Indlæg bragt i Jyllands-Posten den 1. juli 2023 af justitsminister Peter Hummelgaard (S) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S)
Det er ekstremt vigtigt for regeringen, at vi slår ned på kriminalitet, der går på tværs af landegrænser. Vi vil ikke finde os i, at omrejsende kriminelle rejser ind i Danmark og begår kriminalitet.
Derfor styrkede vi for godt en måned siden den kriminalitetsbekæmpende indsats i grænseområderne, i forbindelse med at grænseindsatsen mod Tyskland blev omlagt. Regeringen har således besluttet, at vi flytter en del af politiets ressourcer fra indrejsekontrollen, så de i stedet bliver brugt på en markant oprustning i grænseområderne i forhold til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet – og det er rigtig godt. Det er Rigspolitiets vurdering, at omlægningen af grænsekontrollen samlet set vil have en positiv effekt i forhold til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet, der påvirker alle politikredse.
Derudover er det afgørende, at vores myndigheder skal være forberedte og klar, hvis vi pludselig ser en egentlig massetilstrømning til Danmark, som vi så i 2015; flere andre EU-lande oplever på nuværende tidspunkt meget høje antal af asylansøgninger. Og de danske myndigheder er klar.
Siden 2015 har myndighederne fået forskellige redskaber, der kan gøres brug af, hvis vi ser en pludselig eller markant tilstrømning mod Danmark. Hvis det er nødvendigt, har vi blandt andet mulighed for at indføre et såkaldt transportøransvar, som betyder, at transportvirksomheder, der har bragt en udlænding her til landet uden de rette dokumenter, kan straffes med bøde, ligesom politiet helt kan nedlægge forbud mod bus, tog og færgedrift over grænsen.
Og politiet er også klar til at rykke ud og beskytte vores grænser yderligere, hvis det bliver nødvendigt. I sidste ende vil politiet inden for få timer kunne lukke grænserne helt eller delvist.
I yderste konsekvens kan vi også aktivere den såkaldte nødbremse. Med nødbremsen har vi mulighed for at afvise asylsøgere ved grænsen til lande, som er omfattet af Dublinforordningen som f.eks. Tyskland eller Sverige, så de ikke kan søge asyl i Danmark. Nødbremsen har ikke tidligere været anvendt, og der er ingen tvivl om, at en aktivering er forbeholdt de ekstraordinære situationer.
Det er ikke vores forventning på nuværende tidspunkt, at vi vil se nødbremsen blive taget i brug, men vi har lært af migrationskrisen i 2015, og derfor er vi også klar til at tage de instrumenter i brug, som er nødvendige, hvis vi står i en lignende situation igen.