Regeringen ønsker med lovforslaget, der sendes i høring i dag, at sikre, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har de værktøjer, som er nødvendige for, at tjenesten fortsat kan varetage sine opgaver effektivt. Forslaget skal bl.a. sikre, at der er klare retlige rammer for tjenestens mulighed for at arbejde data- og analysebaseret. Med lovforslaget lægges således bl.a. op til at indføre et nyt kapitel i PET-loven, hvori der fastsættes klare regler om PET’s håndtering af større sammenhængende datasæt. Der indføres samtidig en række ændringer og præciseringer i loven, der har været overvejet i evalueringen af PET-loven fra 2022.
Den daværende regering offentliggjorde i juni 2022 en rapport om evaluering af PET-loven. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i bidrag indhentet fra henholdsvis PET, TET og to uafhængige udenlandske efterretningseksperter samt bidrag fra Institut for Menneskerettigheder og Justitia.
Det fremgår af evalueringen, at den nuværende retlige ramme for PET’s arbejde efter Justitsministeriets opfattelse generelt er velfungerende og understøtter en effektiv efterretningstjeneste.
Det fremgår samtidig, at der på baggrund af de hidtidige erfaringer efter ministeriets opfattelse er anledning til at overveje, om der på visse områder bør foretages ændringer af de rammer, som PET-loven sætter. Det drejer sig bl.a. om de overordnede rammer for, hvordan PET indsamler og behandler store datamængder.
PET er i dag ikke afskåret fra at indsamle, indhente og i øvrigt behandle større mængder oplysninger, men anvendelsen af store mængder data er ikke særskilt reguleret i PET-loven, som trådte i kraft i 2014.
Lovforslaget skal på den baggrund være med til at udmønte de dele af evalueringen, som handler om bl.a. PET’s adgang til at indsamle og behandle store datamængder. Det drejer sig navnlig om at fastsætte klare regler om PET’s behandling af større sammenhængende datasæt, som skal opbevares adskilt fra tjenestens øvrige oplysninger.
”Større sammenhængende datasæt” er i lovforslaget: 1) datasæt bestående af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder såsom netaviser, offentligt tilgængelige registre, offentlige diskussioner på sociale medier, kommentarfelter, blogge, akademiske udgivelser og virksomheders hjemmesider, 2) datasæt bestående af oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder såsom oplysninger om dansk eksport for bl.a. at identificere forsøg på sanktionsomgåelse mv. og 3) datasæt, som langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, f.eks. (dele af) registre fra udenlandske myndigheder.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Vi har meget dygtige efterretningstjenester, som hver dag arbejder for at sikre danskernes sikkerhed. Tjenesterne opererer i et foranderligt og komplekst trusselsbillede, hvor også den teknologiske udvikling har ændret grundlæggende på forudsætningerne for, hvordan man tilgår og behandler – særligt store mængder – data. Som evalueringen af PET-loven også peger på, har der derfor været behov for at gennemføre en revision af dele af PET-loven. Med lovforslaget ønsker regeringen dels at sikre, at PET har de tekniske værktøjer, som er nødvendige for, at tjenesten fortsat kan varetage sine opgaver effektivt, dels at der er klare retlige rammer for PET’s mulighed for at arbejde data- og analysebaseret. De oplysninger, som PET vil kunne behandle efter reglerne i lovforslaget, kan være afgørende for at opdage potentielle terror-, sabotage- eller spionagetrusler i tide.
Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2025 med undtagelse af en enkelt bestemmelse, der foreslås ikraftsat den 1. januar 2026.
Læs lovforslaget her.
Baggrund
Udkastet til lovforslaget er udarbejdet på baggrund af Justitsministeriets rapport af 8. juni 2022 om erfaringerne med PET-loven. Lovforslaget indeholder en række ændringer af PET-loven med henblik på navnlig at understøtte PET’s mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed.
Det bemærkes, at de ændringer af rammerne for PETs opgaveløsning, som lovforslaget lægger op til, skal ses i nær sammenhæng med den styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, der er vedtaget ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere.
Denne lov indebærer bl.a., at Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence udvides til også at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PETs operative opgaver, ligesom der sker en udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger mv. hos PET ved, at tilsynet, hvis det ikke er muligt at oplyse sagen på anden vis, kan anmode om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende har ansvaret for. Der sker herudover en styrkelse af den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne ved bl.a., at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) i ekstraordinære situationer skal kunne beslutte at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.
