Justitsministeriet har genansat Michael Baunsgaard Schreiber og samtidig ansat Kristian Gladbo Platz som særlige rådgivere for justitsminister Mattias Tesfaye.
Kristian Gladbo Platz kommer fra en stilling som særlig rådgiver for Mattias Tesfaye i hans tid som udlændinge- og integrationsminister og tidligere fra en stilling som politisk rådgiver i Socialdemokratiets politiske afdeling. Han har desuden været ansat i Albertslund Kommune, Social- og Integrationsministeriet samt Forsvarskommandoen. Han er tiltrådt i stillingen.
Kristian Gladbo Platz er 44 år og uddannet cand.scient.soc. fra Københavns Universitet.
Michael Baunsgaard Schreiber har siden 2019 været særlig rådgiver for forhenværende justitsminister Nick Hækkerup og kommer fra en stilling som fagdirektør for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Han har desuden været chef for Overborgmesterens Sekretariat i Københavns Kommune, chefanalytiker i fagforeningen Dansk Metal, rådgiver og konsulent for Socialdemokratiets ledelse samt fuldmægtig i Finansministeriet. Han er tiltrådt i stillingen.
Michael Baunsgaard Schreiber er 46 år og uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.