Whistleblowerordningen i Justitsministeriets departement

Justitsministeriet har oprettet en whistleblowerordning, som kan anvendes af en nærmere defineret personkreds til at indberette om forhold, der er omfattet af lov om beskyttelse af whistleblowere (”whistleblowerloven”). Indberetningen foretages via en digital whistleblowerportal, som der er linket til længere nede på denne side.

Ved indberetning til ordningen er whistlebloweren beskyttet af whistleblowerloven. Det er dog en betingelse for at være beskyttet af loven, at whistlebloweren har grund til at antage, at de indberettede oplysninger er korrekte, og at oplysningerne handler om overtrædelser eller forhold, der er omfattet af loven. Beskyttelsen indebærer bl.a., at whistlebloweren ikke må mødes med repressalier som følge af indberetningen. Derudover er det et krav, at ordningen skal sikre fortrolighed om identiteten på whistlebloweren, den berørte person, som indberetningen af en overtrædelse handler om og eventuelle andre personer, der er nævnt i indberetningen.

Der henvises til Vejledning for whistleblowere nedenfor for en overordnet beskrivelse af rammerne, for ordningen. Vejledningen anbefales læst, inden der foretages en indberetning.

Hvem kan indberette til ordningen?

Følgende personer kan foretage indberetning til departementets whistleblowerordning:

• Arbejdstagere (f.eks. fuldmægtige, konsulenter og chefer, der ikke er en del af direktionen, administrativt personale, IT-medarbejdere, studentermedhjælpere, sommerfuldmægtige, og indlånte medarbejdere).
• Medlemmer af direktionen.
• Lønnede eller ulønnede praktikanter.
• Personer, som arbejder for departementet under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører (f.eks. i forbindelse med Facility Management).
• Personer, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som vedkommende har skaffet sig adgang til i et arbejdsmæssigt forhold, som siden er ophørt (tidligere ansatte).
• Personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som vedkommende har skaffet sig adgang til i løbet af ansættelsesprocessen eller andre før kontraktuelle forhandlinger.

Personer, der ikke er omfattet af ovenstående personkreds, kan ikke indberette til whistleblowerordningen. Indberetninger fra personer uden for personkredsen vil som udgangspunkt blive afvist.

Hvad kan der indberettes om?

Følgende forhold vedrørende Justitsministeriets departement kan indberettes:

• Overtrædelser af EU-retten, der omfattet af whistleblowerdirektivet, herunder f.eks. beskyttelse af privatlivets fred og netværks- og informationssystemers sikkerhed.
• Alvorlige lovovertrædelser, f.eks. bestikkelse, dokumentfalsk, hacking, aflytning, optagelse af samtaler mellem andre, databedrageri, tilsidesættelse af tavshedspligter eller lovbestemte handlepligter.
• Øvrige alvorlige forhold, herunder f.eks. grove eller gentagne overtrædelser af interne retningslinjer.

Der kan indberettes om enhver oplysning, herunder rimelig mistanke, om faktiske eller potentielle overtrædelser, som har fundet sted, eller som med stor sandsynlighed vil finde sted. Endvidere kan der indberettes om forsøg på at skjule sådanne overtrædelser.

Der henvises til Vejledning for whistleblowere nedenfor for en nærmere beskrivelse af, hvad der kan indberettes om.

Behandling af henvendelser til ordningen

Henvendelsen behandles af departementets whistleblowerenhed, der består af udvalgte medarbejdere i Koncerndigitaliseringsenheden og HR-kontoret. Formålet med whistleblowerenheden er, at der skal være et upartisk organ, der er underlagt krav om fortrolighed og tavshedspligt, og som objektivt og sagligt sikrer behandlingen af indberetninger. Whistleblowerenheden kan have behov for at stille spørgsmål for at sikre, at sagen kan oplyses tilstrækkeligt til, at den kan behandles. Hvis whistlebloweren har sendt en indberetning uden samtidig at oplyse sin identitet eller sine kontaktoplysninger, kan enheden alene kommunikere med whistlebloweren via den digitale whistleblowerportal. Derfor er det vigtigt, at whistlebloweren følger med i sagen ved løbende at logge på portalen og besvare eventuelle spørgsmål. For at kunne gøre det, er det vigtigt, at whistlebloweren på forsvarlig vis opbevarer den 16-cifrede kode, der fremsendes efter indberetningen.

Whistlebloweren kan frit vælge at indberette via Datatilsynets generelle, eksterne whistleblowerordning: https://whistleblower.dk/ i stedet for til departementets ordning.

Ifølge whistleblowerloven skal Justitsministeriet dog opfordre til, at der indberettes til departementets whistleblowerordning i tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor whistlebloweren vurderer, at der ikke er risiko for repressalier.

Endelig skal det understreges, at whistleblowerloven ikke indskrænker retten til at ytre sig som offentligt ansat. Man kan læse nærmere om rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed i Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Brug af whistleblowerportalen

Justitsministeriets departement har en digital whistleblowerportal, som skal anvendes til at foretage indberetning til departementets whistleblowerordning. Portalen kan tilgås via linket nedenfor. Hvis whistlebloweren ønsker at være anonym, skal denne være opmærksom på ikke at oplyse sit navn, sin adresse eller sit telefonnummer, ligesom man heller ikke må kunne identificere whistleblower på anden vis. Whistlebloweren skal desuden være opmærksom på, at der ikke ved upload af filer, herunder dokumenter, film, fotos mv., utilsigtet afgives oplysninger om whistleblowers identitet.

Hvis whistlebloweren vil være sikker på, at dennes identitet ikke kan spores ved de tekniske spor, der efterlades på internettet, anbefales whistlebloweren at bruge tekniske foranstaltninger, der sikrer anonymitet på nettet ved at forhindre sporing via IP-adressen.

Læs mere her: