Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, som sætter yderligere ind over for typer af kriminalitet, der skaber utryghed i hverdagen. Loven træder i kraft den 1. februar 2025 og omfatter initiativer mod butikstyveri, hæleri, indbruds- og cykeltyveri.
Det er afgørende for regeringen at værne om danskernes tryghed. Som borger skal man
ikke bekymre sig om, at der bliver begået indbrud i hjemmet, eller at man får stjålet sin cykel.
Lokale forretninger skal heller ikke gang på gang udsættes for tyverier til stor gene og
utryghed for både butiksejere, ansatte og kunder – og med store økonomiske omkostninger
til følge.
Derfor præsenterede regeringen i februar 2024 udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”,
der består af en række initiativer mod typer af kriminalitet, som skaber utryghed i hverdagen,
f.eks. hæleri, indbruds- og butikstyveri. I dag har et bredt flertal i Folketinget vedtaget det
lovforslag, som har til formål at implementere initiativer fra udspillet.
Fremover bliver straffen for butikstyveri og hæleri skærpet, så der i udgangspunktet altid
udmåles en bøde på mindst 1.000 kroner i førstegangstilfælde. Samtidig sikres det, at bøden
for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne.
Derudover skal politiet have bedre mulighed for at sætte ind over for cykeltyveri, mens
særvilkåret om økonomisk kontrol udvides til at omfatte unge i alderen 18-25, der begår
indbrudstyveri eller hæleri.
Loven træder i kraft 1. februar 2025.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Vi har i de senere år været vidne til alt for mange butikstyverier rundt om i landet. Det er
uacceptabelt og grundlæggende et udtryk for mangel på respekt for andre menneskers
ejendom. Derfor er jeg glad for, at vi nu sætter hårdere ind i kampen mod butikstyveri –
blandt andet ved at hæve bødestraffen for at stjæle og videresælge varer fra den lokale
købmand.
Administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd Jannick Nytoft siger:
– De Samvirkende Købmænd har gennem lang tid arbejdet for stramninger for at dæmme
op for de mange butikstyverier, der er forbundet med store udgifter for butiksejerne, og som
skaber utryghed hos medarbejdere og kunder. Derfor hilser DSK naturligvis de kommende
stramninger velkommen. Stramninger der har til formål at sætte yderligere ind over for både
butikstyveri og hæleri. Det er glædeligt, at regeringen og justitsministeren har være så
lydhøre og nu strammer lovgivningen, så vi forhåbentlig kan få sat en kæp i hjulet på den
negative udvikling.
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv Henrik Lundgaard
Sedenmark siger:
– Antallet af butikstyverier er steget markant de senere år. Det er dybt bekymrende og udtryk
for et normskred. Straffen for en forseelse er et udtryk for, hvor alvorlig et samfund ser på
forseelsen. Dermed er en forøgelse af straffen for både butikstyveri og hæleri et udtryk for,
at samfundet tager disse forbrydelser endnu mere alvorligt, og det hilser vi meget
velkomment i Dansk Erhverv. Desuden ser Dansk Erhverv positivt på præciseringen, af
hvornår lydoptagelser i butikker er tilladt og takker ministeriet for det foreløbige og det
fremtidige arbejde i forhold til at vendt udviklingen og skabe tryggere rammer og mere sikre
butikker til gavn for såvel kunder som ansatte.
Hovedinitiativer i lovforslaget
1: Højere bødestraf for butikstyveri og hæleri
- Bødestraffen hæves, så der som udgangspunkt altid udmåles en bøde på minimum 1.000 kroner i førstegangstilfælde.
- Bøden for butikstyveri skal altid overstige værdien af det stjålne.
- Bødetaksterne hæves i gentagelsestilfælde.
2: Stikprøvekontrol som led i kampen mod cykeltyveri
- Politiet skal have mulighed for uden konkret mistanke, som led i stikprøvekontrol, at standse cyklister for at undersøge, om den pågældende cykel er meldt stjålet.
3: Økonomisk kontrol med unge, der begår indbrud eller hæleri
- Særvilkåret om økonomisk kontrol for unge mellem 18 år 25 år udvides, så det også omfatter sager, hvor unge idømmes en betinget dom for indbrudstyveri eller hæleri.
- Særvilkåret indebærer blandt andet, at den unge ikke må foretage økonomiske dispositioner over en beløbsgrænse, som fastsættes af retten.
- Kriminalforsorgen skal løbende holde samtaler med den unge for at følge op på den pågældendes økonomi.
