I dag har ca. 25 procent af departementets akademiske medarbejdere en anden baggrund end jura. Det er ikke tilfældigt. Justitsministeriet ser forskellighed som en styrke i arbejdet med at udtænke, udarbejde og implementere regeringens retspolitiske initiativer. Så er du f.eks. økonom, cand.scient.pol., eller har du en kommunikationsfaglig baggrund, er der også brug for dine kompetencer i Justitsministeriet.
Alle akademikere løfter vigtige opgaver og sager for ministeriet. De er med til at udarbejde store politiske udspil og få dem ud over rampen. De sidder med ved bordet, når der fastlægges flerårsaftaler på politiets, anklagemyndighedens, kriminalforsorgens og domstolenes økonomi. Og de er med til at betjene Folketinget og ministeren med f.eks. samrådstaler og svar på Folketingsspørgsmål. De er med andre ord – på lige fod med juristerne – med til at lægge byggestenene til et stærkt og velfungerende retssamfund.
Mange akademikere med en anden baggrund end jura fremhæver det at være en del af et politisk meget centralt ministerium som noget af det mest interessante ved at være ansat i Justitsministeriet. Retspolitik er et område med stor bevågenhed i befolkningen. Dit arbejde vil derfor være med til at påvirke den politiske debat, herunder sætte dagsorden i medierne.