Indlæg bragt i Altinget den 24. marts 2025 af Peter Hummelgaard (S)
Danmark er generelt et trygt land. Men ikke overalt. Ikke for alle.
I de særligt udsatte boligområder er det kun syv ud af ti borgere, der føler sig trygge i deres nabolag, mens det i resten af landet er næsten 9 ud af 10.
På togstationer og ved stoppesteder, på stier samt i baggårde, gyder og tunneler oplever mange borgere også en følelse af utryghed. Og vi ved, at det især rammer kvinder, hvor nogle vælger at tage omveje eller undgå bestemte områder, når mørket falder på.
Det er ikke et samfund, vi vil acceptere.
Tryghed må ikke være et lotteri – hvor du bor, eller hvem du er, skal ikke afgøre, om du føler dig tryg. Retten til tryghed gælder alle, uanset køn, seksualitet, alder og bopæl.
Derfor har regeringen fremlagt en tryghedspakke med 15 konkrete initiativer, der skal styrke borgernes tryghed.
Mere overvågning
Et vigtigt værktøj i tryghedspakken er mere tv-overvågning.
Konkret afsætter vi en pulje på 8,6 millioner kroner til, at kommunerne kan opsætte overvågningskameraer på steder, hvor de vurderer, at der er behov for at styrke trygheden.
Politiet vurderer, at tv-overvågning kan være et effektivt værktøj i politiets efterforskning og opklaring af kriminalitet.
Tag bare et eksempel som det forfærdelige drab på en ung kvinde i Aalborg, hvor det blandt andet var politiets indhentning af tv-overvågning, der førte til, at gerningspersonen blev pågrebet.
Flere kommuner har efterspurgt mulighed for at sætte flere kameraer op. Jeg har for eksempel netop besøgt Ballerup Kommune, hvor jeg kan forstå, at investeringen i overvågningskameraer har haft en stor kriminalitetsforebyggende effekt.
Kameraer kan gøre en konkret forskel i et boligområde. Som en borger fra Taastrup for nylig sagde i en debat på P1 om tv-overvågning: “De er holdt op med at skyde. De er holdt op med at spraye (…) De er holdt op med om aftenen at køre på ulovlige knallerter. Og det gør da selvfølgelig, at nabolaget er blevet mere trygt.”
Den slags vidnesbyrd betyder meget for mig. For det vigtigste er, at vi gør en forskel for de mennesker, der lever med utryghed hver dag.
Forskningen er ikke sort-hvid
Jeg ved godt, at kritikken af det, vi foreslår, er skrevet på forhånd.
Men forskningen i den kriminalpræventive effekt af kameraovervågning er altså mere nuanceret, end den nogle gange bliver fremlagt. Det er ikke fuldstændig sort-hvidt.
Der er også forskning, der peger i retning af, at tv-overvågning kan være et effektivt værktøj til at bekæmpe kriminalitet, når det anvendes målrettet.
Jeg hæfter mig for eksempel ved, at man i en stor, international forskningsopsamling konkluderer, at der er en kriminalpræventiv effekt af tv-overvågning på visse former for kriminalitet, særligt narkotikakriminalitet.
Der findes også nordiske resultater, som handler om udsatte boligområder. En undersøgelse gennemført i Göteborg i tre udsatte boligområder viser, at tv-overvågning kan reducere mængden af vold i sådanne områder.
Det betyder ikke, at overvågningskameraer skal være svaret på alle udfordringer med kriminalitet og utryghed i vores samfund. Men det er min klare opfattelse, at tv-overvågning kan være med til at øge trygheden og mindske borgernes bekymring for at blive ofre for kriminalitet.
Derfor vil regeringen gøre det lettere for boligforeninger og ejere af idrætsanlæg at opsætte kameraer for at fremme trygheden i området.
Vi ændrer reglerne, så overvågningskameraer ikke kun må sættes op, hvis det vurderes som væsentligt for kriminalitetsbekæmpelse. Fremover vil det være nok, at det bidrager til at fremme trygheden i et område.
Samtidig styrker vi realtidsovervågningen på udvalgte togstationer, så personalet kan reagere hurtigere ved episoder og underrette politiet, hvis der er behov for det, og vi sikrer flere DSB-tryghedsvagter i tog og på stationer.
Opholdsforbud til utryghedsskabende personer
Overvågning er kun ét af mange tiltag i regeringens tryghedspakke.
Vi vil også have de personer, der skaber utryghed, væk fra gaden.
Grupper af drenge og unge mænd, der terroriserer hele boligområder – chikanerer forbipasserende, truer og råber – skal ikke have lov at dominere byrummet og presse fredelige borgere væk.
Derfor skal politiet fremover kunne give opholdsforbud til de personer, der opfører sig på en utryghedsskabende måde.
Det indebærer konkret, at politiet skal kunne udstede et forbud mod at opholde sig inden for en radius af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted.
Overtræder man forbuddet, skal det have mærkbare konsekvenser. Første gang en bøde på 10.000 kroner, gentagne overtrædelser kan føre til fængselsstraf i op til 30 dage.
Vi udvider også listen over lovovertrædelser, der kan give opholdsforbud i nattelivet.
Det betyder blandt andet, at personer, der er dømt for at have begået voldtægt i nattelivet, i en periode skal nægtes adgang til barer og natklubber. Det er en klar prioritet, at vi står på ofrenes side.
Danmark skal være trygt for alle. Kameraer løser ikke alt, men de er en del af værktøjskassen. Og den bruger vi – også tv-overvågning.