Kriminaliteten blandt børn og unge faldt i 2015 for niende år i træk, viser en ny forskningsrapport. Justitsministeren vil dog sætte yderligere ind over for den hårde kerne af ungdomskriminelle.
År: 2016
Ny vejledning om offererstatning
Den nye vejledning om offererstatningsloven skaber klarhed over, hvornår der skal ske politianmeldelse i sager, hvor lærere pædagoger, plejepersonale mv. udsættes for en forbrydelse i forbindelse med deres arbejde.
Hjemmeværnet skal aflaste politiet ved grænsen
165 betjente kommer nu tilbage til arbejdet i politikredsene, og politiskolen skal optage politielever hurtigere. Det er nogle af de tiltag, som justitsminister Søren Pind fremlagde i dag. Der vil fortsat være brug for, at kredsene prioriterer opgaverne, sagde justitsministeren i dag i en tale til eleverne på Politiskolen.
Styrket oplysningsindsats om offentligt ansattes ytringsfrihed
Offentligt ansatte skal kende deres rettigheder, hvis de ytrer sig om forhold på arbejdspladsen. Derfor styrker regeringen nu oplysningsindsatsen om offentligt ansattes ytringsfrihed. Samtidig opfordres offentlige myndigheder hver især til at overveje, om det er hensigtsmæssigt at etablere en whistleblowerordning hos dem.
Lægdommere skal afspejle befolkningen
Hver dag er helt almindelige mennesker med til som lægdommere at dømme i straffesager. Det er vigtigt, at lægdommerne afspejler befolkningen bedst muligt, og en arbejdsgruppe under Justitsministeriet har undersøgt, hvordan man sikrer dette.
Enigt Folketing bag ny forenklet knivlov
Regeringen har med støtte fra alle Folketingets partier i dag vedtaget en helt ny knivlov, hvor kursen skærpes over for knive i nattelivet. Samtidig lempes reglerne for lovlydige borgere, så man ikke skal bekymre sig om at overtræde loven, når man tager en kniv med på jagt eller fisketur.
Forskningsrapport om strafskærpelser
Når straffen for en forbrydelse hæves, sker det typisk primært af hensyn til ofrene og til befolkningens generelle retsfølelse. Kriminelle bliver ifølge en forskningsrapport dog ikke mindre tilbøjelige til at begå ny kriminalitet af at sidde længere tid i fængsel.
Flagning i anledning af statsbesøg
Flagning den 13. og 14. april 2016 i anledning af Mexicos Præsident Hans Excellence Enrique Peña Nieto og fru Angélica Riveras statsbesøg i Danmark.
Justitsminister vil indføre indrejseforbud i kamp mod terror
Justitsminister Søren Pind vil ændre straffeloven, så det bliver muligt at indføre indrejseforbud i områder i udlandet, hvor terrororganisationer er part i en væbnet konflikt. Samtidig skal straffen være højere for personer, der lader sig hverve til terrorisme eller fremmer terrorisme i forbindelse med væbnede konflikter. I dag sender justitsministeren et udkast til lovforslag i høring med afsæt i Straffelovrådets nye betænkning.
Ny politidirektør i Nordsjællands Politi
Justitsministeren har i dag indstillet til Hendes Majestæt Dronningen, at afdelingschef Jens-Christian Bülow udnævnes til politidirektør i Nordsjællands Politi med virkning fra den 1. maj 2016.