Den første af i alt seks delevalueringer af Ungdomskriminalitetsnævnet er nu blevet offentliggjort. Evalueringen handler hovedsageligt om nævnsmøder og viser overordnet, at nævnsmedlemmerne og øvrige involverede fagpersoner generelt er tilfredse med møderne i Ungdomskriminalitetsnævnet. Evalueringen viser dog også, at der fortsat gives få straksreaktioner, og at tidsfristerne for afholdelse af nævnsmøder i de fleste tilfælde ikke overholdes. En hård kerne af ungdomsårgangene har i alt for mange år stået for en uforholdsmæssig stor andel af den samlede ungdomskriminalitet. Derfor besluttede et stort flertal i Folketinget i 2018 at oprette et Ungdomskriminalitetsnævn, som fik nye redskaber til at sætte konsekvent ind over for de børn og unge, som i en alt for tidlig alder har indledt et liv med kriminalitet. I forbindelse med den politiske aftale om reformen blev det besluttet, at der skal foretages en evaluering af reformen efter en passende tid. Den første delevaluering af selve nævnsmødet viser overordnet, at der er et godt samarbejde mellem nævnsmedlemmerne på nævnsmødet, og at de forskellige fagligheder i nævnet supplerer hinanden. Hovedparten af de interviewede – på tværs af faggrupper – udtrykker i evalueringen, at de opfatter Ungdomskriminalitetsnævnet som relevant og meningsfuldt i de fleste tilfælde. Det vurderes eksempelvis, at Ungdomskriminalitetsnævnet bidrager med et større fokus på kriminalitetsperspektivet i sagerne og bidrager til at sikre, at kommunerne iværksætter de nødvendige indsatser. En del af de interviewede børn og unge beskriver deltagelsen på mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet som ”fint nok”, og flere udtrykker, at deltagelsen på nævnsmødet ikke var så ubehagelig, som de havde forventet. Hovedparten (90 pct.) af sagerne i Ungdomskriminalitetsnævnet er henvist til nævnet på baggrund af personfarlig kriminalitet. Heraf angår de fleste sager voldsforbrydelser. Læs evalueringen her Justitsminister Nick Hækkerup: ”Evalueringen viser overordnet set, at fagfolkene generelt er tilfredse med mødernes opbygning og form. Selv om nævnet er nyt og fortsat skal justeres løbende, er der flere positive elementer at tage med fra evalueringen. Evalueringen peger dog også på en række elementer, der ganske enkelt er utilfredsstillende. Der gives alt for få straksreaktioner, flere aktører påpeger, at de mangler viden og kompetencer i forbindelse med deres arbejde i nævnet, og der har særligt i 2020 været problemer med at overholde de tidsfristerne. Endelig må jeg sige, at det er alarmerende, at så stor en andel af de unge har anden etnisk baggrund end dansk. Jeg har en klar forventning om, at de redskaber, vi har fået med reformen, skal anvendes i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Det er også noget, vi kommer til at se meget nærmere på i løbet af 2021, mens jeg ser frem til at modtage de resterende evalueringer”. Hvad angår afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet er der i knap tre fjerdedele af sagerne truffet afgørelse om et forbedringsforløb, mens der i ganske få tilfælde er truffet afgørelse om en straksreaktion. Hovedparten af sagerne i 2020 er behandlet otte dage eller mere efter fristen, hvilket bl.a. skyldes, at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat har været underbemandet samt situationen vedrørende COVID-19. Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat har fået flere nye medarbejdere i august og september 2020. Evalueringen peger også på, at der særligt blandt de 10-14-årige er en overrepræsentation af efterkommere fra ikke-vestlige lande, som får deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Disse udgør 29 pct. af gruppen. Indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør syv pct. af de 10-14-årige. Til sammenligning udgør efterkommere fra ikke-vestlige lande seks pct. af de 10-14-årige i befolkningen, og indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør tre pct. Hovedparten af de adspurgte nævnsmedlemmer og børnesagkyndige angiver, at de har deltaget på mindst et nævnsmøde, hvor barnet eller den unge havde en nedsat psykisk funktionsevne, eksempelvis grundet ADHD. Samtidig er vurderingen, at der i høj grad bliver taget hensyn til børn/unge med nedsat psykisk funktionsevne på møderne. Justitsminister Nick Hækkerup: ”For mig er det afgørende, at vi får hjulpet alle børn og unge på kanten af den kriminelle løbebane, inden det er for sent. Når en del børn og unge i nævnet har en nedsat psykisk funktionsevne, eksempelvis grundet ADHD, så skal vi tilbyde barnet eller den unge de rette rammer til at komme ud af kriminaliteten. Evalueringen peger på, at nævnet i særlig grad tager højde for dem med nedsat psykisk funktionsevne. Der er dog også fagpersoner, der fortæller, at nævnsprocessen kan virke uforståelig og forvirrende for denne gruppe. Derfor vil jeg drøfte med nævnet, om nævnsmedlemmerne har de rette kompetencer til at håndtere sager med børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne. De næste to delevalueringer af Ungdomskriminalitetsnævnet forventes at være klar ultimo 2021 og omhandler henholdsvis henvisning til nævnet og den ungefaglige undersøgelse/indstillingen til brug for nævnsmøderne.
