Ny hastelovgivning på vej om strafskærpelser for kriminalitet, der har baggrund i eller sammenhæng med corona-epidemien. Justitsminister Nick Hækkerup vil torsdag fremsætte hasteloven i Folketinget.
Mens myndighederne kæmper for at holde corona-smitten nede, ses en begyndende tendens til, at personer udnytter den sårbare situation til at berige sig selv og begå kriminalitet, der udnytter de knappe ressourcer i samfundet. Den kriminalitet ønsker justitsminister Nick Hækkerup at slå hårdt ned på. Derfor fremsættes der torsdag en hastelov i Folketinget, der indeholder markante strafskærpelser.
Justitsminister Nick Hækkerup siger:
”Vores land er i disse dage i en helt særlig situation, hvor langt de fleste danskere har vist mod og evne til at stå sammen. Derfor sender regeringen nu et meget klart budskab til de få personer, der udnytter denne her krise og begår kriminalitet for at berige sig selv på bekostning af resten af samfundet: Jeres handlinger er usle, og noget vi på ingen måde accepterer. Vi vil slå hårdt og hurtigt ned på de kriminelle, der handler i lyset af corona-krisen, og derfor er jeg glad for, at der tegner sig politisk opbakning til regeringens ønske om markante strafskærpelser. Vi skal slå hårdere ned på personer, der stjæler håndsprit eller værnemidler, og på de virksomheder, der udnytter regeringens hjælpepakker og bedrager borgerne.”.
Justitsministeren foreslår med lovforslaget at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven, hvorefter straffen for en række overtrædelser som f.eks. tyveri, indbrudstyveri og bedrageri som udgangspunkt fordobles, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med corona-epidemien. Dertil foreslås det, at strafniveauet skærpes yderligere, så det bliver fire gange så højt som i dag, hvis personer og virksomheder på svigagtig vis forsøger at udnytte de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget for at holde hånden under dansk økonomi.
Strafskærpelserne kommer på baggrund af flere hændelser, der tegner et billede af, at kriminelle udnytter epidemien til at begå kriminalitet. Siden d. 1. marts 2020 er der således registreret en række anmeldelser om tricktyveri, hvor gerningsmanden har brugt coronavirus som påskud til at få adgang til borgeres hjem, og tyveri, indbrud eller lignende vedrørende værnemidler. Der er også registreret et større antal anmeldelser om bedrageri vedrørende coronavirus.
Fakta om strafskærpelserne:
- Strafskærpelserne omfatter falsk erklæring på tro og love, urigtig erklæring til det offentlige, dokumentfalsk, tyveri, indbrudstyveri, underslæb, bedrageri, afpresning, åger, røveri, hæleri, brugstyveri og svig med offentlige midler, hvis forbrydelsen har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19 epidemien i Danmark.
- Strafskærpelserne betyder som udgangspunkt, at strafniveauet fordobles. I forhold til visse overtrædelser kan der dog blive tale om mere end en fordobling.
- Overtrædelser omfattet af strafskærpelsen, der i dag straffes med bøde, vil fremover blive straffet med fængsel, hvis der er tale om gentagelsestilfælde, eller hvis lovovertrædelsen er begået under særlige omstændigheder, f.eks. hvis der er tale om tyveri af værnemidler fra hospitaler, lægeklinikker eller lignende.
- Hertil kommer, at hvis lovovertrædelsen har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra regeringens hjælpepakker, kan straffen blive fire gange så høj.
- Herudover skal det i almindelighed indgå som en strafskærpende omstændighed, hvis andre overtrædelser end de opregnede har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19 epidemien i Danmark.
Eksempler på den skærpede strafudmålings betydning:
Nedenfor er skitseret en række eksempler på, hvad den foreslåede skærpelse vil betyde for strafudmålingen i sager om lovovertrædelser, der har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19 epidemien i Danmark. Det bemærkes, at der er tale om forenklede eksempler, som ikke er udtømmende. Fastsættelsen af straffen i konkrete straffesager vil fortsat bero på domstolenes vurdering af de konkrete omstændigheder i
straffesagen og skal således fortsat ske i overensstemmelse med de almindelige strafudmålingsprincipper.
Eksempel 1 – tricktyveri:
To personer begår tricktyveri ved uberettiget at få adgang til et privat hjem – f.eks. under påskud af at være fra sundhedsmyndighederne og skulle vejlede en borger om COVID-19 – hvorved der stjæles værdier for i alt 1.500 kr. fra hjemmet. Et sådan tilfælde vil udgøre indbrudstyveri efter straffelovens § 276 a og vil som udgangspunkt påstås henført under straffelovens § 285 med påstand om fængselsstraf i omegnen af 40 dage i førstegangstilfælde.
