Justitsministeren sender lovforslag om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne i høring

Den 28. februar 2024 indgik regeringen en aftale med SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrket tilsyn med efterretningstjenesterne.

Justitsministeren har i dag sendt det lovforslag, der skal udmønte aftalen, i offentlig høring.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Jeg er meget glad for, at regeringen i sidste uge blev enige med næsten alle Folketingets partier om en aftale, der skal styrke tilsynet med efterretningstjenesterne. Det er afgørende for danskernes sikkerhed, at vi har effektive efterretningstjenester. De løser en helt central opgave på vegne af samfundet og råder derfor over nogle særlige kompetencer og kapaciteter. Tjenesterne er afhængige af, at deres arbejde og arbejdsmetoder ikke kompromitteres, og der er af den grund kun i begrænset omfang indsigt i deres arbejde. I et åbent demokrati som det danske er det derfor vigtigt med et stærkt og uafhængigt tilsyn, der kan sikre hensynet til den fornødne kontrol. Jeg håber, at en bred politisk aftale om at styrke tilsynet med tjenesterne og kontrollen med tjenesternes daglige virke kan være med til at sikre ro om vores efterretningstjenester. For vi har meget dygtige efterretningstjenester i Danmark, som hver dag arbejder for at sikre danskernes sikkerhed.

Med lovforslaget lægges bl.a. op til at udvide Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde til også at omfatte en bagudrettet legalitetskontrol med Politiets Efterretningstjenestes (PET) operative opgaver.

Der foreslås samtidig en udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger mv. hos Politiets Efterretningstjeneste.

For at sikre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne besidder de nødvendige kompetencer for at kunne føre et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne – herunder med tjenesternes operative aktiviteter – lægges der med lovforslaget tillige op til at fastsætte nye kompetencekrav for medlemmerne af tilsynet. Det indebærer bl.a., at der i tilsynet – ud over stærke juridiske kompetencer – skal være indsigt i og erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold.

For så vidt angår Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, der i dag består af fem folketingsmedlemmer udpeget af de partier, der har sæde i Folketingets præsidium, lægges op til at ændre sammensætningen, så udvalget fremover udgøres af et folketingsmedlem fra hvert af de partier, der ved folketingssamlingens begyndelse er repræsenteret i Folketinget med mindst 10 mandater. Dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingssamlingens begyndelse.

Med den nuværende parlamentariske situation betyder det, at udvalget udvides fra fem til syv medlemmer.

Det foreslås samtidig at, at der skal være et tættere samspil mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Der lægges bl.a. op til, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne – som noget nyt – får mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Lovgivningen, herunder rammerne for det styrkede tilsyn, forventes at kunne træde i kraft den 1. januar 2025.

Enkelte dele af lovgivningen, der vedrører Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, foreslås dog af praktiske årsager at skulle træde i kraft fra den 1. oktober 2024.

Baggrund

Overblik over elementer i ’Aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne’:

Styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne

• Udvidelse af kompetence til også at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med Politiets Efterretningstjenestes (PET) operative opgaver
• Bedst mulig anvendelse af de samlede tilsynsressourcer
• Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang til oplysninger mv. hos PET
• Sammensætning af et nyt og styrket tilsyn med efterretningstjenesterne
• Styrkede faglige rammer for sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne
• Tilsynet med Efterretningstjenesternes offentliggørelse af oplysninger om tilsynets virksomhed vedrørende PET
• Ekstern whistleblowerordning for PET i Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

• Adgang for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til at deltage på møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
• Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.
• Sammensætning af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
• Faste rammer for nye udvalgsmedlemmers introduktion til arbejdet mv

Opfølgning på øvrige dele af PET-evalueringen

Aftalen er en opfølgning på de dele af Justitsministeriets evaluering af PET-loven fra juni 2022, som omhandler rammerne for kontrol og tilsyn med PET samt spørgsmålet om placeringen af den eksterne whistleblowerordning. Regeringen vil senere følge op på de dele af evalueringen af PET-loven, som ikke er omfattet af denne aftale.

Tilsyn og kontrol med Forsvarets Efterretningstjeneste

For så vidt angår Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vil der – som konsekvens af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis – skulle gennemføres en større omlægning af tilsynsstrukturen. Forsvarsministeren vil indkalde til særskilte politiske drøftelser om en kommende tilsynsstruktur for FE. Det forudsættes, at styrkelsen af rammerne for Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol med PET, som fremgår ovenfor, med de nødvendige tilpasninger også vil omfatte tilsynet med FE. Forsvarsministeriet forventer at kunne fremsætte et særskilt lovforslag herom i begyndelsen af næste folketingssamling.