Med justitsminister Søren Pape Poulsen for bordenden har Danmark forhandlet en stor aftale på plads om nye reformer af det europæiske menneskerettighedssystem.
47 lande har i dag i København indgået en banebrydende aftale om, hvordan fremtidens europæiske menneskerettighedssystem skal se ud. Dermed er regeringen kommet i mål med ønsket om at bruge det danske formandskab for Europarådet til at reformere menneskerettighederne.
Justitsminister Søren Pape Poulsen udtaler:
”Jeg er både stolt og glad. Det har været en afgørende prioritet for regeringen at få fremtidssikret menneskerettighederne. Det er enormt vigtigt. Ikke kun for Danmark, men for hele Europa. Med aftalen indgået i København i dag får vi en beskyttelse af menneskerettighederne, som er både mere balanceret og mere effektiv, end den vi har i dag.”
Aftalen gør det klart, at ansvaret for at overholde menneskerettighederne først og fremmest ligger hos de enkelte lande og deres regeringer, parlamenter og domstole. Samtidig understreger den vigtigheden af, at landene tager disse forpligtelser alvorligt.
”Vi har brug for et system, som kan slå hårdt ned på lande, som åbenlyst ikke overholder menneskerettighederne”, forklarer justitsminister Søren Pape Poulsen. ”Menneskerettigheds-domstolen skal ikke behandle småsager eller afgøre spørgsmål, som landene godt selv kan finde ud af. Den skal bruges til at løse de store og principielle menneskeretsproblemer, vi har i Europa.”
Reformaftalen blev forhandlet på plads på en stor konference i København. Blandt deltagerne var justitsministre fra bl.a. Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Bag reformaftalen, som bl.a. bygger videre på den såkaldte Brighton-aftale, ligger et omfattende forarbejde, hvor regeringen har inddraget eksperter og interesseorganisationer fra Danmark og udlandet.
Justitsminister Søren Pape Poulsen forklarer:
Det er kulminationen på 1 ½ års benhårdt forarbejde og vanskelige forhandlinger, hvor vi har skulle overbevise alle 46 medlemslande om vores reformidéer. Hvis du havde spurgt mig for seks måneder siden, havde jeg ærligt talt været i tvivl, om det var realistisk at lande så ambitiøs en aftale. Men nu er det lykkedes. Og det er utrolig vigtigt.”
Reformaftalen indeholder en række elementer. En særlig dansk prioritet har været at sikre, at lande, som tager menneskerettighederne alvorligt, har mulighed for at komme til orde, hvis de oplever, at Menneskerettighedsdomstolen er ude af kurs. Det ønske opfyldes bl.a. gennem etableringen af et nyt pilotprojekt (den såkaldte ”Kokkedal-dialog”), hvor lande vil have mulighed for at diskutere fortolkningen af menneskerettighederne på områder, som de finder vigtige.
Aftalen fastslår herudover, at
- Den Europæiske Menneskeretskonventionen (EMRK) skal fortolkes efter almindelige traktatregler,
- lande skal have bedre mulighed for at blande sig i principielle sager ved Menneskerettighedsdomstolen,
- lande skal kunne gå sammen og anmode om at problematiske sager ”ankes”,
- der skal reageres mere konsekvent og håndfast over for lande, som konsekvent ikke efterlever Menneskerettighedsdomstolens domme
- Menneskerettighedsdomstolen skal have de nødvendige værktøjer og ressourcer til at håndtere den store sagsmængde,
- procedurerne for dommerudvælgelse skal styrkes, og at
- reformer skal fortsætte efter en ny tidsplan.
København-erklæringen kan findes i sin fulde længde her.
