I dag fremsætter justitsministeren et lovforslag, som har til formål at sikre, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) fortsat har de værktøjer, som er nødvendige for, at tjenesten effektivt kan varetage sine vigtige opgaver med blandt andet at forebygge og modvirke den alvorlige terrortrussel og håndteringen af en stigende trussel fra spionage-, sabotage- og påvirkningsvirksomhed fra statslige aktører. Sammen med den styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, som blev vedtaget sidste år, følger lovforslaget op på evalueringen af PET-loven fra 2022.
Danmark står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation siden den kolde krig. Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Derfor mener regeringen, at der er behov for løbende at se på, om PET har de rette værktøjer til at varetage sine opgaver effektivt. De oplysninger, som PET vil kunne behandle efter reglerne i lovforslaget, kan være afgørende for at opdage potentielle terror-, sabotage- eller spionagetrusler i tide. Det kan eksempelvis være udenlandske registre, der kan bidrage til at afdække spionageaktivitet i Danmark.
Lovforslaget har været i fire ugers høring og har efterfølgende været sendt i høring hos yderligere organisationer mv. På den baggrund er der foretaget tilpasninger af de foreslåede kontrolmekanismer, som har til formål at sikre, at PET ikke får videre beføjelser, end hvad der er nødvendigt for, at tjenesten fortsat effektivt kan varetage sine opgaver. I det fremsatte lovforslag er der således foretaget en række ændringer på baggrund af blandt andet høringssvar fra repræsentanter for medier og journalister.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Danskernes sikkerhed og tryghed har regeringens allerhøjeste prioritet. Derfor ser vi med stor alvor på, at PET i sin seneste trusselsvurdering peger på, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig. Den teknologiske og samfundsmæssige udvikling kræver, at vi løbende ser på, om PET har de rette tekniske værktøjer til at passe bedst muligt på danskerne, og det er det, vi med lovforslaget ønsker at sikre. Med de nye værktøjer i hænderne vil PET få endnu bedre forudsætninger for tidligt og effektivt at kunne identificere og håndtere trusler mod Danmark – det kan være helt afgørende i den nuværende sikkerhedssituation. Lovforslaget tager derudover højde for noget af den kritik, der er rejst under den offentlige høring.
Baggrund
Det fremsatte lovforslag er andet led i opfølgningen på evalueringen af PET-loven fra juni 2022. Sidste år gennemførte regeringen og et bredt flertal i Folketinget en styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne. Det indebærer blandt andet, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan føre bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, og at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har fået mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.
Med lovforslaget lægges der op til en række ændringer af PET-loven, som følger op på de resterende dele af evalueringen af PET-loven. Der lægges blandt andet op til, at andre forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET kan etablere direkte elektronisk adgang for tjenesten til relevante registre og systemer, og at PET fremover skal kunne tilvejebringe og på andre måder behandle oplysninger med henblik på udvikling og vedligeholdelse af it-systemer. Derudover foreslås det, at der fastsættes klare regler for PET’s indhentelse af retskendelser ved PET’s anmodninger til FE om at foretage søgninger i rådata med henblik på at videregive oplysninger til PET. Ændringerne vedrører også blandt andet præciseringer af beskrivelsen af PET’s opgaver og funktion og fastsættelse af visse regler om Tilsynet med Efterretningstjenesternes behandling af anmodninger fra personer om at undersøge, om PET uberettiget behandler oplysninger om den pågældende (den såkaldte indirekte indsigtsordning).
Med lovforslaget ønsker regeringen derudover at sikre, at der er klare retlige rammer for PET’s mulighed for at arbejde med større sammenhængende datasæt. PET har allerede i dag mulighed for at indsamle, indhente og i øvrigt behandle større mængder oplysninger, men anvendelsen af store mængder data er ikke særskilt reguleret i PET-loven, som trådte i kraft i 2014. Derfor lægger lovforslaget blandt andet op til at indføre et nyt kapitel i PET-loven, hvori der fastsættes klare regler om PET’s håndtering af større sammenhængende datasæt.
Med større sammenhængende datasæt forstås store samlinger af oplysninger, som PET indhenter og opbevarer uden på forhånd at have kendskab til de enkelte oplysninger, der indgår i datasættet, og som i kraft af deres omfang ikke i praksis vil kunne behandles manuelt.
De foreslåede regler er udformet sådan, at PET ikke får videre beføjelser, end hvad der er nødvendigt for, at tjenesten effektivt kan varetage sine opgaver med blandt andet at bekæmpe terror, sabotage og spionage.
De foreslåede regler vil medføre, at der oprettes et særskilt miljø ved siden af de almindelige regler i PET-loven, hvor det vil være muligt for PET inden for nærmere bestemte rammer at opbevare og foretage bestemte ikke-personrettede behandlinger af større sammenhængende datasæt. Ved for eksempel personrettede søgninger vil der fortsat gælde de samme regler som i dag. Lovforslaget vil således ikke ændre på betingelserne for, hvornår PET kan behandle oplysninger om enkeltpersoner, for eksempel som led i en undersøgelse eller efterforskning.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. oktober 2025. Af det udkast, der har været i offentlig høring, fremgik det, at den forventede ikrafttrædelse af lovforslaget var den 1. juli 2025.
Læs lovforslaget her
Læs evalueringen af PET-loven her
Konkrete eksempler på, hvordan PET kan anvende større sammenhængende datasæt efter de foreslåede regler
Større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder vil eksempelvis kunne være artikler og opslag i inden- og udenlandske medier mv. Ved brug af kunstig intelligens vil PET få bedre muligheder for at konstatere udenlandske påvirkningskampagner i Danmark – for eksempel i forbindelse med afholdelse af valghandlinger.
Større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder vil for eksempel kunne omhandle dansk eksport. PET vil kunne analysere sådanne større datasæt for at opdage ændrede mønstre, som kan styrke PET’s mulighed for at opspore teknologier eller produkter, som sælges til Rusland i strid med sanktionerne mod landet.
Større sammenhængende datasæt, som langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, vil eksempelvis kunne være et register over personer, der har bestilt varer eller tjenesteydelser fra eller til adresser tilknyttet en udenlandsk efterretningstjeneste. PET vil kunne anvende oplysningerne til at afdække udenlandsk spionageaktivitet i Danmark ved at koble tilrejsende udenlandske statsborgere til en udenlandsk efterretningstjeneste.
