Datarådet | Justitsministeriet

Datarådet er en del af Datatilsynet. Datatilsynet består af Datarådet og et sekretariat og fører tilsyn med enhver behandling, der er omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, bortset fra behandlinger, der foretages for domstolene. Det er således Datatilsynets opgave at påse, at en behandling finder sted i overensstemmelse med forordningen, loven og regler udstedt i medfør af loven.

Datarådet træffer først og fremmest afgørelse i konkrete sager af principiel karakter, mens sekretariatet varetager Datatilsynets daglige drift.

Datarådet, der består af en formand og syv andre medlemmer, er nedsat af justitsministeren, og rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Datarådets medlemmer

  • Formand Kristian Korfits Nielsen, højesteretsdommer (udnævnt af justitsministeren)
  • Henrik Udsen, dr.jur, Københavns Universitet (udnævnt af justitsministeren)
  • Pernille Christensen, juridisk chef i KL (udnævnt af justitsministeren)
  • Pia Kirstine Voldmester, advokat og partner, Kromann & Reumert (udnævnt af justitsministeren)
  • Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed (udnævnt af justitsministeren)
  • Svend Hartling, fhv. sundhedsdirektør i Region Hovedstaden (udnævnt af ministeren finansministeren)
  • Uffe Rabe Krag, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk (udnævnt af justitsministeren)
  • Stine Mangor Tornmark, CEO og co-founder i Openli (udnævnt af digitaliserings- og ligestillingsministeren)

Kontakt

Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefon 3319 3200, e-mail [email protected]

Læs mere på Datatilsynets hjemmeside.
 

Back to top