Asylansøgere skal have mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene

Justitsminister Morten Bødskov fremlægger i dag regeringens udspil til, hvordan asylansøgere kan få mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. Formålet er at give asylansøgere bedre mulighed for at få en normal hverdag, mens deres sag behandles, eller de venter på at vende hjem. Udspillet indeholder også initiativer, der skal styrke motivationen til udrejse for asylansøgere, der har fået afslag på asyl.

I januar 2012 besluttede justitsministeren at nedsætte et embedsmandsudvalg vedrørende asylansøgeres mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet og bo uden for asylcentrene. Det skete som led i den politiske aftale fra finanslovsforhandlingerne i efteråret 2011 med Enhedslisten og Liberal Alliance om en bedre balance i rets- og udlændingepolitikken.

Regeringen er nu klar med sit udspil til, hvordan ordningen skal indrettes. Som udgangspunkt vil alle asylansøgere efter seks måneder få adgang til arbejdsmarkedet og tilbud om at flytte ud fra asylcentrene, hvis de medvirker til sagens behandling og til planlægning mv. af hjemrejsen, hvis de får afslag på asyl.

Vi ønsker at bygge mennesker op frem for at bryde dem ned. - Morten Bødskov

 

Justitsminister Morten Bødskov udtaler i den forbindelse:

”Regeringen ønsker, at asylansøgere får en mere værdig behandling i Danmark. Vi ønsker at bygge mennesker op frem for at bryde dem ned. Vi ændrer ikke ved mulighederne for at få asyl, men vi skal behandle asylansøgere ordentligt.

Jeg fremlægger i dag et konkret udspil til, hvordan vi kan indrette tilbuddet om udflytning fra asylcentrene og adgang til arbejdsmarkedet. Det giver asylansøgere bedre vilkår og mulighed for at leve et normalt liv. Hvis de får asyl, har de med dette forslag et bedre grundlag for at blive integreret i Danmark, og hvis de får afslag, og skal vende hjem, har de bedre forudsætninger for at starte et nyt liv i deres hjemland.

For at vi kan have et velfungerende asylsystem, er det vigtigt, at afviste asylansøgere rejser ud af Danmark. Det skal helst ske ad frivillighedens vej. Udspillet indeholder derfor også forslag til, hvordan vi kan styrke den frivillige udrejse for asylansøgere, der har fået afslag på asyl.

Nu indbyder jeg forligspartierne til forhandlinger, så vi kan få en aftale i hus og komme i gang med at udmønte forslagene i den kommende folketingssamling.”

 

Baggrund

Regeringens udspil bygger på en rapport fra et tværministerielt embedsmandsudvalg, der havde til opgave at:

  • Komme med forslag til en model for tilbud om udflytning fra asylcentrene og adgang til arbejdsmarkedet bl.a. med overvejelser om målgruppe, boligformer, adgang til velfærdstilbud og vilkår for adgang til arbejdsmarkedet
  • Vurdere de såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger over for udlændinge, der ikke medvirker til udsendelse.

Embedsmandsudvalget har bestået af repræsentanter fra Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen.

Der er afsat en økonomisk ramme på 286 mio. kr. til finansiering af ordningen, hvilket sikrer en væsentlig forbedring af vilkårene for asylansøgerne.

Model for tilbud om udflytning fra asylcentrene og adgang til arbejdsmarkedet

 

Målgruppe

Målgruppen foreslås at være alle asylansøgere, der har opholdt sig her i landet i seks måneder fra indgivelse af ansøgning om asyl her i landet. Det vil være et krav, at asylansøgeren medvirker til sagens behandling og, såfremt der skal ske udsendelse, medvirker til planlægning mv. af hjemrejsen.

Det foreslås, at nogle grupper af asylansøgere ikke omfattes af ordningen. Det gælder bl.a. asylansøgere på tålt ophold og asylansøgere, der er udvist ved dom på grund af kriminalitet begået i Danmark.

Der var ca. 4.300 asylansøgere i det danske asylsystem ultimo 2011. Af dem havde ca. 3.000 været her mere end seks måneder, og heraf havde ca. 2.000 stadig deres sag under behandling, mens ca. 1.000 var afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Blandt de afviste, som sad i udsendelsesposition, var det ca. 15 procent, som medvirkede til udsendelse.

På baggrund af den konkrete sammensætning af asylansøgergruppen ultimo 2011, herunder undtagelsen af visse grupper, vurderes ca. 40 pct. af asylansøgerne eller ca. 1.850 personer at kunne få gavn af tilbuddet om udflytning og arbejde.

 

Adgang til arbejdsmarkedet

I dag har asylansøgere ingen adgang til at tage beskæftigelse, så forslaget om at give adgang til arbejdsmarkedet er en væsentlig forbedring af vilkårene.

Adgangen til arbejdsmarkedet omfatter enhver form for ordinær beskæftigelse uden offentlige tilskud, og asylansøgeren skal betale skat af sin indkomst på lige fod med andre lønmodtagere.

Det foreslås, at adgangen til at tage et arbejde betinges af, at asylansøgerens løn- og ansættelsesvilkår skal svare til andre lønmodtageres i tilsvarende ansættelsesforhold.

Det foreslås, at der etableres en godkendelsesordning, hvor udlændingemyndighederne skal kontrollere, at de opstillede krav overholdes, når en asylansøger tager beskæftigelse. For at sikre en særlig hurtig og ubureaukratisk procedure, foreslås en ordning med forhåndsregistrering, hvor overenskomstdækkede virksomheder generelt godkendes til at ansætte asylansøgere uden, at det konkrete ansættelsesforhold skal godkendes.

