Det er vigtigt, at offentligt ansatte kan deltage i den offentlige debat uden at frygte negative ansættelsesretlige reaktioner på jobbet på grund af deres ytringer. På den baggrund har justitsministeren i dag sendt et lovforslag i høring, som skal lovfæste de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed.
År: 2024
The Danish Ministry of Justice has decided not to fulfil the request by the authorities of Japan for extradition of Paul Watson
Today the Danish Ministry of Justice has decided not to fulfil the request by the authorities of Japan for extradition of Paul Watson. The decision is based on an overall assessment of the case.
Justitsministeriet imødekommer ikke de japanske myndigheders anmodning om udlevering af Paul Watson
Justitsministeriet har i dag truffet beslutning om ikke at imødekomme de japanske myndigheders anmodning om udlevering af Paul Watson til strafforfølgning i Japan. Beslutningen er truffet ud fra en samlet vurdering af omstændighederne i den konkrete sag.
Udbredt vold i hjemmet får regeringen til at varsle strafskærpelser
Mellem 42.000 og 58.000 personer udsættes årligt for fysisk vold af en nuværende eller tidligere partner. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet. Knap to ud af tre ofre angiver, at de har oplevet at blive udsat for partnervold mere end én gang inden for det seneste år. Som led i den kommende strafreform vil regeringen skærpe straffen for alvorlig personfarlig kriminalitet som f.eks. grov vold – også når den begås i hjemmet.
Straffelovrådet afgiver delbetænkning om brug af fodlænke og samfundstjeneste
Straffelovrådet anbefaler i sin delbetænkning bl.a. at udvide brugen af både fodlænke og prøveløsladelse med vilkår om samfundstjeneste. Anbefalingerne, der nu sendes i offentlig høring, bliver en del af arbejdet med regeringens kommende strafreform.
Ny lov skal styrke indsatsen mod stalking og kriminalisere identitetsmisbrug i Grønland
Justitsministeren har i dag fremsat et lovforslag, der blandt andet sætter ind over for stalking og kriminaliserer identitetsmisbrug i Grønland. Lovforslaget er tiltrådt af Grønlands Selvstyre, og det forventes at træde i kraft den 1. marts 2025.
Nu skal nationaliteten i grønlandske pas angives som både grønlandsk og dansk
Indtil nu er nationaliteten i grønlandske pas alene blevet angivet som dansk. Fremover skal nationaliteten angives som både grønlandsk og dansk. Det handler i høj grad om et hensyn til det grønlandske folks nationale identitetsfølelse, lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard.
Nordiske justitsministre i fælles opråb til techgiganter: ”Der skal ryddes op”
Justitsminister Peter Hummelgaard og justitsministrene fra Sverige, Norge, Grønland og Færøerne mødtes i dag med repræsentanter fra Google, Meta, Snapchat og TikTok. Her præsenterede virksomhederne hver deres plan for, hvordan de vil komme kriminelles misbrug af deres tjenester til livs. Et lille skridt i den rigtige retning, men langt fra nok, siger justitsminister Peter Hummelgaard, der samtidig retter kritik mod Signal og Telegram, som ikke mødte op.
Fra den 1. januar vil det som udgangspunkt igen kun være tilladt at flage med Dannebrog
Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, der vil indebære, at det fra 1. januar 2025 vil være forbudt at flage med udenlandske flag.
Flagning den 6. og 7. december i anledning af Hans Excellence Præsidenten for Den Arabiske Republik Egypten Abdel Fattah Al Sisis statsbesøg i Danmark
I anledning af Hans Excellence Præsidenten for Den Arabiske Republik Egypten Abdel Fattah Al Sisis statsbesøg flages der fra samtlige statsbygninger og statsskibe i Københavns Kommune, Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune den 6. og 7. december 2024.