Indlæg bragt i Berlingske den 28. juni 2023 af justitsminister Peter Hummelgaard (S), social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Hvis vi skal hjælpe børn og unge ud af bandernes kløer, kræver det nye veje og tidlig forebyggelse. Politiets indsats skal suppleres af sociale og pædagogiske tiltag, der giver stabilitet og fællesskab i børns og unges liv.
Der er mindre ungdomskriminalitet i dag end for 15 år siden. Det er positivt. Det skal vi glæde os over. Men der er stadig en gruppe af unge, som er blevet – eller som er i risiko for at blive – en fast del af det kriminelle miljø.
Blandt andet viser nye opgørelser fra Justitsministeriet, at næsten halvdelen af registrerede bandemedlemmer er under 25 år. Det skal vi ikke acceptere.
At rende ærinder for ældre bandemedlemmer – sælge narkotika eller afpresse butiksejere for penge – er ikke et ungdomsliv, vi ønsker for nogen. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at børn og unge bliver en del af et organiseret, kriminelt miljø.
I regeringens kommende udspil til en ny bandepakke vil vi gå nye veje for at bryde fødekæden til banderne. Vi vil have større fokus på blandt andet Ungdomskriminalitetsnævnet, politi og kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP).
Men politi og SSP er kun en del af den kreds af voksne, som omgiver børn og unge på kanten. Kredsen tæller også lærere, klubpædagoger, sagsbehandlere, fodboldtrænere, skolepsykologer m.fl. Det skal vi udnytte til at sætte endnu tidligere ind end i dag.
Vi skal tilbyde de unge nogle stærke fællesskaber, som de kan sætte i stedet for det kriminelle miljø. Det er afgørende, at vi kan tilbyde fritidstilbud af høj kvalitet, hvor unge kan bruge tid med andre unge og dygtige pædagoger, fremfor at finde fællesskaber i det kriminelle miljø. Derfor skal vi rekruttere flere pædagoger og have større fokus på pædagogikken og kvaliteten i SFOer og ungdomsklubber.
Samtidig er det vigtigt, at vi har en skole, hvor alle elever er en del af fællesskabet. Hvor undervisningen er motiverende for alle elever. Hvis elever føler sig sat udenfor, eller mister modet på at lære allerede i folkeskolen, er der risiko for, at de også mister lysten til at tage en uddannelse efter folkeskolens afgangsprøver.
Barnets Lov er et andet eksempel på en af de indsatser, regeringen har sat i søen. Vi ved, at anbragte børn og børn fra familier med store udfordringer har større risiko for at blive kriminelle. Jo tidligere vi derfor kan sætte ind, des bedre. Med Barnets Lov vil vi hjælpe flere af de børn til at få et nyt og trygt hjem tidligere end i dag. Blandt andet giver vi barnet en stærkere stemme i beslutningerne og retten til at bede om en anbringelse. Derudover gør vi det til et krav at se på hele søskendeflokken, hvis én bliver anbragt på grund af omsorgssvigt. Det skal være med til at sikre, at flere børn får en tryg opvækst med omsorg og stabilitet og senere et kriminalitetsfrit liv.
Regeringen vil blive ved med at udvikle de præventive indsatser, vi ved, har effekt. Men vi vil også tænke nyt og sætte tidligere ind end i dag. Ingen børn og unge er tjent med et liv i bandernes skygge.