Med lovforslaget forudsættes det, at strafniveauet for en sådan lovovertrædelse som udgangspunkt vil skulle være omkring 80 dages fængsel.
Eksempel 2 – indbrudstyveri:
En person skaffer sig uberettiget adgang til et apotek, en lægepraksis eller et hospital og stjæler håndsprit til en værdi af 1.500 kr. Et sådant tilfælde vil udgøre indbrudstyveri efter straffelovens § 276 a og vil efter retspraksis som udgangspunkt i førstegangstilfælde blive sanktioneret med fængsel i omkring 30 dage.
Med lovforslaget forudsættes det, at strafniveauet for en sådan lovovertrædelse som udgangspunkt vil skulle
være omkring 60 dages fængsel.
Eksempel 3 – simpelt tyveri:
En person stjæler håndsprit fra f.eks. et apotek, en lægepraksis eller et hospital til en værdi af i alt 200 kr. Et sådant tilfælde vil udgøre tyveri efter straffelovens § 276 og vil som udgangspunkt skulle sanktioneres med en bøde på 500 kr., som er mindstebøden efter straffelovens § 287.
Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil skulle
udmåles en kortere fængselsstraf.
Eksempel 4 – butikstyveri af håndsprit i gentagelsestilfælde:
En person stjæler håndsprit fra et supermarked til en værdi af i alt 200 kr. Personen er tidligere dømt for et lignende tilfælde af tyveri af håndsprit. På baggrund af forbrydelsens karakter samt udbyttet, vil et sådant tilfælde efter Rigsadvokatens umiddelbare vurdering i praksis blive sanktioneret med en bøde på 500 kr., som er mindstebøden efter straffelovens § 287.
Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil skulle
udmåles en kortere fængselsstraf.
Eksempel 5 – butikstyveri af større mængde håndsprit:
En person stjæler et større parti håndspril fra f.eks. et supermarked til en værdi af ca. 20.000 kr. Straffen for simple tyverier, herunder butikstyverier, fastsættes som udgangspunkt efter straffelovens § 285, hvis det stjålnes værdi overstiger 8.000 kr. Et tilfælde som det nævnte vil efter Rigsadvokatens umiddelbare vurdering i retspraksis i førstegangstilfælde blive sanktioneret med fængsel i omegnen af 10-14 dage.
Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil skulle udmåles en fængselsstraf på 20-30 dage.
Eksempel 6 – bedrageri:
En person går ind på f.eks. et apotek eller en lægepraksis, hvor den pågældende – under påskud af at kommer fra f.eks. sundhedsmyndighederne –får udleveret håndsprit for en værdi af i alt 7.000 kr. Et sådant tilfælde vil udgøre bedrageri efter straffelovens § 279 og vil som udgangspunkt skulle sanktioneres med en bøde på 5.000 kr.
Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil skulle
udmåles en kortere fængselsstraf.
Eksempel 7 – phishing (bedrageri):
En borger modtager en e-mail, der fremstår som sendt fra sundhedsmyndighederne, hvor borgeren anmodes om at hjælpe med at afdække et mørketal for COVID-19-tilfælde ved at logge ind med NemID, og her oplyse om pågældende har haft symptomer på COVID-19. Nem ID oplysningerne sælges efterfølgende til en tredjeperson, som bruger dem til optage kviklån for i alt 1.500 kr. Optagelsen af kviklånet vil udgøre
bedrageri efter straffelovens § 279 og vil efter praksis kunne sanktioneres med fængselsstraf i omegnen af 7-20 dage i førstegangstilfælde.
Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil skulle fastsættes en fængselsstraf på mellem 14-40 dage.
Eksempel 8 – hæleri:
En person modtager eller køber håndsprit til en værdi af 1.100 kr., som den pågældende bestemt formoder er fremskaffet på ulovlig vis. Et sådant tilfælde vil udgøre hæleri efter straffelovens § 290 og vil som udgangspunkt skulle sanktioneres med en bøde på 2.000 kr.
Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil skulle ske en fordobling af bøden til 4.000 kr.
Eksempel 9 – Svig med offentlige midler:
En erhvervsdrivende afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med en ansøgning om støtte fra en hjælpepakke, hvorved den erhvervsdrivende får udbetalt støtte svarende til 1 mio. kr. fra danske myndigheder.
Et sådan tilfælde vil udgøre svig med offentlige midler af grov karakter efter straffelovens § 289 a, jf. § 289 og vil efter Rigsadvokatens vurdering som udgangspunkt skulle sanktioneres med fængselsstraf på omkring 1 år.
Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil skulle fastsættes en fængselsstraf på 4 år, idet der er tale om svig med offentlige midler i relation til regeringens hjælpepakker.
Pressekontakt:
Christina Raabæk
tlf. 30710470
