Der blev med finansloven for 2018 afsat 10 mio. kr. årligt for perioden 2018-2021 til en justitspulje for Grønland som en særlig indsats rettet mod det grønlandske retsvæsen. Justitsministeriet og Naalakkersuisut er nu blevet enige om, hvordan puljen udmøntes, så hele justitsområdet i Grønland styrkes.
År: 2018
Nyt nationalt råd til bekæmpelse af bander
Med et nyt nationalt Råd for Bandebekæmpelse styrker justitsminister Søren Pape Poulsen nu myndighedernes tværgående indsats over for bandekriminalitet. Rådet, der er blevet til efter ide fra København, Aarhus og Odense Kommuner, får til opgave at være et forum for koordinering og erfaringsudveksling vedrørende den overordnede indsats over for bandekriminalitet og vil bestå af repræsentanter for en lang række myndigheder. Rådet skal bl.a. have fokus på bandemedlemmers misbrug af offentlige ydelser.
Gennedsættelse af Tibetkommissionen
Justitsminister Søren Pape Poulsen har i dag formelt gennedsat Tibet-kommissionen.
Nyt udspil skal sikre styrket tilsyn med advokater
Justitsministeren præsenterer i dag et samlet udspil, der skal styrke rammerne for et mere sammenhængende og skærpet advokattilsyn. Udspillet kommer blandt andet på baggrund af en række historier om forsvarsadvokater, der har givet gaver til klienter og uddelt reklametøj til indsatte.
Justitsminister sætter en stopper for snyd med indsamlinger
Reglerne for indsamlinger skal gælde for alle. Det skal ikke være muligt at samle penge ind, uden at Indsamlingsnævnet kan kontrollere, at pengene reelt går til det formål, som indsamleren siger. Man skal heller ikke kunne lukrere på velkendte foreningers gode navn ved at kalde sin forening noget, som kan forveksles. Det er nogle af elementerne i et nyt lovforslag, som justitsminister Søren Pape Poulsen nu har sendt i høring.
Ny aftale reformerer indsatsen mod ungdomskriminalitet
Regeringen er i dag sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blevet enige om en ny aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Med aftalens 24 initiativer styrkes indsatsen markant med bl.a. oprettelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn og en ungekriminalforsorg samt et markant løft til den tidlige forebyggende indsats over for alle børn og unge.
Justitsministeren tiltræder sag om at opløse Loyal to Familia
Bandegrupperingen Loyal to Familia (LTF) er en forening, der har et ulovligt formål. Det vurderer Rigsadvokaten på baggrund af et omfattende efterforskningsarbejde. Der vil derfor blive rejst en sag ved domstolene for at opløse LTF. Samtidig vil man afklare, om man foreløbigt kan forbyde LTF, indtil opløsningssagen er afgjort ved domstolene. Justitsminister Søren Pape Poulsen kalder sagen for et historisk skridt.
Genudnævnelse af politimester i Grønland
Efter justitsminister Søren Pape Poulsens indstilling er politimester Bjørn Tegner Bay genudnævnt i stillingen som politimester i Grønland med virkning fra den 1. juni 2018.
Godgørende fonde skal kunne uddele testamenterede penge
Personer, der testamenterer eller donerer penge til godgørende fonde, risikerer, at pengene fryses inde på en konto hos fonden. Hvis man i dag ikke skriver direkte i testamentet, at donationen skal uddeles, kan fonden som udgangspunkt ikke uddele pengene til fondens velgørende formål. Det har resulteret i, at flere fonde har store summer stående, som de umiddelbart er forhindrede i at give ud. Nu vil justitsministeren ændre loven.
Udkast til kommissorium for gennedsættelse af Tibet-kommissionen
Justitsministeren har i dag sendt et udkast til kommissorium til Folketinget.