: At hvis man ikke kan finde ud af at leve op til de krav, der bliver stillet til én som indsat – ja, så mister man nogle privilegier. Det handler om ret og pligt. Derfor tager vi nu også skrappere midler i brug i forhold til de dømte, der ikke møder op til afsoning. En fængselsstraf er ikke noget, man ustraffet skal kunne blive væk fra – det er dybt krænkende for retsfølelsen. Derfor er der behov for at skærpe reglerne yderligere”.
Kriminalforsorgen oplever en generel forråelse af miljøet i fængslerne og arresterne, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved en række alvorlige overfald mod de ansatte. Det går hårdt ud over arbejdsmiljøet, ligesom alt for mange fængselsbetjente udviser symptomer på bl.a. PTSD, angst og stress. Derfor skærpes straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner, så strafniveauet fordobles. Derudover får kriminalforsorgen med lovforslaget udvidede reaktionsmuligheder overfor indsatte, der bryder reglerne i fængslet, så der er mulighed for at ikende disciplinærstraf i form af midlertidigt forbud mod udgang og midlertidig begrænsning af retten til besøg, telefoni og brevveksling.
Der lægges med lovforslaget op til at skærpe reglerne yderligere, når dømte udebliver fra afsoning. I 2021 udeblev 16,6 pct. af de dømte fra afsoning, og derfor lægges der nu op til, at det i fremtiden bliver muligt at nægte indsatte at komme på udgang i op til 6 måneder, til at afskære retten til at få besøg i op til 3 måneder, og endelig bliver der bedre muligheder for at varetægtsfængsle den dømte efter domsafsigelse, hvis myndighederne vurderer, at den dømte vil udeblive fra afsoningen.
Med lovforslaget lægges der samtidig op til at få Folketingets samtykke til, at regeringen kan ratificere traktaten om leje af fængselspladser i Republikken Kosovo. Lovforslaget skaber desuden det retlige grundlag i dansk lovgivning for, at udvisningsdømte udlændinge vil kunne afsone en fængselsstraf i Kosovo under forhold, der grundlæggende svarer til forholdene i danske fængsler og i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Læs mere om underskrivelse af den traktat, der sætter rammerne for, at Danmark kan leje 300 fængselspladser i Gjilan-fængslet i Kosovo til brug for udvisningsdømte kriminelle, her.
Læs lovforslag om opfølgning på aftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 her.
