For at minimere smittespredningen af ny mutation af COVID-19 fra Storbritannien har regeringen besluttet at forlænge de nuværende indrejserestriktioner for personer med bopæl i Storbritannien til og med den 17. januar 2021. Regeringen indførte på baggrund af udbredelsen af en ny mutation af COVID-19 skærpede indrejserestriktioner for indrejsende med bopæl i UK fra den 25. december 2020 til og med den 3. januar 2021. De skærpede restriktioner betyder, at udlændinge med bopæl i Storbritannien som det klare udgangspunkt nægtes indrejse i Danmark. Regeringen har nu besluttet, at de skærpede indrejserestriktioner for udlændinge, der har bopæl i Storbritannien, forlænges, således at personer med bopæl i Storbritannien afvises indrejse i Danmark til og med den 17. januar 2021. Beslutningen er truffet for at forhindre smittespredning fra indrejsende fra Storbritannien. En lang række andre europæiske lande har også indført skærpede indrejserestriktioner rettet mod Storbritannien for at begrænse udbredelsen af den ny mutation af COVID-19. Danske statsborgere og personer med bopæl i Danmark, der befinder sig i Storbritannien, vil fortsat kunne indrejse i Danmark. Justitsminister Nick Hækkerup: ”Vi skal gøre, hvad vi kan for at begrænse tilfældene af den muterede virus fra Storbritannien i Danmark. Derfor har regeringen – i lighed med andre lande i EU – besluttet at forlænge de nuværende indrejserestriktioner for personer med bopæl i Storbritannien”. Der gælder undtagelser for enkelte persongrupper med bopæl i UK, der fortsat tillades indrejse i Danmark. Således kan man indrejse, hvis man: Er primær omsorgsperson for mindreårige børn Er familie eller kæreste til alvorligt syge eller døende personer i Danmark Indrejser med henblik på godstransport I forlængelse af de skærpede indrejserestriktioner indfører Transport- og Boligministeriet fra den 4. januar 2021 et flyveforbud mod flyvninger med ikke-COVID-19-testede personer fra UK. Flyveforbuddet gælder til og med den 17. januar 2021.
For at minimere smittespredningen af ny mutation af COVID-19 fra Storbritannien har regeringen besluttet at forlænge de nuværende indrejserestriktioner for personer med bopæl i Storbritannien til og med den 17. januar 2021.
Regeringen indførte på baggrund af udbredelsen af en ny mutation af COVID-19 skærpede indrejserestriktioner for indrejsende med bopæl i UK fra den 25. december 2020 til og med den 3. januar 2021. De skærpede restriktioner betyder, at udlændinge med bopæl i Storbritannien som det klare udgangspunkt nægtes indrejse i Danmark.
Regeringen har nu besluttet, at de skærpede indrejserestriktioner for udlændinge, der har bopæl i Storbritannien, forlænges, således at personer med bopæl i Storbritannien afvises indrejse i Danmark til og med den 17. januar 2021. Beslutningen er truffet for at forhindre smittespredning fra indrejsende fra Storbritannien. En lang række andre europæiske lande har også indført skærpede indrejserestriktioner rettet mod Storbritannien for at begrænse udbredelsen af den ny mutation af COVID-19.
Danske statsborgere og personer med bopæl i Danmark, der befinder sig i Storbritannien, vil fortsat kunne indrejse i Danmark.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”Vi skal gøre, hvad vi kan for at begrænse tilfældene af den muterede virus fra Storbritannien i Danmark. Derfor har regeringen – i lighed med andre lande i EU – besluttet at forlænge de nuværende indrejserestriktioner for personer med bopæl i Storbritannien”.
Der gælder undtagelser for enkelte persongrupper med bopæl i UK, der fortsat tillades indrejse i Danmark. Således kan man indrejse, hvis man:
- Er primær omsorgsperson for mindreårige børn
- Er familie eller kæreste til alvorligt syge eller døende personer i Danmark
- Indrejser med henblik på godstransport
I forlængelse af de skærpede indrejserestriktioner indfører Transport- og Boligministeriet fra den 4. januar 2021 et flyveforbud mod flyvninger med ikke-COVID-19-testede personer fra UK. Flyveforbuddet gælder til og med den 17. januar 2021.