Kriminalforsorgen har i løbet af det seneste halvandet år indsamlet og behandlet forslag fra medarbejderne til at gøre hverdagen mere smidig og enkel. Nu er omkring 40 forslag indført. Alt for mange arbejdspladser i det offentlige er belastet af bureaukrati og detailstyring, der rammer medarbejderne på deres faglighed, mener justitsminister Mattias Tesfaye.
En indsat skulle transporteres fra A til B i bil. Den indsatte blev typisk sikret med håndjern, og kriminalforsorgens medarbejdere skulle udarbejde en rapport om hvorfor, håndjernene var anvendt.
Sådan har praksis i kriminalforsorgen været i årevis. Men gældende fra 1. februar 2022 er det nu kun et krav ved enkelte transporttyper, hvilket sparer et stort administrativt arbejde.
Tiltaget er ét blandt flere end 200 unikke forslag til at gøre hverdagen i fængsler, arrester og kontorer mere enkel, som kriminalforsorgen modtog fra sine medarbejdere i forsommeren 2021. Siden har kriminalforsorgen vurderet 58 forslag, hvoraf omkring 40 af dem nu er indført.
Justitsminister Mattias Tesfaye:
– Vores samfund drukner i skemaer og bureaukrati. Det ødelægger arbejdsglæden og flytter ressourcer væk fra kerneopgaven. Det har vi politikere talt om i årevis. Nu viser de ansatte i fængsler og arrester hvordan vi konkret løser problemet.
– Medarbejderne fortjener et kæmpe klap på skulderen for at komme med så mange konkrete forslag til forenkling af hverdagen. Og ledelsen i kriminalforsorgen skal have ros for at lytte til folkene på gulvet og fjerne bøvl og kontrol.
– Nu håber jeg, at de gode erfaringer fra fængsler og arrester kan inspirere andre steder i den offentlige sektor.
Direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen:
– Det er vigtigt, at medarbejderne er med til at identificere forslag, der kan gøre arbejdet nemmere, så alle føler sig hørt, og føler en glæde ved at gå på arbejde. Vi har en presset organisation, hvor vi mangler fængselsbetjente samtidig med, at mange stopper. Derfor har vi brug for dels at frigøre tid, dels at fjerne sagsgange, der ikke tilfører nogen værdi. Vi ved, at meningsløshed i dén grad udfordrer arbejdsmiljøet. De bedste til at pege på ineffektive procedurer og langsommelige processer er medarbejderne, og de har i den grad også peget på løsninger. Derfor er jeg meget glad for, at vi allerede nu har indført så mange tiltag, der kan være med til at mindske spildtid og føre tid tilbage til vores kerneopgave. Alle gode idéer og forslag tages seriøst, og vi fortsætter arbejdet med de mange forslag, vi har modtaget.
Kriminalforsorgen beskæftiger cirka 4.500 medarbejdere, og i forbindelse med forenklingsarbejdet er der modtaget input fra alle faggrupper. Det har ikke været muligt at implementere alle forslagene, men kriminalforsorgen har gennemgået alle forslagene for at vurdere, om forslaget var uhensigtsmæssigt eller eksempelvis kunne kompromittere sikkerheden. Det er ikke blevet vurderet, hvor meget tid de enkelte tiltag vil spare. Kriminalforsorgen vil følge op og eventuelt ændre de tiltag, hvor det skulle vise sig, at forenklingen ikke har den effekt, som det var forventet.
Foruden konkrete ændringer i arbejdsgange har arbejdet i nogle tilfælde også bestået i at opklare og udrede eventuelle misforståelser om regler, hvilket har forenklet arbejdsgange.
Blandt de indførte tiltag kan nævnes:
- Sagsbehandling rykkes til relevant institution – Behandlingen af sagen rykkes tættere på afsoneren. Konkret er sagsbehandlingen for en afsoner, der flytter fra et fængsel til et udslusningsfængsel eller får fodlænke, rykket til den afdeling, hvor afsoneren nu er. Tidligere lå den i det fængsel, hvor afsoneren indledte sit fængselsophold.
- Øget brug af video – Videoløsningen er blevet optimeret, så flere indsatte kan blive fremstillet i retten fra deres afsoningssted. Tidligere har lyden været af ringe kvalitet, og der er derfor blevet opsat akustikplader i flere fængsler og arresthuse, ligesom der er foretaget lydtekniske justeringer i form af opsætning af flere mikrofoner. Tiltaget betyder, at der i højere grad kan anvendes video i dag, så fængselsbetjentene skal bruge færre ressourcer på at transportere indsatte til og fra retsbygningen.
- Forenkling af processen for håndjernsrapporter – Der er ikke længere et krav om, at der skal udarbejdes rapporter ved tilfælde, hvor en indsat har været iført håndjern til og fra fængsler og arresthuse. Nu er det kun et krav til enkelte transporttyper, som eksempelvis udgang til at besøge en nærtstående person, som er alvorligt syg, eller udgang til at deltage i en nærtstående persons begravelse.
- Fund af ulovlige effekter under visitation – Registreringspraksis er forenklet, så personalet nu kan registrere ulovlige fund (eksempelvis euforiserende stoffer og mobiltelefoner) uden, at en leder efterfølgende skal kontrollere og godkende registreringen.
- Indførelse af elektroniske underskrifter – Underskrifter kan i mange tilfælde erstattes af en godkendelsesmail. Konkret er der ikke længere behov for at printe, underskrive og scanne visse dokumenter fra HR.
- Forenkling ved tilskadekomst – Kortere og mere forståelige blanketter er nu indført til registrering af arbejdsskader. Konkret er det gjort tydeligt, hvilke typer af skader der skal anmeldes, og tiden kan i stedet gå til arbejdsopgaven.
- Sikring ved transport – Faglighed og selvbestemmelse hos medarbejderne er afgørende. Konkret betyder det, at medarbejdere i højere grad kan sætte sin faglighed og kendskab til den indsatte i spil og beslutte, om vedkommende skal i håndjern eller håndjernsbælte under transport.
- Forbedring af muligheden for virtuelle møder med eksterne – Bedre understøttelse af online møder. Tidligere var eksempelvis Kriminalforsorgen i Frihed nødsaget til at møde fysisk op til møder hos eksterne parter.
- Afskaffelse af urinprøve før og efter ledsagede sundhedsudgange – Der er ikke længere krav om at foretage urinprøver før og efter ledsagede sundhedsudgange. Det frigør tid til kerneopgaverne og forenkler processerne omkring udgangene.
