Indlæg bragt på Altinget.dk den 4. maj 2023.
I forrige uge var jeg inviteret i Deadline for at tale om regeringens kommende bandeudspil. I studiet slår jeg to ting fast:
For det første, at regeringen som en del af den kommende bandepakke vil sætte ind over for bandernes brug af knive med strafskærpelser. For det andet, at jeg hilser mere forskning inden for kriminologien meget velkommen.
Mit ønske om strafskærpelser på knivområdet har sit ophav i et omfattende serviceeftersyn, som vores myndigheder – herunder politiet – har gennemført af de i alt 81 tiltag fra de seneste tre bandepakker. Her er det netop Rigspolitiets vurdering, at strafskærpelserne på våbenområdet generelt har fået personer i bandemiljøet til at ændre adfærd i forhold til, hvordan de omgås skydevåben.
Det er den vurdering, jeg lægger til grund, når jeg mener, at vi skal skærpe straffene ved at udvide den såkaldte ”bandebestemmelse” i straffeloven, der gør det muligt at hæve straffen for en række forbrydelser med indtil det dobbelte, så den også kan finde anvendelse, når der bruges knive som led i en bandekonflikt.
At jeg forholder mig til en vurdering foretaget af mennesker, der har dedikeret deres arbejdsliv til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, synes jeg er at forholde sig til reale forhold. At Sausdal til DR kalder selvsamme faglige vurderinger for ”synsninger” synes jeg er helt uden for skiven.
I interviewet får jeg også sagt, at jeg gerne ser mere forskning inden for retsområdet.
Jeg er f.eks. meget nysgerrig på, hvad årsagen er til, at vi i Danmark har bedre styr på bandesituationen, end man har på den anden side af Øresund. Har det noget med strafskærpelser, håndtering af migration eller noget helt tredje at gøre? Det vil jeg meget gerne høre forskningens bud på.
Som landets justitsminister bliver jeg selvsagt bekymret, når vi er vidne til et stort antal knivoverfald i København og omegn. Og jeg vælger at lytte til politiet og medtage politiets erfaringer, når vi skal se på en ny bandepakke. Men det udelukker jo ikke, at jeg hjertens gerne ser mere forskning på området.
Med dét på plads, vil jeg også gerne her slå fast, at jeg på intet tidspunkt har udtalt mig om, at strafskærpelser kan eller skal stå alene. Jeg er sådan set helt enig i, at skærpede straffe i sig selv ikke får bandernes kriminalitet og konflikter til at gå væk.
Som jeg udtalte til flere medier i sidste uge forventer jeg derfor også, at bl.a. rekruttering af børn og unge til banderne bliver et centralt tema under forhandlingerne til en ny bandepakke. Jeg mener dog, at de blødere tiltag forudsætter, at vi også bruger de hårde.
Jeg køber ikke forestillingen om, at konsekvens og forebyggelse er hinandens modsætninger. Der er brug for et opgør med netop den form for fastlåste opfattelser af, at vi enten skal bekæmpe bandekriminalitet med sociale tiltag eller med hårdere straf.
For vi kan ikke bekæmpe benhård kriminalitet med bløde fløjlshandsker alene. Samtidig kan vi ikke bryde fødekæden til banderne ved kun at slå hårdt ned med jernnæven. Der er mig bekendt heller ikke noget i forskningslitteraturen, der peger på, at hverken de bløde eller de hårde tiltage kan stå alene.
For de forskellige redskaber hænger sammen. Og det er naivt at tro, at vi kan nøjes med kun den ene ende af spektret.
Som jeg sagde i Deadline: Vi skal være hårde ved den grove kriminalitet – og lige så hårde ved årsagerne til kriminaliteten.
Og det forventer jeg, bliver den politiske ramme for regeringens kommende bandeudspil. Og så vil jeg forbeholde mig retten til sammen med et flertal i Folketinget at vurdere, hvordan vi opnår de bedst mulige resultater i en afvejning af de mange hensyn, der gør sig gældende, når vi laver politik. Hvad enten det gælder myndighedernes erfaringer, hensynet til ofret, økonomi, eller hvad forskningen måtte vise.