Ønsker man at blive familiesammenført, skal den herboende ægtefælle fremover råde over en selvstændig bolig. Det lægger regeringen op til med et nyt lovudkast, som i dag fremsættes i Folketinget.
Med et nyt lovudkast justerer regeringen reglerne om boligkrav i forbindelse med familiesammenføringssager. I dag er der et krav om, at den herboende ægtefælle skal råde over sin egen bolig af passende størrelse. Men der har været sager, hvor boligkravet er blevet opfyldt ved, at man lejer et eller flere værelser i sine forældres bolig. Det forhold vil regeringen ændre.
Justitsminister Mette Frederiksen udtaler:
”Hvis man gerne vil familiesammenføres med sin ægtefælle fra udlandet, skal man kunne garantere for et minimum af økonomisk og boligmæssig sikkerhed. Vi mener ikke, det gavner integrationen, hvis familiesammenførte par bor hos den ene parts forældre. Derfor foreslår vi nu at stille krav om, at man skal have en selvstændig bolig, hvis man vil familiesammenføres. Det er ret og rimeligt, og vi tror på, at det vil gavne integrationen.”
Efter lovudkastet skal man altså ikke kunne opfylde boligkravet ved at flytte sammen med sin familiesammenførte ægtefælle i lejede værelser i sine forældres – eller andre nærtstående familiemedlemmers – bolig, medmindre den udlejede del af boligen i sig selv fremstår som en selvstændig bolig. Det forventes at styrke integrationen, at unge familiesammenførte ægtepar skal bo for sig selv.
Lovudkastet indeholder også en anden justering af boligkravet, der betyder, at fremleje skal kunne udgøre en passende bolig for familiesammenførte par. I dag kan fremleje ikke opfylde boligkravet, bl.a. fordi der i loven står, at man skal råde over sin ’egen bolig’. Når man ændrer denne formulering til, at man skal råde over en ’selvstændig bolig’, og samtidig ændrer kravet til en lejekontrakts varighed, vil fremleje også kunne opfylde boligkravet.
Baggrund
Den foreslåede lovændring er en justering af reglerne, således at fremleje vil kunne opfylde boligkravet ved ægtefællesammenføring, hvilket ikke er tilfældet efter de gældende regler. Derudover skærpes reglerne, således at leje af et værelse i en ejerbolig, der tilhører lejerens forældre eller anden nærtstående familie, ikke længere vil opfylde boligkravet ved ægtefællesammenføring, medmindre den udlejede del af boligen i sig selv fremstår som en selvstændig bolig. Man skal således fremover råde over en selvstændig bolig, der bl.a. skal have egen indgang.
Ud over ændringerne af boligkravet indebærer lovudkastet bl.a. den tekniske ændring, at Statsforvaltningen bliver ansvarlig for at underrette kommunerne om Statsforvaltningens udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort efter EU-reglerne. Da Statsforvaltningen i alle tilfælde træffer afgørelse i første instans om udstedelse af registreringsbevis og opholdskort i medfør af udlændingeloven og EU-opholdsbekendtgørelsen, bør det også være Statsforvaltningen – og ikke som i dag Udlændingestyrelsen – som er ansvarlig for at orientere den relevante kommunalbestyrelse herom.
