Justitsministeren har bedt Strafferetsplejeudvalget om blandt andet at undersøge, om politiet har det nødvendige retlige grundlag til effektivt at aflytte og ransage nye kommunikationstjenester og beslaglægge digitalt materiale.
Nye avancerede kommunikationstjenester, sociale medier, mobiltelefoner og tablets udvikles hurtigere end nogensinde før. Med de mange nye teknologiske muligheder er der samtidig fulgt et ændret kriminalitetsbillede, hvor flere kriminelle bruger ny teknologi til at skjule deres forbrydelser og kommunikere med deres medsammensvorne. F.eks. har man over de senere år set, at organiserede kriminelle har forsøgt at gemme sig bag krypterede kommunikationstjenester som SKY ECC og EncroChat.
Justitsminister Peter Hummelgaard har derfor bedt Strafferetsplejeudvalget om at se på, om de nuværende regler i retsplejeloven giver politiet de nødvendige muligheder for at lave såkaldte tvangsindgreb i forbindelse med efterforskning af straffesager. Tvangsindgreb kan blandt andet være aflytninger af internetbaserede, kryptererede kommunikationstjenester, overtagelse af online konti på f.eks. sociale medier, adgang til andres computere og datasikring fra cloudløsninger.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtaler:
”Det er helt afgørende, at politiet har de nødvendige redskaber til at efterforske og opklare kriminalitet. De kriminelle skal vide, at myndighederne ånder dem i nakken og følger med den digitale udvikling, så de ikke kan gemme deres forbrydelser bag ny teknologi. Jeg er glad for, at en af række landets mest kompetente kræfter nu vil vurdere, om loven giver politiet de nødvendige beføjelser til at ransage, aflytte og beslaglægge, når efterforskningen foregår digitalt og på nye kommunikationsplatforme”.
Som en del af arbejdet vil Strafferetsplejeudvalget blandt andet gennemgå de kapitler i retsplejeloven, der indeholder bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning samt beslaglæggelse og edition. På den baggrund vil udvalget komme med forslag til, hvordan de nuværende bestemmelser kan moderniseres og fremtidssikres, så politiet f.eks. får mulighed for at gennemføre f.eks. ransagninger og aflytninger af nye kommunikationsformer, samtidig med at der tages hensyn til privatlivets fred og de involveredes retssikkerhed.
Herudover vil Strafferetsplejeudvalget blandt andet vurdere, i hvilket omfang f.eks. teleudbydere skal kunne pålægges at medvirke til politiets efterforskning. Efter retsplejeloven har alle i dag vidnepligt og pligt til at udlevere dokumenter til brug for politiets efterforskning, men den teknologiske udvikling har gjort det aktuelt at se på reglerne for eksempelvis udenlandske udbydere af internetbaserede kommunikationstjenester til mobiltelefoner.
Strafferetsplejeudvalget tager hul på arbejdet i løbet af 2024. Strafferetsplejeudvalget vil som afslutning på arbejdet udarbejde et lovudkast, der gennemfører udvalgets anbefalinger.
Fakta
Medlemmerne af Strafferetsplejeudvalget er indstillet af en række organisationer, herunder Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, PET, Datatilsynet og Ingeniørforeningen IDA.
Oversigt over medlemmer af Strafferetsplejeudvalget:
- Præsident for Vestre Landsret Jens Røn (formand)
- Dommer ved Retten i Aalborg Ole Høyer
- Statsadvokat ved Rigsadvokaten Caroline Østergaard Nielsen
- Politidirektør i Rigspolitiet Lene Steen
- Kontorchef i Justitsministeriet Morten Holland Heide
- Lektor, ph.d. Lene Wacher Lentz (Aalborg Universitet)
- Advokat (H) Hanne Rahbæk
- Advokat (H) Mads Krarup
- Dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde
- Specialanklager ved Københavns Politi Andreas Emil Christensen
Udover de normale ti medlemmer beskikkes der yderligere tre medlemmer særligt med henblik på arbejdet med det aktuelle kommissorium:
- Juridisk chef ved PET Rasmus Kieffer-Kristensen
- Kommitteret i Datatilsynet Birgit Kleis
- Head of Offensive Security Services, CHO, Lone Juul Dransfeldt Christensen
Om Strafferetsplejeudvalget
Strafferetsplejeudvalget blev nedsat i 1968 med den opgave at gennemgå og komme med forslag til revision af den del af straffeprocessen, der også betegnes efterforskningsstadiet, herunder de såkaldte straffeprocessuelle tvangsindgreb.
Strafferetsplejeudvalget er endvidere gennem tiden blevet anmodet om at behandle forskellige andre straffeprocessuelle spørgsmål.
