Justitsministeriet har vurderet EU-Domstolens dom af 5. april 2022 om de irske logningsregler og dommens betydning for de danske logningsregler. På baggrund heraf er der behov for at ændre de danske logningsregler. Herudover vil Justitsministeriet hurtigst muligt udstede regler om målrettet logning, der skal gælde parallelt med de nugældende regler om generelt og udifferentieret logning.
EU-Domstolen afsagde den 5. april 2022 en dom i en irsk sag om logning, der har betydning for danske retshåndhævende myndigheders adgang til at indhente loggede teleoplysninger med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet.
Justitsministeriet vurderede i umiddelbar forlængelse af afsigelsen af dommen, at dommen indebærer, at politiet under efterforskning af grov kriminalitet, som f.eks. røveri eller drab, ikke længere kan få adgang til de trafikdata, som er logget generelt og udifferentieret af teleudbyderne med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed. Denne vurdering bekræfter Justitsministeriet nu.
Der er derfor behov for at ændre visse af retsplejelovens regler om logning med henblik på at bringe bestemmelserne i overensstemmelse med EU-retten. Justitsministeriet vil fremsætte lovforslag herom efter sommerferien. Indtil da skal de gældende logningsregler fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-retten.
Endvidere er Justitsministeriet aktuelt i dialog med Rigspolitiet, National enhed for Særlig Kriminalitet og teleudbyderne for hurtigst muligt at iværksætte en vis målrettet logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet – forventeligt inden sommerferien. Den målrettede logning vil skulle gælde parallelt med de nugældende regler om generel og udifferentieret logning.
Justitsministeriet vurderer herudover på baggrund af dommen af 5. april 2022 og EU-Domstolens øvrige praksis, at politi og anklagemyndighed – under en procesrisiko – i sager om grov kriminalitet kan indhente alle teleoplysninger, herunder trafikdata, som teleudbyderne registrerer og opbevarer på andet grundlag end en logningspligt.
Justitsminister Mattias Tesfaye siger:
”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen gerne havde set, at EU-Domstolen var kommet frem til et andet resultat, og at det var muligt at benytte oplysninger, der er logget generelt og udifferentieret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, til også at retsforfølge grov kriminalitet som fx mord og voldtægter. Vi må dog konstatere, at det ikke er muligt inden for EU-retten, da EU-Domstolen vurderer, at det vil være i strid med e-databeskyttelsesdirektivet sammenholdt EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.
Vi skal ikke desto mindre sikre, at politi og anklagemyndighed, har de bedst mulige forudsætninger for at efterforske og strafforfølge grov kriminalitet. Loggede oplysninger er et vigtigt værktøj. Derfor vil Justitsministeriet hurtigst muligt iværksætte en vis målrettet logning for at kunne bruge det til at retsforfølge grov kriminalitet. I tilknytning hertil vurderer Justitsministeriet, at politiet og anklagemyndigheden vil kunne få adgang til teleoplysninger hos udbyderne i den periode, udbyderne selv gemmer oplysningerne på et andet grundlag end logningsreglerne. I den situation, vi står i, synes jeg, vi samlet set er landet et sted, vi kan leve med.”
Baggrund om Justitsministeriets vurdering
Teleindustrien har oplyst, at teleselskaberne registrerer og opbevarer visse trafik- og lokaliseringsdata i en begrænset periode af andre årsager end som følge af logningsreglerne, bl.a. af hensyn til fejlretning. Hvis der ikke eksisterede en pligt til at registrere og opbevare trafikdata med henblik på at beskytte national sikkerhed eller bekæmpe grov kriminalitet, ville teleselskaberne således alligevel registrere og gemme bl.a. trafikdata i en begrænset periode af hensyn til deres fejlretning mv. Teleindustrien har oplyst, at udbyderne registrerer og opbevarer teleoplysninger på en måde, så der kan skelnes mellem oplysninger, der opbevares som følge af logningsreglerne, og oplysninger, der opbevares på andet grundlag.
Justitsministeriets vurdering indebærer, at politiet til brug for sager om grov kriminalitet fremover vil kunne indhente alle teleoplysninger, herunder trafikdata, som udbyderne råder over på andet grundlag end en logningspligt. Indhentningen af disse oplysninger kan dog kun ske i den periode, hvor udbyderne opbevarer oplysningerne af andre årsager end som følge af logningsreglerne. Teleindustrien har oplyst, at udbyderne registrerer og opbevarer fejlretningsdata i kort tid, f.eks. 14 dage, mens andre data opbevares i længere tid.
Om Justitsministeriets vurdering af procesrisiko
EU-Domstolen har ikke taget stilling til, om politi og anklagemyndighed i sager om grov kriminalitet kan få adgang til trafikdata, som udbyderne registrerer og opbevarer på et andet grundlag end en logningspligt, når der samtidig er en forpligtelse til at gemme logningspligtige oplysninger i et år af hensyn til den nationale sikkerhed. Det drejer sig eksempelvis om de oplysninger, udbyderne gemmer med henblik på fejlretning.
Procesrisikoen består i, at de trafikdata, der er registreret og opbevaret som følge af logningspligten – og som EU-Domstolen i sin seneste dom af 5. april 2022 har fastslået alene kan indhentes med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed – i vidt omfang vil være de samme, som de oplysninger udbyderne gemmer af hensyn til fejlretning mv. i en begrænset periode.
Bl.a. på den baggrund vurderer Justitsministeriet – under en procesrisiko – at myndighederne i overensstemmelse med EU-retten kan få adgang til disse oplysninger, når de opbevares af udbyderne af andre grunde end på grund af logningspligten.
Iværksættelse af målrettet logning
Muligheden for at iværksætte målrettet logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet indgår i de gældende logningsregler, men udbyderne er ikke på nuværende tidspunkt forpligtet til at foretage en målrettet logning af områder eller personer med en forbindelse til grov kriminalitet.
Med målrettet geografisk og personbestemt logning vil myndighederne også kunne indhente logningspligtige trafikdata til brug for grov kriminalitet i et år.
Læs Justitsministeriets notat til Folketinget om betydningen af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 her.
