Som et skridt mod at løse udfordringerne på værgemålsområdet sender justitsminister Peter Hummelgaard i dag et nyt lovudkast i høring. Værgemålsloven skal ændres, så de lange sagsbehandlingstider kan blive bragt ned. Lovudkastet lægger bl.a. op til at reducere antallet af dispositioner, hvor værgerne skal have Familieretshusets godkendelse.
Der er en række udfordringer på værgemålsområdet, som regeringen ser på med stor alvor. Det gælder særligt den lange sagsbehandlingstid i forbindelse med beskikkelse af værger og godkendelse af forbrug.
Derfor lægger justitsministeren op til en række ændringer af værgemålsloven, der har det klare formål at bidrage til, at sagsbehandlingstiden på værgemålsområdet bringes ned.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Den nuværende situation på værgemålsområdet er ikke holdbar. Derfor foreslår vi en række tiltag, der skal lette Familieretshusets administration, bl.a. ved at flere økonomiske dispositioner skal kunne gennemføres af værgen uden Familieretshusets eller andre myndigheders godkendelse. Det giver værgen øget og hurtigere adgang til at anvende midler til gavn for den borger, der er under værgemål, men øger naturligvis også risikoen for misbrug. Men det kan ikke være sådan, at borgere i nogle tilfælde skal vente flere år på at kunne bruge deres egne penge eller give gaver til deres pårørende. Derfor lægger regeringen op til at ændre balancen i lovgivningen, herunder indføre en særlig strafbestemmelse for misbrug.
Lovforslaget forventes at blive fremsat i marts. Læs lovforslaget her.
Justitsministeren vil senere på foråret sende forslag til en række ændringer af værgemålsbekendtgørelsen og sagsbehandlingsbekendtgørelsen i høring, som sammen med lovforslaget bl.a. skal udvide muligheden for, at værgerne uden Familieretshusets godkendelse kan foretage flere økonomiske dispositioner til gavn for den, der er under værgemål.
Baggrund
Lovudkastet indeholder bl.a. følgende elementer:
1: Værgemålslovens krav om, at værgen skal sørge for, at formuen bevares, udgår. Dette erstattes af et krav om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Samtidig fastsættes der rammer for formueforbrug, der ikke kræver godkendelse af Familieretshuset.
2: Der indføres fremover en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage.
3: Der skabes adgang til at varetage personlige anliggender og økonomiske dispositioner til offentlige myndigheder og visse andre kreditorer, f.eks. almene boligselskaber, forsyningsselskaber mv., hvis den pågældende har behov for bistand, på baggrund af en udstedt attest fra Familieretshuset.
4: En anmodning om værgemål skal som udgangspunkt fremover vedlægges en lægeerklæring og udtalelse fra en person, der skal under værgemåls, bosted. I dag varetager myndighederne indhentelse af disse erklæringer.
5: En selvstændig strafbestemmelse for værger, der misbruger deres hverv, som tilpasser det strafbare område.
