Udnævnelse af politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi

Efter indstilling fra justitsminister Søren Pape Poulsen har Hendes Majestæt Dronningen udnævnt Arne Vedsted Gram som politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi pr. 1. oktober 2017.

Arne Vedsted Gram er 56 år gammel og kommer fra en stilling som afdelingschef i Rigspolitiet. Arne Vedsted Gram har tidligere bl.a. været stabschef i Fyns Politi.