De første nattelivszoner trådte i kraft i København den 14. september 2021, og zonerne har siden bidraget til indsatsen for at skabe et trygt nattelivsmiljø omkring Gothersgade, Vestergade, Rådhuspladsen og Kødbyen. Nu vil justitsminister Mattias Tesfaye udvide forbuddet til også at gælde narkotikakriminalitet. Det skal være med til at holde narkotika ude af nattelivet samt gøre det sværere for banderne at tjene penge på narkohandel.
Det er nu et år siden, at de første nattelivszoner trådte i kraft i København. Muligheden for at indføre nattelivszoner blev indført sidste år, hvor det blev muligt at idømme personer, der er dømt for visse typer af kriminalitet i nattelivet, et generelt forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet i hele landet i op til to år. Forbuddene gælder både på diskoteker og barer og i de såkaldte nattelivszoner. På landsplan har 161 personer fået forbud mod at bevæge sig visse steder i nattelivet, og der er aktuelt oprettet 20 nattelivszoner i Danmark.
Udvidet nattelivsforbud skal forhindre narkotikasalg i nattelivet
Med bandepakken tager regeringen nu skridtet videre for at sikre, at personer, der dømmes for narkotikakriminalitet, også skal kunne idømmes et forbud mod at komme i nattelivet. Det skal være med til at holde narkotika og den utryghed, det indebærer, ude af nattelivet samt gøre det sværere for banderne at tjene penge på narkohandel.
For banderne understøtter i dag deres kriminelle levevis bl.a. ved ulovlige indtægter fra salg af narkotika. Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der alene i første halvår af 2022 blev rejst 503 sigtelser mod rocker- og bandemedlemmer for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. I samme periode blev 178 rocker- og bandemedlemmer dømt for at overtræde loven om euforiserende stoffer, mens 10 blev dømt for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om grov narkotikakriminalitet.
Justitsminister Mattias Tesfaye:
”På et halvt år er 178 rocker- og bandemedlemmer dømt for at overtræde loven om euforiserende stoffer. Det svarer til, at et rocker- eller bandemedlem hver evig eneste dag bliver dømt for kriminalitet relateret til narko. Salget af narko er med til at finansiere bandernes biler og guldhalskæder. Med nattelivszonerne har myndighederne fået et redskab til at holde personer, der f.eks. er dømt for voldelige overfald i nattelivet, væk fra nattelivet i en periode. For det skal være trygt at færdes i nattelivet i Danmark. Med bandepakken tager vi nu næste skridt for at sikre, at personer, der dømmes for narkotikakriminalitet i nattelivet, også skal kunne idømmes et forbud mod at komme i nattelivet. Det skal være med til at holde narkotika ude af nattelivet og gøre det sværere for banderne at tjene penge på narkohandel.”
Nattelivszoner øger trygheden i nattetimerne i hele Danmark
Et nattelivsforbud betyder, at den dømte har forbud mod at opholde sig på alle barer, restauranter mv. i landet fra klokken 24.00-05.00, hvis der serveres alkohol på stedet. Derudover må den dømte i samme tidsrum ikke færdes og opholde sig i de nattelivszoner, som politiet har udpeget. I 2021 har 32 personer fået et nattelivsforbud ved dom. I 2022 er der foreløbigt tildelt 129 personer et nattelivsforbud (opgjort 31. august 2022).
Narkotika fylder i nattelivet og særligt i det københavnske natteliv. Københavns Politi oplyser således, at der på halvandet år fra den 1. januar 2021 til den 30. juni 2022 blev registreret i alt 11.691 sigtelser for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer i politikredsen. I perioden fra den 14. september 2021 til den 8. august 2022 blev 1.350 personer desuden dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer i København. Narkotika i nattelivet er utrygt og samtidig en indtægtskilde for banderne. Det vil regeringen sætte en stopper for, og det skal nattelivszonerne bidrage til.
| Fakta om nattelivsforbud |
| · Som en nyskabelse blev der fra 1. juli 2021 med en lovændring indført mulighed for at idømme personer, der er dømt for visse typer af kriminalitet i nattelivet, et generelt forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet i hele landet i op til to år.
· Nattelivsforbuddet indebærer, at foreløbigt 161 personer, som er blevet idømt et sådant forbud, fra kl. 24 til kl. 5 ikke må færdes i nattelivszoner udpeget af politiet. Derudover må de ikke færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af drikkevarer med 2,8 pct. volumen alkohol eller derover, og hvortil der er offentlig adgang. · Der findes i dag nattelivszoner (i alt 20) i en række byer i Danmark. Der er således indført nattelivszoner både i store byer i Danmark, herunder København, Aarhus og Aalborg, samt i mindre byer, herunder Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. I visse af de store byer er der indført flere nattelivszoner. · I København er der f.eks. udpeget i alt fire nattelivszoner. Udpegning af nattelivszoner kan ske, hvor der i det pågældende område er en tæt koncentration af natklubber, barer, caféer og lignende med åbningstid efter kl. 24, og udpegningen af en nattelivszone vurderes at være egnet til at imødegå lovovertrædelser i aften- og nattetimerne. |
