En ny evaluering fra Københavns Universitet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed viser, at flere i dag har fået mod på at klage over politiet og opfatter systemet som uafhængigt. Samtidig peger evalueringen på, at der kan være behov for en tættere dialog mellem borgere og politi.
Justitsministeriet har i dag til Folketingets Retsudvalg oversendt en evaluering af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Evalueringen er blevet udarbejdet af lektor i kriminologi ved Københavns universitet Lars Holmberg.
Evalueringen handler om borgernes og politipersonalets oplevelse af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Evalueringen konkluderer bl.a., at det med Den Uafhængige Politiklagemyndighed er lykkedes at etablere en klagemyndighed, som af 58 pct. af klagerne opfattes som uafhængig. Hvor 11 pct. i 2008 angav, at de tidligere Politiklagenævn var uafhængige, så mener 58 pct. i 2016, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed er uafhængig af politiet og Justitsministeriet. Samtidig synes den nye ordning at have givet flere mod på at klage over politiet. Således var der i gennemsnit 308 sager i årene 2002 til 2011, mens der var 2012 til 2016 i gennemsnit var 451 sager.
Derudover konkluderer evalueringen, at det nuværende system med en uafhængig politiklagemyndighed nok er den bedste ordning, der kan tænkes, hvis det overordnede fokus for klagesystemet fortsat skal være at afdække politipersonales mulige individuelle ansvar og kritisable eller strafbare handlinger.
Selvom flere klager over politiet, er tilfredsheden med behandlingen af klagesagerne ikke øget. Evalueringen peger i den forbindelse på, at mange ønsker en reaktion fra politiet ud over straf og irettesættelse. Det kan for eksempel være en undskyldning, ændringer i praksis eller ledelsesmæssigt fokus på uhensigtsmæssig adfærd.
Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:
”For mig at se viser evalueringen, at vores nuværende klagesystem grundlæggende fungerer. Med Den Uafhængige Politiklagemyndighed har vi fået en ordning, som ikke alene er fuldstændig uafhængig af politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet, men som også opfattes som uafhængig blandt borgerne. Det er for mig at se vigtigt for den almindelige tillid til klagesystemet.
Vi kommer nok aldrig i en situation, hvor alle dem, der klager, er tilfredse – både dem, der får ret og dem, der får uret. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at formålet med politiklageordningen er at undersøge, om der er grundlag for at pålægge en polititjenestemand et individuelt ansvar for en konkret handling.
Men det er for mig også afgørende, at borgere, der har brug for hjælp, altid møder et imødekommende politi. Derfor har vi også igangsat en kortlægning, der netop skal undersøge politiets møde med borgerne for at afklare, hvordan myndighedsindsatsen kan forbedres, når en borger anmelder en forbrydelse.”
Justitsministeren har nu oversendt evalueringen af Den Uafhængige Politiklagemyndighed til Folketingets Retsudvalg. Ministeren vil i den forbindelse invitere retsordførerne til en drøftelse af evalueringen.
Læs evalueringen af Den Uafhængige Politiklagemyndighed her.
Baggrund om Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 vedtog Folketinget en ny politiklageordning. Loven indebærer, at der er blevet oprettet en ny myndighed, Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Reglerne om den nye politiklageordning trådte i kraft den 1. januar 2012.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har overtaget statsadvokaternes opgaver efter retsplejelovens kapitel 93 b med at undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager). Derudover har Den Uafhængige Politiklagemyndighed overtaget statsadvokaternes opgaver efter retsplejelovens kapitel 93 c med at efterforske strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten samt sager om personer, der er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.
Yderligere informationer om Den Uafhængige Politiklagemyndighed kan findes på myndighedens hjemmeside.