Personer, som har været udsat for f.eks. vold eller voldtægt, kan få erstatning og godtgørelse fra staten. Men mange må i dag vente alt for længe på at få deres penge, fordi sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet længe har været meget utilfredsstillende. Med et nyt lovforslag vil justitsminister Søren Pape Poulsen nu sikre, at ofre for forbrydelser hurtigere kan få deres erstatning.
Justitsminister Søren Pape Poulsen fremsætter i dag et lovforslag, som indeholder en række forslag, der skal være med til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet. Det gælder bl.a. en hurtigere behandling af sager med krav på op til 3.500 kr., regler om en digital selvbetjeningsløsning og regler om, at nævnet i visse sager ikke længere skal bruge på tid på at undersøge gerningsmandens forsikringsforhold.
Samtidig udvides Erstatningsnævnets mulighed for at træffe afgørelse om erstatning, selv om der ikke er faldet endelig dom i straffesagen. Det kan f.eks. være tilfældet i sager, hvor der er flere gerningsmænd, og hvor straffesagen mod den ene gerningsmand er endeligt afgjort, mens straffesagen mod den anden eller de øvrige gerningsmænd endnu ikke er endeligt afgjort.
Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:
”Det er helt afgørende for ofre for forbrydelser, at en sag om erstatning behandles hurtigt, så de kan komme videre i deres liv. Og det er under al kritik, at ofre i dag må vente al for længe på at få erstatning. Derfor sætter vi ind med en række initiativer, så vi kan få vendt skibet og nedbragt sagsbehandlingstiderne hos Erstatningsnævnet. Folk skal hurtigere have deres erstatning oven på de voldsomme oplevelser, de har været udsat for. Det skylder vi ofrene.”
Sideløbende er Justitsministeriet i gang med at implementere en række øvrige tiltag til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i offererstatningssager. Bl.a. fordobles antallet af medarbejdere i Erstatningsnævnets sekretariat midlertidigt, så man kan nedbringe sagspuklen inden udgangen af 2020. Der indføres også bedre styring af driften i sekretariatet. Disse to initiativer implementeres i 1. halvår 2019.
Justitsministeriet vurderer, at lovforslaget og de øvrige initiativer på sigt vil nedbringe sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet markant.
Det er staten, som udbetaler erstatningerne. Herefter forsøger politiet at inddrive pengene fra gerningsmanden, i det omfang det er muligt.
Fakta:
Baggrunden for lovforslaget er en analyse af offererstatningssager, som Justitsministeriet i samarbejde med eksterne konsulenter og med inddragelse af områdets interessenter gennemførte i 2018 med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet. Analysen omfattede organisatoriske rammer, interne og eksterne processer, samarbejdsflader samt lovgivningsmæssige rammer og mulighed for digitalisering. Analysen indeholder en lang række anbefalinger til, hvordan sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet kan nedbringes, hvoraf de fleste anbefalinger kan gennemføres uden lovændring. En række af disse anbefalinger er allerede implementeret, mens andre løbende vil blive iværksat. Lovforslaget har til formål at gennemføre en række af de anbefalinger, som forudsætter lovændring.
Lovforslaget indeholder følgende forslag:
- Hurtig tilkendelse af erstatning ved krav med en værdi indtil 3.500 kr.
I disse sager skal nævnet som udgangspunkt alene fastslå, at kravet udspringer af en overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, og at kravet er fremsat i overensstemmelse med fristerne i offererstatningsloven. Forslaget forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden med 31-38 dage pr. sag.
- Mulighed for at indføre en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning
Med henblik på at lette sagsbehandlingen i Erstatningsnævnet og sikre, at ansøgninger om erstatning og/eller godtgørelse i højere grad indeholder de nødvendige oplysninger, indføres med lovforslaget adgang til at fastsætte administrative regler om obligatorisk brug af en digital sagsportal, så ansøgning om erstatning og/eller godtgørelse indgives ved brug af den digitale løsning.
- Undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold udskydes til regres hos politiet
I dag bruger Erstatningsnævnet tid på at undersøge, om skaden er dækket af en forsikring. Fremover vil nævnet ikke skulle bruge tid på at undersøge, om skadevolders frivilligt tegnede private forsikringer dækker skaden i de tilfælde, hvor skadevolderen er under 14 år eller er omfattet af straffelovens §§ 16 eller 69. Det forudsættes, at politiet i forbindelse med vurderingen af mulighederne for regres vil foretage en undersøgelse af skadevolders forsikringsforhold.
- Adgang til at indhente udtalelse om méngrad og erhvervsevnetab fra andre end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Forslaget indebærer, at Erstatningsnævnet kan indgå en aftale med en anden aktør end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, f.eks. Patienterstatningen, om udarbejdelse af udtalelser om méngrad og erhvervsevnetab, hvis den anden aktør kan levere udtalelser hurtigere.
- Indførelse af adgang til eIndkomst
Erstatningsnævnet får adgang til de oplysninger i indkomstregistret, der er nødvendige til brug for behandlingen af ansøgninger om erstatning og godtgørelse fremfor at skulle bede den skadelidte om oplysningerne. Adgangen er særligt nødvendig i sager, hvor der søges om tabt arbejdsfortjeneste.
- Erstatningsnævnet kan træffe afgørelse om erstatning, før straffesagen mod skadevolderen er afgjort ved endelig dom
Erstatningsnævnet bør i videre omfang træffe afgørelse, selv om straffesagen mod skadevolderen er afgjort endelig dom, når hensynet til offeret taler herfor. Der skal foretages en konkret vurdering af, om det er tilfældet. Der kan i den forbindelse f.eks. lægges vægt på forbrydelsens karakter, ansøgerens alder, ansøgerens økonomiske forhold mv.
- Fristen for at fremsætte yderligere krav vedrørende den samme lovovertrædelse indtræder tidligst 2 år efter nævnets endelige afgørelse
I dag skal yderligere krav, som udspringer af den samme lovovertrædelse, fremsættes inden for 2 år efter, at offeret kendte eller burde kende eksistensen af kravet. Med forslaget sikres det, at ofre ikke risikerer at blive afskåret fra at fremsætte yderligere krav, der udspringer af den samme lovovertrædelse, så længe den pågældendes sag er under behandling i Erstatningsnævnet.
Justitsministeriet vurderer, at lovforslaget og de øvrige initiativer vil nedbringe sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet markant fra ca. 300 dage i dag til under 100 dage for alle nye sager i løbet af 2019. De gamle sager, som ligger i bunken af verserende sager, der afvikles som en del af bunkebekæmpelsesindsatsen i 2019-2020, vil have en væsentlig længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid, idet rigtig mange af disse sager allerede har ligget længe.
Læs lovforslaget her.
