Information om indrejseforbud

Folketinget har vedtaget en lov, som gør det muligt at indføre indrejseforbud i områder i udlandet, hvor terrororganisationer er part i en væbnet konflikt. Der er ikke indført indrejseforbud endnu, og det er endnu ikke besluttet, i hvilket område forbuddet skal gælde. Det bliver først endelig besluttet i løbet af september. Læs mere om indrejseforbuddet her.

Spørgsmål og svar om indrejseforbud:

 

Hvilke områder bliver det forbudt at rejse til?

  • Det er der endnu ikke taget stilling til.

 

Hvem tager beslutningen om at indføre et indrejseforbud?

  • Det gør regeringen.

 

Er det forbudt at rejse til visse steder i udlandet på nuværende tidspunkt?

  • Det er først forbudt at indrejse eller opholde sig i et bestemt område, når regeringen ved en bekendtgørelse har forbudt indrejse i området.
  • Regeringen forventer at udstede en bekendtgørelse i september.

 

Hvad gør man, hvis man opholder i et forbudsramt område, som først efter indrejsen bliver omfattet af forbuddet?

  • Så skal man hurtigst muligt søge den kompetente myndighed på Justitsministeriets område om tilladelse til at opholde sig i området. Det er i disse tilfælde ikke ulovligt at opholde sig i området mens ansøgningen behandles.
  • Det forventes, at oplysninger om forbudsramte områder – foruden i en bekendtgørelse – vil blive annonceret på Justitsministeriets hjemmeside.

 

Hvilke personer og organisationer behøver ikke tilladelse?

  • Personer i offentlig tjeneste og hverv er undtaget fra kravet om tilladelse.
  • Personer, der skal på tjenesterejse for en dansk, international eller udenlandsk offentlig myndighed, skal derfor ikke søge tilladelse.
  • Dansk Journalistforbund kan – hvis forbundet ønsker det – søge tilladelse på vegne af alle medlemmer, som har pressekort, sådan at den enkelte journalist ikke behøver at søge om tilladelse til hver rejse.
  • Men ellers skal alle have en tilladelse – enten en konkret tilladelse til en bestemt person eller en mere generel tilladelse, der f.eks. omfatter medarbejderne i en bestemt virksomhed eller nødhjælpsarbejdere i en bestemt nødhjælpsorganisation.

 

Hvilke personer vil kunne få en tilladelse?

  • Hovedeksempler på, hvem der vil kunne tilladelse til indrejse, er:
    • Journalister, der skal udføre journalistisk arbejde i området
    • Personer, der skal yde humanitær bistand i området
    • Personer, der skal besøge deres nærmeste familie i området
    • Personer, der skal drive en igangværende erhvervsvirksomhed i området

 

Kan man få tilladelse til at kæmpe i et andet lands hær, som kæmper i et forbudt område?

  • Et indrejseforbud omfatter ikke offentlig tjeneste og hverv og dermed heller ikke militær tjeneste i andre landes hære. Det kan for eksempel være en statslig kurdisk styrke som Peshmergaen.

 

Hvilke personer vil ikke kunne få tilladelse?

  • Der vil ikke kunne gives tilladelse til indrejse for at drive erhvervsvirksomhed med forsyninger til en af de krigsførende parter eller for at besøge et familiemedlem, som aktuelt deltager i den væbnede konflikt.
  • Der vil heller ikke kunne gives tilladelse til indrejse for selv at deltage i den væbnede konflikt eller for at støtte en af parterne i den væbnede konflikt.
  • Tilladelse kan i øvrigt afslås, hvis der er risiko for, at tilladelsen vil blive brugt til foruden et anerkendelsesværdigt formål (f.eks. besøg hos nærmeste familie) også at forfølge et ikke-anerkendelsesværdigt formål (f.eks. støtte til en af parterne i den væbnede konflikt).

 

Hvilken myndighed skal give tilladelsen til at rejse ind i et område med indrejseforbud?

  • I forbindelse med, at det konkrete indrejseforbud bliver udformet, vil der blive taget stilling til, hvilken myndighed på Justitsministeriets område det bliver.

 

Hvordan vurderer man, om der er tale om nødhjælpsarbejde?

  • Man skal naturligvis kunne dokumentere, at man skal arbejde som nødhjælpsarbejder. Men hvis det f.eks. er Røde Kors eller Læger Uden Grænser, vil ingen være i tvivl.
  • Der vil kunne være grænsetilfælde, og der må myndighederne foretage en konkret vurdering af de oplysninger, ansøgeren kommer med, og som myndighederne i øvrigt har.