Indlæg bragt i Altinget den 8. maj 2023.
For regeringen er det vigtigt at tage ordentligt hånd om de mennesker, der bliver ofre for kriminalitet. Retssagerne skal derfor behandles inden for rimelig tid.
Derfor er det også stærkt bekymrende, at domstolene gennem længere tid har været presset af lange sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker. Det efterlader ofrene i en urimelig venteposition.
Mens de venter, kan de se deres gerningsmænd gå mere eller mindre upåvirkede rundt, mens de selv må kæmpe for at få deres liv til at hænge sammen. Det samme gælder de virksomheder, der er part i en civil sag.
Deres fremtid vil ofte være uafklaret, så længe de hænger i køen til retssystemet. Det er på ingen måde holdbart. Forsinket retfærdighed er lig med nægtet retfærdighed.
Flere ressourcer til domstolene
Den debat, vi har set i Altinget i den seneste tid, viser, at vi heldigvis er mange, der kerer os om problemet.
I debatten har jeg bemærket, at flere debattører er bekymrede for, om jeg nu også er klar over, at der skal flere penge på bordet, hvis problemet med lange sagsbehandlingstider skal løses.
Lad mig derfor slå fast: Jeg er helt bevidst om, at der er behov for at se på de ressourcer, som domstolene har til rådighed.
Nu har vi foreløbigt givet en ekstraordinær bevilling til domstolene på 32,2 millioner kroner i 2023. Bevillingen skal, blandt andet være med til at dæmme op for de stigende sagsbehandlingstider.
Men jeg er helt med på, at det kun er et første skridt. Der er brug for en mere langsigtet økonomisk plan for domstolene, og vi er også nødt til at se på, hvilke strukturelle tiltag, vi kan sætte i gang for at forenkle sagsgangene.
Solid politisk aftale om domstolenes økonomi
Rørdam-udvalget fremlagde i sidste måned sine første forslag til, hvad vi kan gøre. Der er flere interessante forslag iblandt.
Blandt andet lægger udvalget op til en drøftelse af, om grænsen for nævningesager skal hæves, om det skal være muligt at idømme op til 1 års fængsel uden tiltaltes tilstedeværelse, og om visse sagstyper skal samles ved Tinglysningsretten i Hobro.
Udvalget har også overvejet, om man kan gøre noget for at skabe flere tilståelsessager, som er smidigere at behandle for domstolene.
Regeringen har endnu ikke lagt sig endelig fast på, hvordan vi forholder os til de enkelte tiltag. Jeg synes, at Rørdam-udvalget har leveret et godt og meget gennemarbejdet stykke arbejde, men de enkelte forslag kræver grundige overvejelser. De overvejelser har jeg allerede taget hul på sammen med Folketingets partier.
Det er regeringens ambition at lande en solid politisk aftale om domstolenes økonomi i år. Aftalen vil så kunne træde i kraft den 1. januar 2024.
Brug for at tage grundlæggende fat
Når Mai Mercado (K) her i Altinget skriver, at det ikke bare er domstolene, men retsområdet som helhed, der er udfordret, er jeg grundlæggende enig. Straffesagskædens led er gensidigt afhængige. Når vi for eksempel bevilger flere ressourcer til politi og anklagemyndighed, skal vi sørge for, at bevillingerne til domstolene følger med. Ellers ender vi en situation, hvor et af leddene i straffesagskæden sander til i sager.
Derfor er jeg også i gang med at overveje, hvordan vi i fremtiden arbejder med flerårsaftalerne på retsområdet, så vi i højere grad kan sammentænke arbejdet på tværs af hele straffesagskæden.
Vi er parat til at tage ansvar
Der er ingen tvivl om, at vi skal tage mere grundlæggende fat. Heldigvis er det dét, en bred regering hen over midten er sat i verden for at gøre.
Vi kan og vil fokusere på at styrke samfundets bærende søjler – herunder domstolene. Det skylder vi særligt de ofre og pårørende, som i dag er efterladt i et belastende limbo.
Det handler om at se på, hvordan vi kan lette presset på domstolene, mens vi samtidig bevarer en høj retssikkerhed. Og det handler selvfølgelig også om ressourcer.