Indsatsgruppe kommer med anbefalinger til at styrke indsatsen over for løsladte terrordømte og radikaliserede

I de seneste ti år er antallet af terrordømte og radikaliserede indsatte i de danske fængsler steget til et historisk højt niveau, og gruppen udgør en sikkerhedsrisiko for det danske samfund. Siden 2020 har indsatsgruppen – der blev nedsat af den daværende justitsminister – derfor arbejdet på anbefalinger til at styrke Danmarks indsats over for terrordømte og radikaliserede indsatte, både i fængslerne og efter, de er løsladt.

Indsatsgruppens første delrapport med anbefalinger – vedrørende indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægt og afsoning, dvs. før løsladelse – var klar i oktober 2021. Størstedelen af anbefalingerne er enten implementeret eller ved at blive det. Nu har indsatsgruppen afleveret sin anden og sidste delrapport til justitsministeren med i alt 15 overordnede anbefalinger til, hvordan Danmark bedst håndterer truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede i fremtiden.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Danskernes sikkerhed er regeringens allerhøjeste prioritet, og regeringen tager den trussel, som løsladte terrordømte og radikaliserede udgør, ekstremt alvorligt. Derfor er indsatsgruppens arbejde uhyre vigtigt, og de nye anbefalinger indeholder bud på vigtige udvidelser af de redskaber, myndighederne har til rådighed i dag. Nogle af anbefalingerne er allerede blevet implementeret eller på vej til at blive det – for eksempel har regeringen besluttet at styrke PET’s efterretningsmæssige indsats og deres forebyggende indsats på udrejsecentrene, ligesom regeringen for nyligt har fremsat et lovforslag, som blandt andet skal begrænse terrordømtes adgang til våbentilladelse yderligere. Regeringen vil nu overveje indsatsgruppens øvrige anbefalinger og på den baggrund fremlægge en plan for den videre håndtering. For det er afgørende, at vi sætter målrettet ind over for radikalisering – også i forbindelse med løsladelse – så vi mindsker risikoen for terror og radikalisering uden for fængslerne.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek siger:

– Terrordømte og radikaliserede udlændinge uden lovligt ophold har ingen fremtid i Danmark. Vi skal derfor først og fremmest arbejde for, at de rejser ud. I den periode frem til udrejsen, hvor de bor på et udrejsecenter, er det magtpåliggende at forhindre, at der dannes radikaliserede netværk på udrejsecentrene. Centrene skal ikke danne grobund for radikalisering. Derfor er den forebyggende indsats på udrejsecentrene vigtig. Nogle tiltag er allerede iværksat, og vi vil naturligvis kigge grundigt på de øvrige anbefalinger i rapporten.

Konkret anbefaler indsatsgruppen blandt andet, at terrordømte – og i særlige tilfælde løsladte radikaliserede, der er dømt for andet end terror – skal kunne pålægges en periode med konkrete kontrolforanstaltninger i forlængelse af deres fængselsstraf, dvs. efter løsladelsen. Sådanne kontrolforanstaltninger vil for eksempel kunne være pålæg om kontrol med den dømtes internet og mobiltelefon. Andre anbefalinger vedrører styrket myndighedssamarbejde på udrejsecentrene, og at der skabes mulighed for undtagelses-vist at adskille terrordømte og radikaliserede personer fra andre indkvarterede på udrejsecentrene i de situationer, hvor PET vurderer, at det er nødvendigt for at undgå, at der dannes radikaliserede netværk, og at udrejsecentrene udvikler sig til en grobund for radikalisering.

Myndighederne har allerede implementeret de initiativer, der vedrører et styrket myndighedssamarbejde om radikaliseringsbekymringer på udrejsecentrene. Herudover har regeringen – i lyset af, at der allerede i 2024 forventes at blive løsladt en række personer med aktiv bekymring for radikalisering – besluttet at igangsætte de initiativer, der styrker PET’s efterretningsmæssige indsats samt deres forebyggende indsats på udrejsecentrene, herunder særligt på Kærshovedgård. Desuden har regeringen fremsat et lovforslag, der sikrer yderligere begrænsning af adgangen til våbentilladelse og medlemskab af skytteforeninger for blandt andet terrordømte.

Regeringen vil nu overveje indsatsgruppens øvrige anbefalinger og herefter fremlægge en plan for den videre håndtering af anbefalingerne.

Få overblik over  indsatsgruppens anbefalinger her. Læs indsatsgruppens anden delrapport her.

Fakta

• Indsatsgruppen blev nedsat i december 2020 af den daværende justitsminister. Indsatsgruppen ledes af PET’s tidligere kontraterrorchef, Henrik Bjelke Hansen, og har deltagelse af repræsentanter fra Kriminalforsorgen, Hjemrejsestyrelsen, PET, Justitsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet. Herudover har Rigspolitiet været inddraget i arbejdet.
• Delrapporten behandler myndighedernes indsats over for terrordømte og radikaliserede i forbindelse med prøveløsladelse og i tiden efterløsladelse, herunder indsatsen over for udviste udlændinge, som efterfølgende skal indkvarteres på et udrejsecenter.
• Delrapporten indeholder 15 overordnede anbefalinger med 39 delinitiativer, som falder i fire dele: 1) Indsatsen under prøveløsladelse, 2) Modeller for kontrolforanstaltninger for henholdsvis terrordømte og løsladte radikaliserede, der er dømt for andet end terror, 3) Nye kontrolforanstaltninger og supplerende redskaber og 4) Indsatsen på udrejsecentrene.