Justitsminister besøger grænsen i dag | Justitsministeriet

Justitsminister Nick Hækkerup besøger tirsdag den 3. marts 2020 Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med SF’s retsordfører Karina Lorentzen. Journalister er velkomne til at overvære afslutningen af besøget ved grænseovergangen.

Besøget sker som et led i, at justitsministeren sammen med Folketingets partier har en række drøftelser om, hvilke udfordringer dansk politi står over for op til en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.

Under besøget i Syd- og Sønderjyllands Politi er der blandt andet tirsdag formiddag en introduktion til udlændingekontrolgruppen i politikredsen, der bekæmper grænseoverskridende kriminalitet. Senere er der overværelse af en politi- og toldkontrol ved grænsen.

Journalister er velkomne til afslutningsvist at overvære den del af besøget, der foregår ved grænseovergangen ved Frøslev Motorvej mellem kl. 12.00 og 12.20. Journalister skal køre til grænseovergangen i Frøslev ad Simonsysvej, hvor de vil blive guidet videre til den rette lokation.  

 

Pressekontakt

For yderligere spørgsmål, kontakt pressevagten.
Back to top