I dag har Danmark underskrevet en ny international konvention vedrørende internationalt samarbejde om undersøgelse og retsforfølgelse af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser.
Formålet med konventionen er at styrke det internationale samarbejde om efterforskning og retsforfølgning af de mest alvorlige internationale forbrydelser, heriblandt krigsforbrydelser, bl.a. ved at ensarte processen for retshjælp, overførsel og udlevering. Ved begyndelsen af arbejdet med konventionen blev der nedsat en juridisk ekspertgruppe med eksperter fra blandt andet Nederlandene, Belgien og Slovenien. Ekspertgruppen opfattede det eksisterende retsgrundlag for gensidig retshjælp og udlevering mellem stater som utilstrækkeligt, især når det drejede sig om de mest alvorlige internationale forbrydelser.
Arbejdet fik fornyet aktualitet i lyset af Ruslands invasion af Ukraine i 2022, hvilket førte til, at 68 stater i maj 2023 deltog i forhandlingerne i Ljubljana, heriblandt repræsentanter fra Justitsministeriet, der nu er mundet ud i en ny international konvention, som blev undertegnet af Danmark i dag i Haag.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
”Der er anklager om modbydelige og umenneskelige forbrydelser i Ukraine som følge af den russiske invasion. Med denne konvention sender det internationale samfund et klart signal til omverdenen og ikke mindst ofrene om, at tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er uacceptable og vil blive retsforfulgt. Med denne konvention tager Danmark endnu et skridt i kampen for at bekæmpe straffrihed.”
Baggrund om Ljubljana-Haag konventionen om internationalt samarbejde om efterforskning og retsforfølgelse af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser.
Nederlandene tog initiativ til arbejdet med konventionen om efterforskning og retsforfølgelse af alvorlige internationale forbrydelse i 2011. Arbejdet med konventionsteksten er foregået som en selvstændig proces uden for FN-regi for at sikre ekspertgruppen større autonomi og fleksibilitet.
Arbejdet har således været i gang siden 2011, men fik fornyet aktualitet i lyset af Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Konventionen vil kunne være et værktøj til at retsforfølge blandt andet krigsforbrydelser i Ukraine og hjælpe ofrene med at opnå retfærdighed og erstatning.
Ljubljana-Haag konventionen er åben for alle stater, også dem der ikke er har tilsluttet sig Romstatutten og Den Internationale Straffedomstol (ICC). Tvister mellem staterne skal i første omgang forsøges løst med forhandling. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, skal tvisten forfølges ved voldgift. Kan parterne ikke blive enige om en voldgiftsinstitution inden for seks måneder, kan de indbringe tvisten for Den Internationale Domstol (ICJ).