Den første af i alt seks delevalueringer af Ungdomskriminalitetsnævnet er nu blevet offentliggjort. Evalueringen handler hovedsageligt om nævnsmøder og viser overordnet, at nævnsmedlemmerne og øvrige involverede fagpersoner generelt er tilfredse med møderne i Ungdomskriminalitetsnævnet. Evalueringen viser dog også, at der fortsat gives få straksreaktioner, og at tidsfristerne for afholdelse af nævnsmøder i de fleste tilfælde ikke overholdes.
En hård kerne af ungdomsårgangene har i alt for mange år stået for en uforholdsmæssig stor andel af den samlede ungdomskriminalitet. Derfor besluttede et stort flertal i Folketinget i 2018 at oprette et Ungdomskriminalitetsnævn, som fik nye redskaber til at sætte konsekvent ind over for de børn og unge, som i en alt for tidlig alder har indledt et liv med kriminalitet.
I forbindelse med den politiske aftale om reformen blev det besluttet, at der skal foretages en evaluering af reformen efter en passende tid. Den første delevaluering af selve nævnsmødet viser overordnet, at der er et godt samarbejde mellem nævnsmedlemmerne på nævnsmødet, og at de forskellige fagligheder i nævnet supplerer hinanden. Hovedparten af de interviewede – på tværs af faggrupper – udtrykker i evalueringen, at de opfatter Ungdomskriminalitetsnævnet som relevant og meningsfuldt i de fleste tilfælde. Det vurderes eksempelvis, at Ungdomskriminalitetsnævnet bidrager med et større fokus på kriminalitetsperspektivet i sagerne og bidrager til at sikre, at kommunerne iværksætter de nødvendige indsatser. En del af de interviewede børn og unge beskriver deltagelsen på mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet som ”fint nok”, og flere udtrykker, at deltagelsen på nævnsmødet ikke var så ubehagelig, som de havde forventet. Hovedparten (90 pct.) af sagerne i Ungdomskriminalitetsnævnet er henvist til nævnet på baggrund af personfarlig kriminalitet. Heraf angår de fleste sager voldsforbrydelser.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”Evalueringen viser overordnet set, at fagfolkene generelt er tilfredse med mødernes opbygning og form. Selv om nævnet er nyt og fortsat skal justeres løbende, er der flere positive elementer at tage med fra evalueringen. Evalueringen peger dog også på en række elementer, der ganske enkelt er utilfredsstillende. Der gives alt for få straksreaktioner, flere aktører påpeger, at de mangler viden og kompetencer i forbindelse med deres arbejde i nævnet, og der har særligt i 2020 været problemer med at overholde de tidsfristerne. Endelig må jeg sige, at det er alarmerende, at så stor en andel af de unge har anden etnisk baggrund end dansk. Jeg har en klar forventning om, at de redskaber, vi har fået med reformen, skal anvendes i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Det er også noget, vi kommer til at se meget nærmere på i løbet af 2021, mens jeg ser frem til at modtage de resterende evalueringer”.
Hvad angår afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet er der i knap tre fjerdedele af sagerne truffet afgørelse om et forbedringsforløb, mens der i ganske få tilfælde er truffet afgørelse om en straksreaktion. Hovedparten af sagerne i 2020 er behandlet otte dage eller mere efter fristen, hvilket bl.a. skyldes, at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat har været underbemandet samt situationen vedrørende COVID-19. Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat har fået flere nye medarbejdere i august og september 2020. Evalueringen peger også på, at der særligt blandt de 10-14-årige er en overrepræsentation af efterkommere fra ikke-vestlige lande, som får deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Disse udgør 29 pct. af gruppen. Indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør syv pct. af de 10-14-årige. Til sammenligning udgør efterkommere fra ikke-vestlige lande seks pct. af de 10-14-årige i befolkningen, og indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør tre pct.
Hovedparten af de adspurgte nævnsmedlemmer og børnesagkyndige angiver, at de har deltaget på mindst et nævnsmøde, hvor barnet eller den unge havde en nedsat psykisk funktionsevne, eksempelvis grundet ADHD. Samtidig er vurderingen, at der i høj grad bliver taget hensyn til børn/unge med nedsat psykisk funktionsevne på møderne.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”For mig er det afgørende, at vi får hjulpet alle børn og unge på kanten af den kriminelle løbebane, inden det er for sent. Når en del børn og unge i nævnet har en nedsat psykisk funktionsevne, eksempelvis grundet ADHD, så skal vi tilbyde barnet eller den unge de rette rammer til at komme ud af kriminaliteten. Evalueringen peger på, at nævnet i særlig grad tager højde for dem med nedsat psykisk funktionsevne. Der er dog også fagpersoner, der fortæller, at nævnsprocessen kan virke uforståelig og forvirrende for denne gruppe. Derfor vil jeg drøfte med nævnet, om nævnsmedlemmerne har de rette kompetencer til at håndtere sager med børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne.
De næste to delevalueringer af Ungdomskriminalitetsnævnet forventes at være klar ultimo 2021 og omhandler henholdsvis henvisning til nævnet og den ungefaglige undersøgelse/indstillingen til brug for nævnsmøderne.
