Når straffen for en forbrydelse hæves, sker det typisk primært af hensyn til ofrene og til befolkningens generelle retsfølelse. Kriminelle bliver ifølge en forskningsrapport dog ikke mindre tilbøjelige til at begå ny kriminalitet af at sidde længere tid i fængsel.
Ønsker om højere straffe kan begrundes i retsfølelsen, i hensynet til offeret eller i ønsket om i en periode at fjerne de kriminelle fra det samfund, som de forbryder sig imod. Selvom kriminelle er forhindret i at begå kriminalitet ude i samfundet, så længe de sidder i fængsel, gør højere straffe alene dem ikke mindre tilbøjelige til at gå ud og begå kriminalitet igen.
Det viser en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor, som har modtaget støtte af Trygfonden.
”Det danske system er bygget op således, at vi ud over straf arbejder meget med eksempelvis forebyggelse af kriminalitet og med at få folk ud og i gang i samfundet efter endt afsoning. Straf er selvsagt et grundlæggende element i vores retssystem, og straffens længde er af betydning, ikke mindst for ofrene og for vores retsfølelse som borgere. Samtidig kan man jo altså ikke begå ny kriminalitet ude i samfundet, når man sidder i et fængsel,” siger justitsminister Søren Pind (V).
Justitsministeriets Forskningskontor har undersøgt effekten af fængselsstraf i forbindelse med fem forskellige typer kriminalitet: simpel vold, alvorligere vold, voldtægt, uagtsomt manddrab ved færdselsuheld og brugstyveri af motorkøretøj. Undersøgelsen sammenligner risikoen for at falde tilbage i kriminalitet henholdsvis før og efter en strafskærpelse og har altså ikke påvist en effekt.
Forskningschef i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard, understreger dog, at dele af undersøgelsen er baseret på forholdsvis små tal, som er svære at konkludere på. Samtidig er nogle af de undersøgte strafskærpelser så små, at man næppe kan forvente at måle en effekt af dem.
Hun påpeger, at meget andet end straf har en præventiv effekt, og at opklaringsprocenten – risikoen for at blive opdaget – har en væsentlig betydning for tilbøjeligheden til at begå kriminalitet.
