Historier og beskyldninger kan med internettet i dag spredes hurtigt og bredt, og det skal ikke kunne betale sig for medierne at krænke nogens ære eller privatlivets fred. Det er baggrunden for, at regeringen ønsker en markant forhøjelse af bødeniveauet for at krænke andres privatliv i pressen eller på de sociale medier. Samtidig ønsker regeringen at styrke beskyttelsen af ofre, der har været udsat for krænkende historier.
Hvis man videregiver oplysninger om andres private forhold i pressen og på internettet, kan det krænke en persons privatliv meget mere alvorligt end tidligere. Der kan f.eks. være personlige informationer om sygdom eller skilsmisser eller beskyldninger om at have begået noget strafbart. Det kan også være deciderede løgne eller bagvaskelser. Oplysningerne kan i dag spredes meget vidt og meget hurtigt f.eks. på internettet, og de kan i praksis være vanskelige og i visse tilfælde næsten umulige at få slettet igen.
Regeringen fremsætter på den baggrund i dag et lovforslag, der tredobler bødestraffen for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelse. I forhold til chefredaktører, der har et særligt ansvar for at sikre, at medierne ikke krænker privatlivets fred, femdobles bødestraffen, ligesom bødestraffen generelt femdobles for overtrædelse af navneforbud.
Samtidig vil regeringen styrke beskyttelsen af ofre, der har været udsat for krænkende historier, ved at tredoble tortgodtgørelsen for freds- og ærekrænkelser, ved at give mulighed for, at anklagemyndigheden kan føre sager om grovere ærekrænkelser, og ved at gøre det enklere at få slettet krænkende indhold fra internettet.
Lovforslaget vil således indeholde en række elementer, der væsentligt forbedrer borgernes privatlivsbeskyttelse ved, at konsekvenserne af en krænkelse øges, så de afspejler konsekvenserne for ofret. Samtidig skærpes konsekvenserne ved at begå freds- og ærekrænkelser for bl.a. medierne markant.
Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:
”Det kan være en voldsom krænkende oplevelse at få oplysninger eller billeder om ens private forhold udstillet på de sociale medier eller i pressen. Og internettet gør, at privatlivskrænkelser ofte er meget mere alvorlige end for nogle årtier siden, fordi en krænkelse kan spredes meget vidt og meget hurtigt og kan være næsten umulig at få slettet igen. Det må ikke være sådan, at medierne i sidste ende kan tjene penge på at krænke borgeres ret til privatliv. Derfor vil regeringen både skærpe bødestraffen, når der sker krænkelser, og hjælpe ofrene med højere godtgørelser.”
Med lovforslaget vil regeringen bl.a.:
Skærpe sanktioner for krænkelse af borgerne
- Tredoble bødestraffen for overtrædelser af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelse.
- Femdoble bødestraffen til chefredaktører, som har et særligt ansvar for, at mediet ikke krænker privatlivets fred.
- Femdoble straffen for at overtræde bl.a. navneforbud i en straffesag, så en overtrædelse af et navneforbud i førstegangstilfælde fremover som udgangspunkt straffes med en bøde på 25.000 kr.
Styrke ofrenes forhold
- Give en dommer mulighed for at pålægge den person, som har krænket en anden, at slette det krænkende materiale fra internettet. Hvis andre har rådigheden over materialet på internettet, vil pligten til at slette kunne pålægges dem.
- Tredoble niveauet for tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven for freds- og ærekrænkelser, så ofrene får en økonomisk kompensation, der bedre afspejler den krænkelse, som de har været udsat for.
Regeringen ønsker en bred og åben debat om lovforslaget både i Folketinget og i offentligheden. Derfor fremsættes lovforslaget for Folketinget med henblik på førstebehandling i indeværende folketingssamling, inden det, eventuelt i justeret form, bliver sendt i høring med henblik på genfremsættelse i den kommende folketingssamling.
Lovforslaget gennemfører Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017 om freds- og æreskrænkelser, men indeholder også en række yderligere elementer, herunder de nævnte skærpelser af bødestraffe.
Lovforslaget er planlagt til 1. behandling i Folketingssalen den 29. maj
Læs lovforslaget her.
