Enighed om markant og ansvarlig genåbning | Justitsministeriet

Et flertal af Folketingets partier bestående af regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er nået til en fælles forståelse om de næste skridt for en gradvis og ansvarlig genåbning af Danmark. Samtidig igangsættes en bredere proces med inddragelse af alle Folketingets partier for at udarbejde en strategi for den videre genåbning af samfundet både på kort og længere sigt. Partierne er enige om, at vi står et positivt sted, hvor smitten er kommet ned på et niveau, hvor vi med eksperterne i ryggen kan åbne for store dele af detailhandlen, udendørs kulturinstitutioner og dele af det udendørs idrætsliv. Samtidig kan vi begynde at sende flere elever tilbage til skolen og en mere normal hverdag. I overensstemmelse med eksperternes anbefalinger vil genåbningen blive fulgt af en massiv testindsats med hyppig test af blandt andre lærere, de store elever og ansatte i detailhandlen. Partierne er derudover enige om, at der skal ses på muligheden for, at efterskoler og højskoler med yderligere smitteforebyggende foranstaltninger kan åbnes i hele landet 15. marts 2021, hvis smitteudviklingen tillader det. Ligesom partierne er enige om, at det er vigtigt, at skolerne i endnu højere grad bør bruge mulighederne for at elever, der har vanskeligheder, kommer ind på skolen og modtager undervisning, og at elever, som mistrives, kan mødes i mindre grupper med læreren. Selvfølgelig udendørs og med afstand. Partierne er således enige om en markant genåbning, der i det væsentlige følger indstillingerne fra indsatsgruppen på baggrund af anbefalingerne fra den faglige referencegruppe. Læs her, hvad partierne er blevet enige om. Justitsminister Nick Hækkerup siger: ”Vi har nu taget et stort og vigtigt skridt mod en ansvarlig, kontrolleret og gradvis genåbning. Den hænger uløseligt sammen med en massiv testindsats, så vi kan fange og bryde nye smittekæder hurtigt. Jeg er glad for, at et flertal i Folketinget vil være med til at træffe de svære valg og fravalg, som er nødvendige for en ansvarlig genåbning af Danmark. Jeg er godt tilfreds med, at vi nu går i gang med at lave en strategi for den videre genåbning af Danmark på både kort og lang sigt, hvor alle partier i Folketinget vil blive inviteret til at deltage”   Sundhedsminister Magnus Heunicke siger: “Vores epidemikontrol gør, at vi nu kan begynde genåbningen på baggrund af eksperterne og myndighedernes beregninger og anbefalinger. Det skal gøres forsvarligt og i et tempo, hvor vores sundhedsvæsen kan følge med og kapere de stigende antal indlæggelser, mens sundhedsvæsenet fortsat er tilgængeligt og til gavn for de andre patientgrupper.”    Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger: ”Marts bliver svær, og vi glæder os til, at vaccinerne og foråret får overtaget. Det glæder mig dog, at yderligere en del af eleverne nu kan komme tilbage i skolen og på deres uddannelser. Hvis smitten holder sig på lavt niveau, kan vi have afgangselever i hele landet tilbage senest i begyndelsen af april.   Pia Olsen Dyhr (SF) siger: ”Børn og unge lider hårdt under corona-nedlukningen. Det har derfor været afgørende for SF at tage hånd om de mest sårbare børn, der virkelig har det svært. Derfor er det også rigtigt positivt, at flere børn og unge nu begynder at kunne se frem til at mødes igen, først og fremmest på Bornholm, i Vestjylland og Nordjylland. Det har også været vigtigt for SF at indskærpe, at flere kan benytte sig af nødundervisningen, når nu vi stadig må vente med at sende flertallet tilbage i skole, på grund af det stigende smittetal. Særligt glad er jeg for, at vi med forsigtighed kan åbne højskoler og efterskoler i hele landet allerede d. 15. marts, hvis smitten tillader det.”   Sofie Carsten Nielsen (RV) siger: “Vi er alle bekymrede for børn, unge og ældre, der mistrives og virksomheder, der bløder. Derfor er det vigtigt, at dette bliver den sidste nedlukning, og vi skal åbne på en måde, så vi ikke sætter det, vi har opnået med nedlukningen over styr og dermed mister vores stærkeste våben: danskernes sunde fornuft. Vi er i Radikale Venstre glade for, at regeringen nu har forpligtet sig på at genberegne en tidligere åbning af højskoler og efterskoler, at der regnes på alle de øvrige klasser, ses på mere fleksibilitet for åbning af erhvervslivet og ikke mindst, at regeringen nu også laver en langsigtet strategi, så vi har noget at sigte efter og lys i horisonten – og så der er mere åbenhed om grundlag for tiltag og restriktioner.”   Mai Villadsen (EL) siger: ”I Enhedslisten er vi rigtig glade for, at vi nu kan sende flere elever tilbage i skole og åbne mere for udendørs kultur og idræt. Det er vigtigt for trivslen, og vi er glade for, at der nu fremadrettet ses på, hvordan vi på en forsvarlig måde giver en mere normal hverdag til flere børn og unge. Vi ville gerne åbne mere, men vi bliver nødt til at tage hensyn til, at smitten ikke blusser voldsomt op og risikoen for, at sundhedsvæsenet bliver overbelastet, så vi bliver nødt til at lukke hårdt ned igen. Højrefløjen har vist sig helt uansvarlig, og vi kommer ikke til at give køb på folkesundheden i en konkurrence om at åbne mest.”  