 

Udflytning

I dag indkvarteres asylansøgere som udgangspunkt i asylcentre. Med forslaget lægges der op til at give en bred adgang til udflytning ud fra følgende muligheder:

  1. Asylansøgeren finder selvstændig bolig på egen hånd. Ansøgeren skal her kunne dokumentere at kunne forsørge sig selv gennem beskæftigelse og vil derfor ikke have adgang til at modtage forsørgelse fra Udlændingestyrelsen. Der vil blive stillet krav til karakteren af boligen. Ansøgeren kan ikke tage bopæl i en kommune, der efter integrationsloven ikke skal modtage flygtninge
  2. Tilbud om selvstændig bolig. I denne model er det centeroperatøren og Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for at tilvejebringe en selvstændig bolig til asylansøgeren. Boligen vil være placeret, så tilknytningen til et asylcenter kan bevares. Tilbuddet målrettes de asylansøgere, der vil have mest gavn af udflytning, fx børnefamilier. Asylansøgeren forsørges fortsat af Udlændingestyrelsen men kan tage beskæftigelse.
  3. Privat indkvartering. Med udgangspunkt i den eksisterende mulighed gives en bedre mulighed for privat indkvartering med økonomi, hvor den pågældende fortsat modtager forsørgelse fra Udlændingestyrelsen. Kravet er dog, at indkvarteringen sker i tilknytning til et asylcenter. Asylansøgeren forsørges fortsat af Udlændingestyrelsen men kan tage beskæftigelse.

Opnår en asylansøger beskæftigelse, vil adgangen til forsørgelse som udgangspunkt ophøre.

Det foreslås at afsætte ca. 163 mio. kr. i forbindelse med udflytning og 18-26 mio. kr. til fx skole- og pasningstilbud til børn fra udflyttede asylfamilier.

 

Motivationsfremmende foranstaltninger

Det er en forudsætning for, at asylsystemet kan fungere, at en asylansøger, der har fået afslag på asyl, rent faktisk udrejser af Danmark. Frivillig udrejse er i den forbindelse altid at foretrække, men i praksis afviser nogle asylansøgere at udrejse frivilligt eller i øvrigt at medvirke til hjemrejsen.

Undladelse af frivillig udrejse kan skyldes, at asylansøgeren ikke længere har aktuelt kendskab til forholdene i hjemlandet, har mistet kontakten til tidligere netværk i hjemlandet eller måske har afhændet alle sine ejendele i forbindelse med rejsen til Danmark. Asylansøgeren kan ligeledes være usikker på sin fremtidige økonomiske situation i hjemlandet. Endelig kan der være tale om, at den afviste asylansøgere nægter at acceptere afgørelse om afslag på asyl og ikke ønsker at udrejse.

Der foreslås derfor en række initiativer til at styrke den frivillige udrejse for asylansøgere, der har fået afslag på asyl. Det foreslås at afsætte 10-18 mio. kr. til dette.

  1. Mere målrettet anvendelse af motivationsfremmende foranstaltninger. Muligheden for at anvende motivationsfremmende foranstaltninger, som f.eks. kostpengeordningen, er afgørende for at kunne fremme og tilskynde afviste asylansøgeres hjemrejse. Det foreslås, at de nuværende motivationsfremmende foranstaltninger anvendes mere målrettet, end tilfældet er i dag. Formålet er, at det i praksis bliver muligt i højere grad at vurdere, hvilke foranstaltninger der bedst muligt kan fremme eller tilskynde den enkelte til en frivillig udrejse.S
  2. Styrket rådgivning til tilbagevenden. Det foreslås, at der indføres en hurtigere og mere fokuseret rådgivning af den enkelte afviste asylansøger om mulighederne for hjemrejse og genetablering i hjemlandet.

 

Forbedringer af vilkårene på asylcentrene

Det foreslås at afsætte ca. 30 mio. kr. til forbedring af tilbuddene om undervisning og aktivering på asylcentrene. Det vil bl.a. tilgodese gruppen af asylansøgere, der fortsat vil være indkvarteret i centrene.Endvidere giver tilbuddene om udflytning mulighed for en bedre og mere hensigtsmæssig anvendelse af de eksisterende asylcentre. I dag fungerer nogle asylcentre både som modtagecenter og som udrejsecenter. Nyankomne asylansøgere indkvarteres således sammen med asylansøgere, som har fået afslag på asyl, og som skal udrejse.

Det foreslås, at nyankomne asylansøgere, der indgiver ansøgning om asyl her i landet, så vidt muligt skal indkvarteres i modtagecentre, der er målrettet denne gruppe af asylansøgere, og hvor denne gruppe asylansøgeres behov bedre kan tilgodeses.

I forbindelse med udmøntningen af adgangen til arbejde og udflytning anbefales det at arbejde for en mere hensigtsmæssig anvendelse af asylcentrene i overensstemmelse med ovenstående. Herved opnås samtidig, at de afviste asylansøgere i videst muligt omfang indkvarteres i asylcentre, hvor deres fokus på hjemrejse og genetablering i hjemlandet bedst muligt kan håndteres og støttes.

 

Læs hele rapporten her.

Bilag 1-9

Bilag 10-20

Journalister kan for yderligere oplysninger kontakte særlig rådgiver Jakob Thune på tlf. 22 14 66 50