Justitsminister Nick Hækkerup forventer inden længe at fremsætte et lovforslag, som skal give mulighed for, at visse dna-profiler og fingeraftryk optaget fra sigtede, men ikke dømte, kan opbevares i længere tid end i dag. Lovforslaget skal samtidig bringe reglerne for opbevaring af fingeraftryk og dna-profiler i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Justitsministeren forventer i indeværende folketingssamling at fremsætte et lovforslag med en model for differentierede slettefrister for fingeraftryk og dna-profiler optaget fra sigtede og dømte.
Der vil med lovforslaget bl.a. blive lagt op til, at visse dna-profiler og fingeraftryk optaget fra sigtede, men ikke dømte, kan opbevares i længere tid end i dag. Desuden vil slettefristerne blive bragt i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. De nye regler skal også ensrette reglerne for fingeraftryk og dna-profiler.
Lovforslaget har sammenhæng med, at politiet har gennemført et større oprydningsarbejde i fingeraftryks- og dna-profilregisteret. Oprydningsarbejdet skal bl.a. ses i lyset af, at politiet ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan gemme f.eks. fingeraftryk og dna-profiler, uden at politiet kan dokumentere, at betingelserne for at gemme dem er opfyldt. Som konsekvens af oprydningsarbejdet slettes ældre fingeraftryk fra ca. 111.500 personer. Det drejer sig om fingeraftryk, som politiet vurderer har en meget begrænset efterforskningsmæssig værdi.
Justitsminister Nick Hækkerup siger:
”Jeg mener, at politiet skal have de bedst mulige redskaber til at opklare kriminalitet, og jeg ser gerne, at flest mulige fingeraftryk bliver opbevaret så længe som muligt. Derfor forventer jeg inden længe at fremsætte et lovforslag, som vil indebære en længere opbevaringsperiode for visse dna-profiler og fingeraftryk. Lovforslaget vil samtidig fastsætte regler for opbevaring af fingeraftryk, således at reglerne for opbevaringen af fingeraftryk og dna-profiler bliver ensrettede. Det ændrer ikke på, at vi ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan gemme fingeraftryk og dna-profiler, uden at politiet kan dokumentere, at betingelserne for at gemme dem er opfyldt. Derfor skal nogle af fingeraftrykkene nu slettes”
Rigspolitichef Thorkild Fogde siger:
”Politiet har gennemført et større oprydningsarbejde i politiets registre for fingeraftryk og dna. Oprydningsarbejdet er gennemført i dna-registeret, som er et nyere register, men for fingeraftryksregisterets vedkommende har det for knap 1/3 af de ca. 340.000 registreringer ikke været muligt at finde de konkrete oplysninger om strafferetlige afgørelser. Dette skyldes primært, at der er tale om registreringer, som for nogles vedkommende stammer helt tilbage til 1950’erne, og at der ikke i politiets it-systemer er oplysninger om et eventuelt opbevaringsgrundlag. Politiets fagfolk vurderer, at den restgruppe på ca. 110.000 registreringer, som indstilles til sletning, med meget lille sandsynlighed hidrører fra aktive kriminelle. Den efterforskningsmæssige værdi af registreringerne vurderes derfor at være yderst begrænset. Inden sletningen gennemføres, vil der blive foretaget nye søgninger i politiets systemer, så personer med nyere afgørelser, der kan begrunde fortsat opbevaring, ikke slettes”
Baggrund: Oprydningsarbejde i fingeraftryksregistret og dna-profilregistret
Regeringens lovforslag kommer i kølvandet på, at Rigspolitiet har gennemført et større oprydningsarbejde i fingeraftryksregisteret og dna-profilregisteret.
Formålet med oprydningsarbejdet i fingeraftryksregistret og dna-profilregistret har været at identificere oplysninger om grundlaget for registreringerne, der kan anvendes til at kvalificere registreringerne til enten opbevaring eller sletning.
For en delmængde af fingeraftrykkene i registret – af primært ældre dato – har politiet til trods for en omfattende afdækning ikke kunnet identificere baggrunden for optagelse og opbevaring, og det har derfor ikke været muligt at fastslå, om disse fingeraftryk fortsat kunne opbevares.
Rigspolitiet har bl.a. foretaget en række elektroniske massesøgninger i politiets it-systemer og forsøgt at afdække, om Rigsarkivet ville kunne bidrage til at kvalificere fingeraftrykkene.
Rigspolitiet vurderer samlet set, at den efterforskningsmæssige værdi af de fingeraftryk, som politiet ikke har kunnet identificere optagelsesgrundlaget for, er meget begrænset, og at værdien ikke vil modsvare det meget omfattende ressourceforbrug forbundet med at identificere optagelsesgrundlaget, ligesom det må forventes, at en betydelig del af disse fingeraftryk under alle omstændigheder vil skulle slettes.
Politiet har vurderet den efterforskningsmæssige værdi på baggrund af bl.a. fraværet af oplysninger om personerne i politiets sagsstyringssystem POLSAS og Kriminalregisteret samt at aftrykkene er af ældre dato, hvorfor politiet vurderer, at det er meget usandsynligt, at der er aktive kriminelle i blandt.
De fingeraftryk, som politiet ikke identificere opbevaringsgrundlaget for, og som er optaget før 1999, skal derfor slettes. Det drejer sig om ca. 111.500 personers fingeraftryk. Hvad angår de fingeraftryk, som er optaget efter 1999, og som politiet ikke kan identificere opbevaringsgrundlaget for, har justitsministeren besluttet, at der skal foretages en ny gennemgang med henblik på at kvalificere dem til bevaring eller sletning.