Et flertal af Folketingets partier bestående af regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er nået til en fælles forståelse om de næste skridt for en gradvis og ansvarlig genåbning af Danmark. Samtidig igangsættes en bredere proces med inddragelse af alle Folketingets partier for at udarbejde en strategi for den videre genåbning af samfundet både på kort og længere sigt.

Partierne er enige om, at vi står et positivt sted, hvor smitten er kommet ned på et niveau, hvor vi med eksperterne i ryggen kan åbne for store dele af detailhandlen, udendørs kulturinstitutioner og dele af det udendørs idrætsliv. Samtidig kan vi begynde at sende flere elever tilbage til skolen og en mere normal hverdag. I overensstemmelse med eksperternes anbefalinger vil genåbningen blive fulgt af en massiv testindsats med hyppig test af blandt andre lærere, de store elever og ansatte i detailhandlen.

Partierne er derudover enige om, at der skal ses på muligheden for, at efterskoler og højskoler med yderligere smitteforebyggende foranstaltninger kan åbnes i hele landet 15. marts 2021, hvis smitteudviklingen tillader det.

Ligesom partierne er enige om, at det er vigtigt, at skolerne i endnu højere grad bør bruge mulighederne for at elever, der har vanskeligheder, kommer ind på skolen og modtager undervisning, og at elever, som mistrives, kan mødes i mindre grupper med læreren. Selvfølgelig udendørs og med afstand.

Partierne er således enige om en markant genåbning, der i det væsentlige følger indstillingerne fra indsatsgruppen på baggrund af anbefalingerne fra den faglige referencegruppe.

Læs her, hvad partierne er blevet enige om.

Justitsminister Nick Hækkerup siger:

”Vi har nu taget et stort og vigtigt skridt mod en ansvarlig, kontrolleret og gradvis genåbning. Den hænger uløseligt sammen med en massiv testindsats, så vi kan fange og bryde nye smittekæder hurtigt. Jeg er glad for, at et flertal i Folketinget vil være med til at træffe de svære valg og fravalg, som er nødvendige for en ansvarlig genåbning af Danmark. Jeg er godt tilfreds med, at vi nu går i gang med at lave en strategi for den videre genåbning af Danmark på både kort og lang sigt, hvor alle partier i Folketinget vil blive inviteret til at deltage”

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger:

“Vores epidemikontrol gør, at vi nu kan begynde genåbningen på baggrund af eksperterne og myndighedernes beregninger og anbefalinger. Det skal gøres forsvarligt og i et tempo, hvor vores sundhedsvæsen kan følge med og kapere de stigende antal indlæggelser, mens sundhedsvæsenet fortsat er tilgængeligt og til gavn for de andre patientgrupper.”

 

 Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:

”Marts bliver svær, og vi glæder os til, at vaccinerne og foråret får overtaget. Det glæder mig dog, at yderligere en del af eleverne nu kan komme tilbage i skolen og på deres uddannelser. Hvis smitten holder sig på lavt niveau, kan vi have afgangselever i hele landet tilbage senest i begyndelsen af april.

 

Pia Olsen Dyhr (SF) siger:

”Børn og unge lider hårdt under corona-nedlukningen. Det har derfor været afgørende for SF at tage hånd om de mest sårbare børn, der virkelig har det svært. Derfor er det også rigtigt positivt, at flere børn og unge nu begynder at kunne se frem til at mødes igen, først og fremmest på Bornholm, i Vestjylland og Nordjylland. Det har også været vigtigt for SF at indskærpe, at flere kan benytte sig af nødundervisningen, når nu vi stadig må vente med at sende flertallet tilbage i skole, på grund af det stigende smittetal.

Særligt glad er jeg for, at vi med forsigtighed kan åbne højskoler og efterskoler i hele landet allerede d. 15. marts, hvis smitten tillader det.”

 

Sofie Carsten Nielsen (RV) siger:

“Vi er alle bekymrede for børn, unge og ældre, der mistrives og virksomheder, der bløder. Derfor er det vigtigt, at dette bliver den sidste nedlukning, og vi skal åbne på en måde, så vi ikke sætter det, vi har opnået med nedlukningen over styr og dermed mister vores stærkeste våben: danskernes sunde fornuft. Vi er i Radikale Venstre glade for, at regeringen nu har forpligtet sig på at genberegne en tidligere åbning af højskoler og efterskoler, at der regnes på alle de øvrige klasser, ses på mere fleksibilitet for åbning af erhvervslivet og ikke mindst, at regeringen nu også laver en langsigtet strategi, så vi har noget at sigte efter og lys i horisonten – og så der er mere åbenhed om grundlag for tiltag og restriktioner.”

 

Mai Villadsen (EL) siger:

”I Enhedslisten er vi rigtig glade for, at vi nu kan sende flere elever tilbage i skole og åbne mere for udendørs kultur og idræt. Det er vigtigt for trivslen, og vi er glade for, at der nu fremadrettet ses på, hvordan vi på en forsvarlig måde giver en mere normal hverdag til flere børn og unge. Vi ville gerne åbne mere, men vi bliver nødt til at tage hensyn til, at smitten ikke blusser voldsomt op og risikoen for, at sundhedsvæsenet bliver overbelastet, så vi bliver nødt til at lukke hårdt ned igen. Højrefløjen har vist sig helt uansvarlig, og vi kommer ikke til at give køb på folkesundheden i en konkurrence om at åbne mest.”

 

Pressekontakt

For yderligere spørgsmål, kontakt pressevagten.
Back to top