Orientering om klage over udlændingesag

Justitsministeriet har i dag modtaget en klage vedrørende en konkret sag, som er afgjort af Udlændingeservice. I klagen anmodes der om opsættende virkning i forhold til udrejsefristen.

Justitsministeriet har i dag kontaktet klagerens advokat om anmodningen om opsættende virkning. Der henvises til advokat Åge Kramp, Cityadvokaterne.dk, for eventuelle yderligere oplysninger om sagen.

Justitsminister Morten Bødskov ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, der fortsat er under behandling i ministeriet.