Situationen i Kriminalforsorgen

Justitsminister Lene Espersen udtaler: ”Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg ser med stor alvor på problemet med negativ kultur i dele af kriminalforsorgen."

Sammen med kriminalforsorgens ledelse tog jeg derfor også i foråret initiativ til en stor anonym spørgeskemaundersøgelse, som skal belyse problemets omfang i bl.a. de lukkede fængsler. Det største problem har jo netop været, at det indtil nu har været meget svært, for ikke at sige umuligt, at få noget konkret på bordet, som ledelsen kunne handle ud fra.

Undersøgelsen er endnu ikke helt færdig, men de foreløbige meldinger peger på, at vi har problemer. Heldigvis peger de også på, at der gøres rigtig meget for at løse problemerne lokalt, når de opstår.

Nogle steder har det imidlertid ikke været nok. Jeg tænker her navnlig på Anstalten ved Herstedvester, men også på Statsfængslet i Østjylland. Det er dybt beklageligt, men der må og skal ikke herske tvivl om, at vi vil de her problemer til livs. Det samme vil langt, langt hovedparten af Kriminalforsorgens mange dygtige medarbejdere også. Det pletter jo alle, hvis nogle få brådne kar får lov til at sætte dagsordenen.

Derfor er der behov for en bred vifte af initiativer på både kort og længere sigt. Ikke en undersøgelseskommission, som bare vil udsætte løsningerne, mens problemerne vokser sig større. Det, vi har brug for, er synlig ledelse og målrettede initiativer her og nu på de steder, hvor problemerne har vist sig, så vi kan få dem frem i lyset og løst.

Jeg bakker derfor 100 % op om den undersøgelse, som kriminalforsorgens ledelse har bedt Kammeradvokaten foretage af situationen på Anstalten ved Herstedvester. Jeg er også åben overfor, at undersøgelsen udvides til andre fængsler, hvis kriminalforsorgens ledelse ønsker det.

Jeg kan kun opfordre alle, som har noget at fortælle, om at stå frem. Det er og bliver den eneste måde, vi kan få løst problemerne på – og det forventer jeg også, at Dansk Fængselsforbund vil medvirke aktivt til.

Vi er nødt til at gå sammen om at løse det her problem. Det skylder vi simpelthen de mange dygtige medarbejdere, som hver dag gør en stor indsats for at få hjulene til at rulle i det daglige. Fængslerne kan være en hård arbejdsplads, og medarbejderne har simpelthen krav på, at både ledelsen og de faglige organisationer gør alt, hvad de overhovedet kan for at få løst problemerne.

Hvor alvorlige de end kan være, så skal konkrete samarbejdsproblemer i enkelte fængsler ikke have lov til at overskygge det faktum, at langt de fleste af kriminalforsorgens mere end 5.000 ansatte er tilfredse med deres arbejde og passer det omhyggeligt og i god samklang med deres lokale ledelse.

Også på lidt længere sigt bakker jeg op om de mange initiativer, som kriminalforsorgen har taget og løbende tager for at forbedre arbejdsmiljøet og styrke ledelsen. Der er gjort rigtig meget i de senere år, men der kan naturligvis gøres mere. Det er noget af det, jeg vil drøfte med Folketingets partier, når forhandlingerne om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen meget snart starter igen efter folketingsvalget.”

Der henvises i øvrigt til pressemeddelelse af dags dato fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.