Indlæg bragt i Jyllands-Posten den 14. september 2023 af Peter Hummelgaard (S), Bjørn Brandenborg (S), Preben Bang Henriksen (V) og Tobias Grotkjær Elmstrøm (M)
For regeringen er det vigtigt at tage ordentligt hånd om de mennesker, der bliver ofre for kriminalitet. Retssikkerhed er også at få sin sag afgjort inden for rimelig tid.
Derfor er det også uacceptabelt, at domstolene gennem længere tid har været presset af lange sagsbehandlingstider. Det efterlader både borgere og virksomheder i en urimelig venteposition.
Der hviler et stort ansvar på Folketingets partier for at få løst de problemer, som domstolene har. Derfor har regeringen med finanslovsforslag 2024 afsat en historisk stor reserve på ca. 1,8 mia. kr. til domstolene, så vi kan få vendt udviklingen.
Som led i forhandlingerne vil regeringen desuden lægge op til, at der skal findes et yderligere finansieringsbidrag. Det vil gøre det muligt at ansætte flere dommere, jurister og administrativt personale til at løfte de enorme udfordringer, domstolene står over for.
Det såkaldte Rørdam-udvalg er i den forbindelse kommet med en række anbefalinger, som vi nu skal drøfte med Folketingets øvrige partier. Det giver os et godt grundlag for at se på, hvilke tiltag vi kan sætte i gang for at gøre sagsgangene ved domstolene mere smidige, samtidig med at vi bevarer retssikkerheden.
Det markante løft af domstolenes økonomi skal også gøre det muligt at sætte nye, ambitiøse pejlemærker for sagsbehandlingstiderne. Regeringens mål er 100 dage for straffesager med domsmænd. Det er mere end en halvering af ventetiden i dag.
Målet for almindelige civile sager med hovedforhandling er ét år, hvilket er knap en halvering af ventetiden i dag.
Vi ser meget frem til forhandlingerne, så vi kan få bugt med domstolenes sagsbunker og nedbragt sagsbehandlingstiderne. Det skylder vi særligt de ofre og pårørende, som i dag er efterladt i et belastende limbo.