Unge kriminelle vil fremover blive mødt af en tidligere og mere konsekvent indsats, der i højere grad skal hjælpe dem væk fra det kriminelle spor og tilbage i fællesskabet. Det sker, efter et bredt flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i dag har vedtaget to lovforslag, der udmønter regeringens omfattende reform om en ny og helhedsorienteret indsats mod ungdomskriminalitet.
Selvom ungdomskriminaliteten generelt har været faldende, er der fra 2016-2017 sket en stigning på 9 pct. i antallet af mistanker og sigtelser mod kriminelle unge. Derudover står ca. 1 pct. af en ungdomsårgang for ca. 44 pct. af alle de straffelovsovertrædelser, som samlet set begås af årgangen. Der er behov for en ny og målrettet indsats mod ungdomskriminalitet.
Regeringen præsenterede derfor kort før sommerferien sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Aftalen rummer 24 forskellige initiativer med fokus på både den brede forebyggende indsats for alle børn og unge og på de børn og unge, der har det sværest og er på vej ud i en meget alvorlig kriminel løbebane. Lovforslagene har efter sommerferien været i høring, og der er i forbindelse med fremsættelsen af forslagene blev foretaget enkelte justeringer. Blandt andet skal det nyoprettede Ungdomskriminalitetsnævn – ud over i sager om 10-14-årige – bistås af børnesagkyndige i en række sager om unge i alderen 15 til 17 år, ligesom det nu er tydeliggjort i lovforslagene, at Ungdomskriminalitetsnævnets indsatser og afgørelser altid fastlægges og gennemføres for barnets eller den unges bedste.
I dag har et bredt flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vedtaget lovforslagene.
Justitsministeriet Søren Pape Poulsen:
”Jeg er utrolig stolt over, at vi nytænker hele måden, vi som samfund håndterer og hjælper unge væk fra kriminalitet. De unge på kanten skal hjælpes væk fra fødekæden til banderne, inden det er for sent. Derfor forpligter vi blandt andet myndighederne til at reagere hurtigere og mere konsekvent i dét øjeblik, hvor den unge begår alvorlig kriminalitet. Vi styrker det brede og forebyggende SSP-arbejde, som skal hjælpe alle børn og unge til at holde sig fra kriminalitet. Og vi skaber et helhedsorienteret system med et Ungdomskriminalitetsnævn og en ungekriminalforsorg, hvor vi i højere grad end i dag tager hånd om de unge, griber dem og river dem væk fra kriminalitetens mørke tag og viser dem vejen tilbage i fællesskabet.”
Reformen træder i kraft den 1. januar 2019. Det betyder blandt andet, at Ungdomskriminalitetsnævnet oprettes i samtlige politikredse, og at ungekriminalforsorgen er klar til at føre tilsyn med de børn og unge, der kommer igennem Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunerne vil ligeledes modtage en håndbog om, hvordan de fremover skal administrere det nye system samt en vejledning om rammerne for udveksling af personoplysninger i SSP-samarbejdet.
Justitsministeriet vil løbende følge implementeringen af de nye initiativer og orientere aftalepartier om status på reformen. Derudover skal den samlede reform evalueres, når den har virket i en passende periode.
Læs lovforslagene som vedtaget her og her.
Læs aftaleteksten
