Tvivl om politianalyse skal afklares

På baggrund af den seneste offentlige debat vil Justitsministeriet nu anmode Rigspolitiet om på grundlag af indberetninger fra politikredsene at afgive en udtalelse om, i hvilket omfang kredsene har kendskab til sager i den pågældende periode, som ikke er omtalt i analysen, men som kan have karakter af eventuelle svigt i politiets bistand (”udrykning”) til borgerne. Læs ministerens udtalelse.

På et møde den 18. juni 2008 mellem Justitsministeriet, Rigspolitiet og Politiforbundet blev det aftalt at gennemføre en analyse af svigt i politiets bistand (”udrykning”) til borgerne. Analysen skulle dække perioden fra det tidspunkt, hvor kredsene overgik til ”ny drift” i forbindelse med politireformen, og frem til den 1. august 2008.

Rigspolitiet konkluderede i analysen, at borgerne i en række tilfælde ikke havde kunnet komme (hurtigt nok) i kontakt med politiet – navnlig på grund af tekniske problemer med telefonsystemet, manglende forudsætninger hos personalet og utilstrækkelig bemanding af telefonbetjeningen.

Rigspolitiet konkluderede endvidere, at politiet i nogle konkrete sager ikke havde foretaget en politimæssigt korrekt disponering, at borgernes forventninger til ”den almindelige daglige” politibetjening ikke var afstemt i forhold til den ydelse, som politiet rent faktisk kunne levere, og at politiet i forbindelse med borgernes konkrete henvendelser skulle sikre, at borgerne får en god og fyldestgørende information om, hvordan politiet reagerer på henvendelsen.

Rigspolitiet konstaterede afslutningsvis i analysen, at der næppe var nogen tvivl om, at der havde været et større antal fejl og uhensigtsmæssigheder end dem, der var omfattet af analysen. Selv når dette tages i betragtning, angiver Rigspolitiet dog en klar forventning om, at politiet i takt med gennemførelsen af de organisatoriske tilpasninger mv. vil kunne leve op til intentionerne med politireformen og levere en ensartet høj faglig kvalitet over alt i landet.

Politisvigt-analysen blev den 9. september 2008 oversendt til Folketingets Retsudvalg sammen med de enkelte politikredses bidrag til analysen.

Bl.a. med afsæt i konklusionerne i politisvigt-analysen fremlagde Rigspolitiet og Rigsadvokaten den 28. oktober 2008 en række forslag til justeringer af politireformen i redegørelsen om ”et politi i forandring – et borgernært politi”. Redegørelsen indgik i grundlaget for den efterfølgende finanslovsaftale ”om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen”.

På baggrund af den seneste offentlige debat vil Justitsministeriet nu anmode Rigspolitiet om på grundlag af indberetninger fra politikredsene at afgive en udtalelse om, i hvilket omfang kredsene har kendskab til sager i den pågældende periode, som ikke er omtalt i analysen, men som kan have karakter af eventuelle svigt i politiets bistand (”udrykning”) til borgerne.

Justitsminister Brian Mikkelsen udtaler i den anledning;

”Hele formålet med politisvigtanalysen var et ønske om at få problemerne belyst bedst muligt.

Analysen viste som bekendt, at der er et behov for klare forbedringer af politiets borgerbetjening i forbindelse med sager om udrykning. Det samlede materiale omfattede knap 300 sager, og de konkrete spørgsmål, der har været rejst om afgrænsningen af analysen, ændrer næppe ved det generelle billede, som jo desværre alt for tydeligt viste, at der har været for mange tilfælde af politisvigt.

Det er der nu ved at blive rettet op på. Finanslovsaftalen har jo som et centralt formål at sikre et mere borgernært politi med bedre tilgængelighed og telefonservice. Der er således allerede maksimal fokus på at ændre det billede, som politisvigt-analysen viste.

Jeg synes også, at det er vigtigt at notere sig, at politidirektør Anders Linnet har understreget, at det på ingen måde har været hensigten at skjule relevante sager om politisvigt.

Jeg er imidlertid opmærksom på, at hvis der er relevante sager om politisvigt, der på grund af opgavebeskrivelsen ikke er medtaget i analysen, er dette naturligvis beklageligt.

Jeg vil derfor nu bede Rigspolitiet om at undersøge, hvorvidt politikredsene har kendskab til sager fra den pågældende periode, som ikke er med i analysen, men som kan siges eventuelt at have karakter af politisvigt i analysens forstand.”