Indlæg bragt i Berlingske den 27. oktober 2023 af Peter Hummelgaard (S)
Regeringen har 27. oktober fremsat et lovforslag, der skal sætte ind over for de utallige koranafbrændinger, vi har været vidne til i den seneste tid. Baggrunden for lovforslaget er først og fremmest danskernes sikkerhed. På baggrund af blandt andet de indkomne høringssvar og de synspunkter, der er blevet rejst i den offentlige debat, har vi valgt at justere lovforslaget på en række områder.
Nogen vil fortsat være imod. Det skal de have lov til. Men jeg mener ikke, vi skal lade nogle få yderligtgående personer spille hasard med Danmarks sikkerhed.
Jeg mener, vi skal skride ind, når enkeltpersoners meningsløse forhånelser er til skade for Danmark og danske interesser. At brænde religiøse skrifter er et udtryk for rent had og forhånelse. Derfor skal det stoppes.
Jeg synes, der er kommet nogle gode og vigtige pointer frem i forbindelse med høringsprocessen. Flere af dem har givet anledning til ændringer. Jeg synes samtidig, at det endnu en gang er værd at understrege, hvorfor regeringen finder det nødvendigt at gribe ind.
Danskernes sikkerhed kommer først
For regeringen handler indgrebet først og fremmest om at værne om danskernes sikkerhed. Terrortruslen mod Danmark er som følge af den seneste tids koranafbrændinger skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Hertil kommer, at vi for nylig har set angreb i både Frankrig og Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt.
Rigspolitiet har oplyst, at der i perioden fra 21. juli 2023 til og med 24. oktober 2023 har været anmeldt 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark. Der er tale om gentagne forhånelser, som skader Danmark og danske interesser i udlandet. På tværs af kontinenter ses Danmark som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre lande og religioner. Det vil regeringen ikke sidde overhørig.
Personligt finder jeg det hadefuldt og usympatisk, når personer demonstrativt stiller sig op og afbrænder religiøse skrifter. Der er gode grunde til at være kritisk over for religion og religiøse dogmer. Den kritik findes der mange andre måder at udtrykke på – måder, som ikke udtrykker rent had og forhånelse. Afbrænding af religiøse skrifter har i min optik ingen værdi som ytring.
Afgrænsning til religiøse skrifter og anerkendte trossamfund
Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt, og med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene.
For det første har vi ændret lovforslaget, så det nu kun gælder for utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Og altså ikke som tidligere; genstande af væsentlig religiøs betydning. Ændringen skyldes, at vi har lyttet til blandt andet Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis.
Ændringen betyder, at det vil være strafbart at behandle for eksempel Bibelen, Koranen og Toraen utilbørligt. Til gengæld vil lovforslaget ikke gøre det strafbart at brænde for eksempel et krucifiks.
Personligt synes jeg, det er en tåbelig handling at brænde eller på anden vis ødelægge religiøse genstande, som har åbenlys værdi for andre mennesker. Der er mange andre og mere intelligente måder at udøve religionskritik på. Men jeg synes, at hensynet til, at politiet skal kunne håndtere et forbud i praksis, vejer tungere end de skadevirkninger, der måtte være ved utilbørlig behandling af andre religiøse genstande end skrifter.
For det andet lægger regeringen op til at afgrænse lovforslaget til kun at omfatte anerkendte trossamfund i Danmark. Det vil sige trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven. Det har vi blandt andet gjort, så det er nemmere for vores myndigheder at håndhæve loven.
Ændring i forhold til kunstværker
For det tredje har der været kritik af, at lovforslaget også omfatter handlinger, som er foretaget i kunstnerisk øjemed.
Jeg har respekt for kunstnernes synspunkter. Og formålet med regeringens indgreb har aldrig været at begrænse den kunstneriske frihed. Kunst skal kunne provokere og gå til grænsen – og somme tider også over grænsen.
Men når enkelte personer demonstrativt stiller sig op og afbrænder religiøse skrifter, er det et udtryk for rent had og forhånelse. Og vi kan ikke bare lade dem fortsætte deres aktioner ved at lade disse personer kalde sig kunstnere eller deres handlinger for kunstværker. Så ville hele formålet med lovforslaget gå tabt.
Det handler derfor også her om balancerne. Vi har valgt at ændre lovforslaget, så kunstværker, hvor den ellers utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, normalt ikke vil være omfattet af forbuddet. Med ændringen vil det eksempelvis som udgangspunkt ikke være strafbart at afbrænde et religiøst skrift under optagelsen af en scene i en spillefilm. Med andre ord: Der skal være vide rammer for kunsten.
Så for at opsummere: Vi har lyttet til flere af de indvendinger, der har været, og vi har tilpasset. Med ændringerne bliver lovforslaget mere præcist og nemmere at anvende i praksis. Men intentionen er den samme: Vi ønsker at sætte ind over for de meningsløse forhånelser, som koranafbrændingerne er udtryk for. Den systematiske forhånelse skal stoppes.