Justitsministeren lancerer 16 tiltag, der skal genskabe tilliden til politiets brug af tekniske efterforskningsmidler og beviser og sikre, at teledata igen kan anvendes som bevis i straffesager.
| EMNE | PROBLEM | LØSNING |
| Nyt uafhængigt tilsyn med tekniske efterforskningsmidler og beviser | ||
| Justitsministeren etablerer nyt uafhængigt tilsyn | Teledata-sagen viser, at der ikke har været et tilstrækkeligt fokus på, hvilken betydning tekniske valg og usikkerheder har for beviser i en straffesag. | 1. Der etableres et uafhængigt tilsyn med brugen af tekniske efterforskningsmidler og beviser. Tilsynet skal medvirke til at sikre, at der ved behandlingen af tekniske efterforskningsmidler altid er fuldt fokus på, at disse udgør potentielle beviser i en straffesag, og at de usikkerheder, der konkret måtte knytte sig til det pågældende efterforskningsmiddel, fremlægges åbent gennem hele straffesagskæden. Justitsministeren fremsætter lovforslag i indeværende samling. |
| Teledata tilbage i retssalene | ||
| Usikkerhederne om teledata skal tydeligt varedeklareres i retten | Efterforskere, anklagere, forsvarere og dommere, der til dagligt arbejder med teledata i konkrete straffesager, har ikke kendt til de samlede fejl og usikkerheder, der igennem flere år har været forbundet med brugen af teledata. |
2. Eksterne konsulenter har udarbejdet et uvildigt notat – en såkaldt “varedeklaration” – der redegør for de særlige punkter, som politi, anklagere, forsvarere og dommere bør være opmærksomme på, når teledata anvendes i efterforskningen og som bevis i straffesager. “Varedeklarationen” vil – når den har været i høring hos de relevante interessenter – fremover indgå i alle straffesager, der indeholder teledata. 3. Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil samtidig udarbejde nye retningslinjer til efterforskere og anklagere om, hvordan teledata anvendes i straffesager. Retningslinjerne vil tage højde for de usikkerheder, der er identificeret i den eksterne undersøgelse. |
| Der skal indføres certificering og akkreditering af telecenterets kvalitetskontroller | Rigspolitiets Telecenter har ikke haft en struktureret dokumentation af og opfølgning på indmeldte fejl. Der har heller ikke været interne retningslinjer og procedurer i relation til håndteringen af teledata. De eksisterende kontroller har primært haft fokus på at sikre leveringen af data og i mindre grad på at validere kvaliteten af data. |
4. Rigspolitiet vil indføre faste, dokumenterede procedurer og interne kontroller og tilsyn i den daglige drift. Det skal sikre, at Rigspolitiet kan opnå en certificering af Telecenterets kvalitetskontroller. Målet er på sigt at opnå akkreditering efter en international anerkendt kvalitetsstandard. 5. Indtil certificeringen er på plads, skal der etableres en ekstern teknisk kontrol med konverteringen af rådata. |
| Styrkelse af Telecenteret | Der er behov for en styrkelse af Rigspolitiets Telecenter. | 6. For at kunne modernisere og professionalisere Telecenterets arbejde skal centeret styrkes med flere og specialiserede kompetencer. |
| Nyt samarbejdsforum med telebranchen skal sikre systematisk dialog | Rigspolitiet har ikke haft den nødvendige inddragelse af telebranchen i sit arbejde med teledata. | 7. Der oprettes et nyt samarbejdsforum mellem Rigspolitiet og telebranchen. Samarbejdet kommer både til at være på direktørniveau og mellem operationelle arbejdsgrupper. |
| Målrettet uddannelse og kompetenceudvikling for brugere af teledata | Der har ikke været tilstrækkelig viden om teledata blandt straffesagens aktører. | 8. Relevante efterforskere, analytikere og anklagere skal have øget uddannelse og kompetenceudvikling i teledata. Rigsadvokaten vil også gå i dialog med Dommerforeningen og advokatforeningerne med henblik på at understøtte øget undervisning for dommere og forsvarere. |
