Regeringen ønsker et mere nærværende og synligt politi, der rykker ud, når danskerne har brug for det. Derfor besluttede regeringen og et bredt flertal i Folketinget, at der med flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed skulle oprettes 20 nye nærpolitistationer rundt om i landet. I dag bliver den sidste af de 20 nærpolitistationer åbnet i Grindsted, og åbningen markerer dermed også indfrielsen af løftet om 20 nærpolitienheder og mere synligt politi i hele landet, som Socialdemokratiet gav til danskerne i udspillet ”Nærheden tilbage” i 2018.
År: 2022
Aftale om at fremme offentligt ansattes ytringsfrihed – retten til at ytre sig frit lovfæstes.
Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om en række initiativer, der skal fremme offentligt ansattes ytringsfrihed.
Kriminelle udlændinge skal betale større del af regningen for egen udsendelse
De økonomiske vilkår er nu strammet for udvisningsdømte indsatte. Det betyder, at det beløb, som bliver udbetalt ved løsladelse, bliver afskaffet for udvisningsdømte, der udsendes efter endt afsoning med bistand fra udlændingemyndighederne, eller som varetægtsfængsles med henblik på senere udsendelse. Samtidig øges andelen af tvungen opsparing af løn. De nye regler er trådt i kraft og er en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen.
Flagning den 10. og 11. september 2022 i anledning af markeringen af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum
En række af de begivenheder, der skulle have markeret Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum i januar 2022, blev udsat til senere på året som følge af covid-19.
I anledning af, at disse markeringer af regeringsjubilæet vil finde sted den 10. og 11. september 2022, flages der på disse dage fra samtlige statsbygninger og statsskibe i hele …
Ny rapport afdækker stort mørketal: Kun hvert tredje voldsoffer anmelder selv forbrydelsen
Justitsministeriets Forskningskontor har undersøgt omfanget af og årsager til, at borgere undlader at anmelde vold og seksualforbrydelser. En væsentlig del af de personer, der oplever at have været udsat for en sådan forbrydelse, anfører som begrundelse, at de ikke tror, at en politianmeldelse vil føre til noget.
Ansættelsesretlig opfølgning på Minkkommissionens beretning
Justitsministeren har d.d. truffet afgørelse i personalesagen vedr. departementschef Johan Legarth som opfølgning på Minkkommissionens beretning. Afgørelsen er truffet på baggrund af rådgivning og indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har på baggrund af en konkret vurdering af sagen indstillet til, at departementschefen i Justitsministeriet tildeles en irettesættelse. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har rådført sig med Kammeradvokaten, og det er Kammeradvokatens vurdering, at indstillingen er forenelig med retsgrundlaget og praksis. Justitsministeren har fulgt indstillingen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Departementschef Johan Legarth har derfor modtaget en irettesættelse. Der vil ikke være yderligere ansættelsesretlige konsekvenser. Afgørelsen (link) offentliggøres med samtykke fra Johan Legarth. Herudover har justitsministeren besluttet at indlede disciplinærforfølgning af rigspolitichef Thorkild Fogde med tjenstligt forhør, og som følge heraf er rigspolitichefen fra dags dato fritaget fra tjeneste. Afgørelsen er truffet på baggrund af rådgivning og indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har rådført sig med Kammeradvokaten, og det er Kammeradvokatens vurdering, at indstillingen er forenelig med retsgrundlaget og praksis. Politidirektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lene Frank er konstitueret som rigspolitichef, mens sagen vedrørende Thorkild Fogde behandles.
Tesfaye: Alle fortjener et lokalsamfund uden kriminelle bander
Ny bandepakke med 30 konkrete tiltag skal gøre op med bandernes fødekæde, styrke efterforskningen af deres ulovlige forretninger og sætte ind overfor knive og ydmygelsesvold.
Tesfaye indkalder til forhandlinger om ny bandepakke
Tirsdag præsenterer regeringen sit udspil til en ny bandepakke, som skal gøre op med bandernes fødekæde, styrke efterforskningen af deres ulovlige forretninger og sætte ind over for forråelsen i miljøet. Justitsminister Mattias Tesfaye indkalder nu Folketingets partier til forhandlinger.
Justitsministeren opfordrer ofre og vidner til krigsforbrydelser i Ukraine til at rette henvendelse til politiet
Justitsministeren opfordrer ukrainske flygtninge, der har været ofre for eller vidner til krigsforbrydelser i Ukraine, til at rette henvendelse til politiet.
Fødekæden til banderne skal stoppes: Målrettet SSP-samarbejde skal forhindre banderne i at rekruttere børn og unge
Regeringen vil gøre det muligt, at politiet på en betryggende måde kan dele oplysninger med skolen og socialforvaltningen om, at et barns eller en ungs nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet. Regeringen vil sikre, at oplysningerne indgår som et væsentligt element i kommunernes vurdering af, om der bør iværksættes en børnefaglig undersøgelse.