Regeringen og alle Folketingets partier har i tirsdags vedtaget det lovforslag, som implementerer en lang række tiltag fra flerårsaftalen for domstolene. Med lovforslaget bliver det bl.a. muligt at behandle en bødesag som en tilståelsessag, hvis den tiltalte udebliver fra retten. Det er blot ét af de mange initiativer, der skal være med til at nedbringe sagsbehandlingstiden ved retterne. Loven træder i kraft den 15. juni 2024.
De seneste år har domstolene været udfordrede af lange sagsbehandlingstider. Det efterlader ofre for kriminalitet og de borgere og virksomheder, der er parter i en civil sag, i en urimelig venteposition. De seneste tal fra Domstolsstyrelsen viser bl.a., at sagsbehandlingstiderne i straffesager med domsmænd ved byretterne næsten er fordoblet siden 2019.
I november 2023 indgik regeringen og alle Folketingets partier en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi, som skal vende udviklingen ved domstolene over de næste fire år. Med aftalen har regeringen og aftalepartierne givet domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden. Som en del af aftalen blev partierne enige om, at et lovforslag skulle implementere en række anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet. Tilsammen skal initiativerne bl.a. nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Det lovforslag (L 115) er i tirsdags blevet vedtaget af alle Folketingets partier.
Domstolene bruger i dag mange ressourcer på at udsætte sager, når tiltalte udebliver fra behandling af sin sag. Den nye lov betyder bl.a., at hvis tiltalte udebliver fra retten i en bødesag, vil domstolene fremover kunne behandle sagen som en tilståelsessag. Samtidig vil domstolene fremover kunne idømme op til 1 års fængsel uden tiltaltes tilstedeværelse i retten. Det vil betyde, at retterne vil skulle udsætte færre sager og dermed får frigjort ressourcer.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Det tager tid at vende udviklingen ved domstolene. Og de stigende sagsbehandlingstider udfordrer retssikkerheden. Det problem skal løses, og med det netop vedtagne lovforslag forenkler vi retsplejen, hvilket skal bidrage til kortere sagsbehandlingstider ved domstolene. Det er et vigtigt skridt på vejen, og jeg er som justitsminister glad for, at alle Folketingets partier har stemt for lovforslaget.
Da regeringen fremsatte lovforslaget i februar 2024, foreslog man generelt at forhøje beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. for retssager, der behandles i den forenklede proces (tidligere småsagsprocessen). Det betyder, at hvis en borger eller virksomhed anlægger en sag mod en anden borger eller virksomhed for en værdi af højst 100.000 kr., skal retten hjælpe parterne med at føre sagen, uden at parterne behøver en advokat. På baggrund af en dialog med aftalepartierne bag flerårsaftalen var der enighed om at ændre lovforslaget, så beløbsgrænsen fastholdes på 50.000 kr. i boligretssager, der således undtages fra den forhøjede grænse på 100.000 kr., som blev aftalt med flerårsaftalen for domstolene.
Læs hele lovforslaget her.
Læs hele aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027 her.