| Politikredsene skal styrke kontrollen med teledata | Politikredsenes tilgang til kvalitetssikring af teledata har ikke været god nok. |
9. Fremover skal efterforskere og anklagere i højere grad selv kontrollere, at der er overensstemmelse mellem konverterede data og rådata. Det skal imødegå risikoen for, at der er fejl i konverterede data. Som hjælp til denne kvalitetskontrol har Rigspolitiet udarbejdet en oversættelsesguide (“terminologiskema”) over teleudbydernes forskellige formater af rådata. Den skal hjælpe både efterforskere, anklagere, forsvarere og dommere til at gennemskue, om der er sket en korrekt konvertering af data. Samtidig vil anklagere i større omfang fremlægge rådata i retten, når teledata har en væsentlig bevismæssig betydning. 10. Der etableres endelig ét enkelt kontaktpunkt i samtlige politikredse for at sikre øget viden og fokus på arbejdet med teledata. |
| Specialudstyr til målrettet indhentning af teledata | Indhentningen af teledata har ikke været tilstrækkelig målrettet. | 11. Rigspolitiet indkøber specialudstyr, der betyder, at politiet fremover i større straffesager selvstændigt kan kontrollere, f.eks. hvilke telemaster en mulig gerningsmands telefon mest sandsynligt har været i kontakt med. Dermed mindskes risikoen for fejl og usikkerheder. Udstyret skal anvendes til at efterprøve mastedækningen og masteplaceringen på bestemte steder |
| Nye retningslinjer og kontrol med regler for sletning af teledata | Rigspolitiet og politikredsene har haft utilstrækkeligt fokus på sletteregler. | 12. Rigspolitiet og Rigsadvokaten igangsætter et arbejde, der skal sikre, at reglerne om sletning af teledata bliver efterlevet. Der fastsættes også klare retningslinjer for sletning af teledata i Rigspolitiet og politikredsene. |
| Eksisterende it-systemer skal moderniseres og udskiftes | It-systemerne i Telecenteret, der har behandlet teledata, er utilstrækkelige. | 13. Rigspolitiet vil iværksætte initiativer for at modernisere it-understøttelsen for de systemer, som opbevarer og behandler historiske teledata. På sigt anskaffes ny infrastruktur og software. |
| Kulegravning af politiets og anklagemyndighedens it-systemer | ||
| Systematisk kulegravning af over 400 it-systemer i politiet og anklagemyndigheden | Politiets og anklagemyndighedens datahåndtering har i flere tilfælde vist sig at være udfordret. Det har f.eks. været tilfældet i Tibet-sagen og senest nu i teledatasagen. | 14.Der er iværksat en ekstern undersøgelse af datahåndtering hos politi og anklagemyndighed, som indebærer en kulegravning af over 400 it-systemer. Undersøgelsen skal medvirke til at sikre, at borgerne kan have tillid til, at myndighederne håndterer data korrekt og sikkert, fra de bliver indsamlet, til de skal slettes. |
| Review af it-systemer, der opbevarer og behandler tekniske efterforskningsmidler og beviser (f.eks. DNA-profiler og fingeraftryk) | Teledata-sagen viser, at der er et generelt behov for at undersøge de it-systemer hos politiet og anklagemyndigheden, der håndterer efterforskningsmidler og beviser i straffesager. | 15. Justitsministeren har iværksat et review af opbevaring og behandling af tekniske efterforskningsmidler og beviser (f.eks. DNA-profiler og fingeraftryk) i politiets og anklagemyndighedens itsystemer. Der vil indgå ekstern bistand i reviewet. |
| Hele Justitsministeriets koncern skal drage læring af teledata-sagen | ||
| Opfølgning på og læring af teledatasagen i hele Justitsministeriets koncern | Teledatasagen viser vigtigheden af at udfordre og trykteste oplysninger – også oplysninger af teknisk karakter – ud fra flere faglige perspektiver | 16. Justitsministeren har bedt departementet om at følge op på, at hele Justitsministeriets koncern drager den fornødne læring af sagen. |
