Politi- og Strafferetsafdelingen | Justitsministeriet

Afdelingschef for Politi- og Strafferetsafdelingen er Thomas Højgaard

Under Politi- og Strafferetsafdelingen hører:

Politikontoret

Kontorchef Maria Carlsson.

Politikontoret varetager opgaver vedrørende politiet og anklagemyndigheden, herunder den lovgivning, som regulerer politiets virksomhed. Arbejder desuden med udvikling af tiltag og initiativer, som kan medvirke til, at politiet og anklagemyndigheden til stadighed arbejder effektiv og tidssvarende for at øge trygheden og begrænse kriminaliteten i Danmark. Kontoret har bl.a. ansvaret for:

  • Politiloven og ordensbekendtgørelsen
  • Reglerne om politiets registre, herunder kriminalregisteret og DNA-profilregisteret
  • Politiklagesystemet
  • Narkotika
  • Kriminalpræventive indsatser
  • Ungdomskriminalitet og SSP
  • Våben
  • Vagtvirksomhed

Strafferetskontoret

Kontorchef Morten Holland Heide.

Strafferetskontoret rådgiver regeringen og andre ministerier om strafferetlige spørgsmål og varetager opgaver vedrørende materiel strafferet og den overordnede regulering af politiets, anklagemyndighedens og domstolenes arbejde på det strafferetlige område. Kontoret har bl.a. ansvaret for:

  • Straffeloven.
  • Regler om politiets efterforskning samt anklagemyndighedens og domstolenes sagsbehandling i straffesager.
  • Betjening af Straffelovrådet og Strafferetsplejeudvalget.
  • International strafferet, herunder Europarådskonventioner og EU-retsakter.

Kontoret for Organiseret Kriminalitet 

Kontorchef Marie Mølsted

Kontoret for Organiseret kriminalitet varetager opgaver vedrørende politiet og anklagemyndighedens arbejde med organiseret kriminalitet. Kontoret har bl.a. ansvaret for:

  • Bandekriminalitet.
  • Organiseret økonomisk kriminalitet.
  • Hvidvask.
  • Internationalt politisamarbejde, herunder Europol, Eurojust og Interpol.
  • Politiets udlændingeindsats og grænsekontrol, herunder Frontex.
  • Menneskehandel og -smugling samt social dumping.

Forskningsenheden

Enhedsleder Maria Libak.

Forskningskontoret varetager opgaver vedrørende forskning, analyser og statistisk dokumentation inden for Justitsministeriets område. Kontoret har bl.a. til opgave, at:

  • Udarbejde analyser, undersøgelser og evalueringer.
  • Bidrage med statistisk information og forskningsbaseret viden.
  • Kvalitetsvurdere metodemæssige undersøgelsesdesign, analyser og statistiske oplysninger.
Back to top