Fokus på social kontrol i forslaget om et tildækningsforbud

Regeringen og Socialdemokratiet er blevet enige om at sætte fokus på indsatsen mod social kontrol over for personer, der overtræder et kommende tildækningsforbud.

Regeringen og Socialdemokratiet er blevet enige om, at der i lovforslaget om et tildækningsforbud, der snart forventes fremsat for Folketinget, sættes fokus på indsatsen mod social kontrol.

Det beskrives nu i forslaget, hvordan politiet skal overveje behovet for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger mod social kontrol, inddragelse af kommunen mv.

Nærmere bestemt fremgår det bl.a., at hvis politiet i forbindelse med en overtrædelse af tildækningsforbuddet får mistanke om, at personen er underlagt negativ social kontrol – f.eks. fordi personen giver udtryk for at være underlagt tvang eller andet pres for at bære ansigtstildækkende beklædning – skal politiet f.eks. vurdere, om personen bør tilbydes hjælp og støtte til at komme ud af et undertrykkende miljø e.l. Politiet inddrager også kommunen – f.eks. hvis det er nødvendigt for at forebygge social kontrol, eller hvis der er tale om en socialt udsat familie med børn, som har behov for særlig støtte.

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:

”I Danmark møder vi hinanden med åbenhed - ansigt til ansigt. Og forslaget om et tildækningsforbud skal netop øge respekten for vores fællesskab og bekæmpe parallelsamfund. Dansk Folkeparti har støttet lovforslaget fra begyndelsen, og jeg er meget tilfreds med, at Socialdemokratiet nu også bakker op om forslaget, hvor vi sammen er blevet enige om at sætte fokus på indsatsen mod social kontrol i forbindelse med overtrædelser af et kommende tildækningsforbud."

Lovforslaget forventes at blive fremsat for Folketinget i næste uge.

 

Baggrund

Hvis politiet i forbindelse med en overtrædelse af tildækningsforbuddet får mistanke om, at personen er underlagt negativ social kontrol – f.eks. fordi personen giver udtryk for at være underlagt tvang eller andet pres for at bære ansigtstildækkende beklædning – skal politiet vurdere, om der er grundlag for at efterforske et strafbart forhold, eller om personen bør tilbydes hjælp og støtte mv.

Det indebærer bl.a., at politiet efter en konkret vurdering skal undersøge, om der er i øvrigt er oplysninger om personen i politiets systemer – f.eks. på grund af tidligere tilfælde af husspektakler mv. – eller der eventuelt er andre indikationer på, at personen er udsat for negativ social kontrol.

Politiet vil i disse tilfælde bl.a. kunne vejlede om muligheden for at søge rådgivning og støtte til at komme ud af et undertrykkende miljø mv., herunder at personen, hvis det er en kvinde, kan kontakte et kvindekrisecenter. Politiet kan også selv henvise kvinden til et kvindekrisecenter, hvis det oplyses, at kvinden har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.  Hvis der vurderes at være behov for det, kan der også – som led i den almindelige indsats over for negativ social kontrol og æresrelaterede forbrydelser mv. – iværksættes konkrete forebyggelses- eller beskyttelsesforanstaltninger (f.eks. sikring af vedkommendes hjem, flytning til anden adresse mv.).

Politiet inddrager og videregiver oplysninger om personen til kommunen, hvis det er nødvendigt for at forebygge, at personen udsættes for negativ social kontrol, eller hvis politiet vurderer, at der er tale om en socialt udsat familie med børn, som har behov for særlig støtte, herunder på grund af oplysninger om mistrivsel, tvang, trusler eller vold i familien.

Kommunerne er herefter efter serviceloven ansvarlige for at yde hjælp og støtte til den pågældende familie bl.a. med henblik på at forebygge sociale problemer. Kommunerne skal derfor ved modtagelse af politiets oplysninger undersøge, om familien er kendt i det sociale system, og om de nye oplysninger i givet fald betyder, at familien skal tilbydes hjælp.

Kontakt: Presserådgiver Jakob Kronborg på tlf. 50 85 21 72 eller [email protected]