Der lægges med det nye lovforslag for det første op til, at der indføres et nyt kapitel i PET-loven, hvor der fastsættes regler om PET’s behandling af større sammenhængende datasæt, som opbevares adskilt fra tjenestens øvrige oplysninger.
De foreslåede regler vil medføre, at der oprettes et særskilt miljø ved siden af de almindelige regler i PET-loven, hvor det vil være muligt for PET inden for nærmere bestemte rammer at opbevare og foretage bestemte ikke-personrettede behandlinger af større sammenhængende datasæt.
Med større sammenhængende datasæt forstås store samlinger af oplysninger, som PET indhenter og opbevarer uden på forhånd at have kendskab til de enkelte oplysninger, der indgår i datasættet. Større sammenhængende datasæt vil typisk være karakteriserede ved, at oplysningerne ikke kan overskues og håndteres ved almindelig manuel behandling, men at de kan gøres anvendelige og værdifulde for PET’s arbejde gennem videre analyse ved brug af it-systemer.
Et større sammenhængende datasæt vil kunne være f.eks. indholdet af dele af et forum på internettet eller dele af en anden dansk forvaltningsmyndigheds register. PET vil med den foreslåede ordning f.eks. få redskaberne til i højere grad at følge informationsstrømmene på internettet og udarbejde trusselsanalyser på baggrund heraf. De oplysninger, som PET efter ordningen vil kunne opbevare kan – bl.a. når de sammenstilles og samkøres med andre oplysninger – være afgørende for at opdage potentielle terror-, sabotage- eller spionagetrusler i tide.
Der lægges for det andet op til, at andre forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET kan etablere direkte elektronisk adgang for tjenesten til relevante registre og systemer. Der vil ikke være pligt for den anden forvaltningsmyndighed til at etablere en sådan adgang.
Det foreslås for det tredje, at der indføres en forlænget slettefrist på 25 år for oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskning om spionage. Der vil være tale om en afgrænset, særlig slettefrist.
For det fjerde foreslås det, at det fastsættes i lovgivningen, at PET skal indhente retskendelse, før PET kan anmode Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i rådata med henblik på at videregive oplysninger til PET. Dette ligger i forlængelse af eksisterende praksis.
Der lægges for det femte op til en række præciseringer i forhold til bl.a. PET’s funktion og opgaver med henblik på at sikre et retsgrundlag, der på bedst mulig vis afspejler PET’s virke i dag. Det foreslås således, at det fremover skal fremgå af PET-loven, at PET er Danmarks indenrigsefterretningstjeneste og sikkerhedstjeneste. Samtidig foreslås det, at det tydeliggøres i loven, at PET har til opgave at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for varetagelsen af tjenestens opgaver og for dansk sikkerhedspolitik.
For det sjette foreslås der en regulering i PET-loven af PET’s anvendelse af menneskelige kilder. Det vil herefter fremgå af PET-loven, at PET alene kan rekruttere og føre menneskelige kilder i forbindelse med varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Det foreslås også, at det skal fremgå af PET-loven, at PET fastsætter nærmere retningslinjer for tjenestens anvendelse af menneskelige kilder, og at justitsministeren forud for udstedelsen underretter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om indholdet af retningslinjerne.
Som det syvende foreslås en række øvrige præciseringer af PET-loven. Det drejer sig om bl.a. reglerne om indsigt. Fysiske og juridiske personer har ikke ret til indsigt i de oplysninger, som PET behandler om dem. I stedet er der etableret en indirekte indsigtsordning, som gør det muligt for fysiske eller juridiske personer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, om PET uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. Der er knyttet en særlig slettepligt til denne ordning. De nuværende regler kan have den uhensigtsmæssige konsekvens, at PET, for at vurdere om en oplysning skal slettes eller ej, behandler oplysninger om andre personer end den, der har søgt om indirekte indsigt. Det foreslås derfor, at det præciseres, at den særlige sletteforpligtelse, der er knyttet til ordningen, alene omfatter oplysninger om den person, der har anmodet om indirekte indsigt og ikke eventuelle andre oplysninger, der måtte blive fremfundet i forbindelse med undersøgelsen. PET vil således som klart udgangspunkt ikke skulle indsamle eller på anden måde behandle oplysninger om andre end den person, der har anmodet om indirekte indsigt.
Endelig foreslås, at PET fremover skal kunne indsamle, indhente, opbevare og på andre måder behandle oplysninger med henblik på udvikling og vedligeholdelse af it-systemer, der er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver. Ordningen vil ligne den, der findes i skattekontrolloven.
